Odysseen om skoene og Hvad Der Hændte På Nørreport

Selvfølgelig skulle det ikke vise sig, at være så nemt! Hvad havde jeg egentlig regnet med??

Nej nej, det var først fredag eftermiddag lige før lukketid jeg kunne afhente dem, og eftersom jeg havde fri 13.30 så var jeg ikke lige til sinds at hænge ud i hellerup indtil kl 18.30. Ville også være blevet alt for dyrt, med al den udsalg over det hele. Så suk, jeg genser først de sko på onsdag, når jeg næste gang er i området. Men det lykkedes mig da at købe den jakke til Klara, så nu er hun vel ekviperet til foråret.

Og så nåede jeg lige at hente hende - ikke flere alvorlige styrt denne uge – pyha – og nå det tog til glostrup og mødes med Rytmikfraktionen. Kort, men behageligt, selv om Klara blev sulten og flegnede helt ud i s-toget på vej hjem, så folk rejste sig på for at lukke døren ud til mellemgangen, hvor vi stod. Man kan ikke bebrejde dem, men hun ville jo ikke acceptere hverken æble eller bolle, som jeg havde med. Først da Kathrine fremskaffede en banan (nanni) var der ro i lejren. Der er ikke noget at sige til, hvis mange udvikler spiseforstyrrelser, for de fleste børn JEG kender, bliver bragt til orden med mad…

Mødte også Jordens Sureste Mand i en elevator på nørreport. Vi er enige om, at med klapvogn er man for det meste nødt til at benytte elevatoren, ikke? Og man gør det jo ikke for bevidst at genere andre, man vil måske bare gerne lidt omkring og har ikke rigtig lyst til at sidde derhjemme indtil ens barn gider gå selv, mere end 2 meter. Og man gider ikke rigtig bære de der 11-12 vridende kg. hele vejen til glostrup (eller hvor man nu skal hen) – så man tager sin dertil indkøbte (og dyre) klapvogn med sig og fylder derfor lidt mere end andre (men alligevel mindre end nogen…)

Nå, men vi var tre vogne der var i gang med at pakke os ind i den her elevator på nørreport, og så kommer Jordens Sureste Mand (der oven i købet også var svensker) styrtende og han er åbenbart også meget Travl, så han SKUBBER til mig, tager fat i min vogn og skubber den ind i elevatoren (i samme retning som jeg er selv i et noget roligere tempo er ved at flytte den)

Nu er jeg jo blevet gammel nok til ikke at finde mig i alting, så jeg siger "slap lige lidt af, hva?" Hvorefter han kegler ud, om at vi fylder for to (øhh – doh? vi ER to makker – hun er måske kun 1½, men hun tæller sgu for en person alligevel) Så siger jeg, at han jo bare kunne tage rulletrappen, som alle andre normale mennesker, hvis han ikke synes der var plads nok i elevatoren? Eller han kunne gøre som vi andre er nødt til, når der ikke er plads nok i elevatoren - nemlig vente på den næste???

Hvorefter han går helt amok og råber op om, at det jo ikke står på ham, at han har kronisk leddegigt (burde jeg her have sagt "nej, men der står da vist idiot på din pande nu…" ??) og er nødt til at tage elevatoren. Min mening om den sag er så, at man jo netop ikke behøver bevæge sig på en RULLEtrappe. Men den køber han ikke, for som han siger "det gør man, når man har leddegigt" Det har jeg tænkt meget over lige siden, for jeg har ingen personlig erfaring med leddegigt og ved ikke, hvorfor netop folk med denne lidelse skulle være nødt til at bevæge sig på rulletrapper? Må de ikke gå i stå? Men hvorfor måtte han så godt stå stille i elevatoren? The answer is blowing in the wind, som en klog mand engang sagde, og vi får det nok aldrig at vide. Hemmeligheden går i graven med Verdens Sureste Mand – men husk venner – sandheden er derude!

Anyway, fair nok siger jeg så, men derfor behøver du jo ikke skubbe til andre ordentlige mennesker? Vi skal jo allesammen være her. Til det gentager han så, at jeg jo fylder for to – og her slutter debatten desværre, da vi har nået den etage jeg skal af på for at nå mit s-tog. Men jeg nåede da at hvæse Sure Stodder af ham 🙂

Det er ikke første gang jeg møder folk, som tilsyneladende mener, at folk med barnevogne enten skal A) holde sig hjemme (men hvorfor skal vi så købe en vogn til de der 5000 kr??) eller B) kun bevæge sig til fods, og skal vi med offentlig transport bør vi aldrig gøre det i myldretiden. Af samme årsag gik jeg engang fra Hvidovre til amager med vognen og den sovende lille Klara, og er mange gange gået hjem fra frederiksberg. Man har jo også godt af motionen ikke? Men ofte møder man også folk, som ikke synes vi skal være på fortovet med vognen. Og hvis jeg formaster mig til at gå der, så skal JEG i hvert fald vige for DEM! De aner vist ikke, hvor uhandy, tung og stiv sådan en vogn er? Man kan ikke bare dreje den. Det er så uendeligt nemmere, hvis det letteste fartøj bare sejler uden om, ligesom indenfor søfart.

Nå, men så fik jeg vist også luft for den frustration.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Odysseen om skoene og Hvad Der Hændte På Nørreport

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.