Systemer

Som datter af en bankfuldmægtig, fik jeg altid at vide at jeg ikke svedte! Jeg transpirerede!
Som datter af en bibliotekar, får man positiv opmærksomhed når man sætter ting i systemer. Det kan dog være vanskeligt at kategorisere noget ordentligt når det drejer sig om vilde dyr. De går deres egne veje.

20110615-090630.jpg

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , | 4 kommentarer

twi twi twi du ved nok

Nå, men så kan man se den officielle trailer for Breaking Dawn part 1. Den ser god ud. Det gør den. Der er da den scene hvor Edward smadrer en himmelseng i elskovsekstase, og what´s not to love ved det, ja jeg spørger bare?

http://www.youtube.com/watch?v=f-ic6TS-hhM&

Og så er jeg jo i gang med at læse den officielle illustrerede guide til Twilight universet. Det er en ordentlig moppedreng på 559 sider, proppet med alt muligt, du ikke vidste om hele det fantastiske univers. Alt om vampyrer og deres kendetegn, de forskellige klaner og deres historier og medlemmer. Alt om varulve og om de forskellige kobler. Alt om alle personer der er med i historierne, om Forks, om baggrunden for historierne, om hvor forfatteren henter sin inspiration, hvilken musik hun hører imens osv osv. Der er også et langt samtale agtigt interview med Stephenie Meyer.

Den er illustreret med stregtegninger, der minder lidt om de der graphic novells der også er kommet. Jeg kunne godt have tænkt mig billeder fra filmene, men måske er der noget med rettigheder og måske er det også meget godt at selve universet ikke hænger så meget på de skuespillere der tilfældigvis er valgt til filmene. Men det kunne nu stadig have været lækkert med fotos.

Jeg synes, det er en meget grundig og ret sjov bog. Man skal være vild med hele universet for at gide læse den, men det er vi jo også mange der er. Man kan også bruge den som opslagsbog, hvis man ikke lige kan huske Esme´s baggrundshistorie, eller hvilken lærer Bella har i kemi.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , | 3 kommentarer

Så er det snart fødselsdags tid!

Og det falder jo meget belejligt sammen med Dr. Oetker´s Miss Cupcake 2011 konkurrence, så derfor sidder jeg nu og kigger på det her (jeg tror egentlig der var en ting eller to mere i den pose, men børnene har haft fat i den, og jeg kan for the love of God ikke huske, hvad der mangler…)

Hvis nogen kan huske sidste år, hvor jeg havde en kort flirt med en rengøringsfe, der endte ud i et større kageorgie, så er det altså den samme fe, som også i år synes vi skal have mere kage ud til folket. Den slags støtter jeg gerne, for det var en kæmpe succes med muffin-dekoration til Klara´s 7 års fødselsdag sidste år, og jeg tror godt de gider det igen, selv om de nu er 8 år. Det er da ikke for gammel til pynt, vel? Man bliver aldrig for gammel til pynt… Vi mangler bare at få fundet en dato sådan nu-ish, for de tager jo snart afsted på ferie allesammen.

Bare det var mig… kan I huske dengang man havde 8 ugers sommerferie? Eller 7? Jeg kan overhovedet ikke huske, hvor mange uger vi havde dengang i 80´erne, men jeg kan dog huske, at sommerferien varede det ene halve år, og det andet halve år brugte man på at glæde sig til jul. Sådan ca. Tid er en underlig størrelse.

Og du har heller ikke alverdens tid, hvis du skal vinde titlen som Miss Cupcake. De finder en vinder henne i uge 27, så du må gå i skarp trænning med det samme. Og eftersom der er en rejse til 20.000 kr. på spil, så er det nok værd at træne efter. Du er jo også nødt til at smage alle de kager du bager, selv. Du kan læse mere om regler og tilmelding og så videre herovre.

Jeg skal have fat i en kalender og have fundet en dato, hvor det vil gøre mindst ondt på mig som menneske, at skulle have horder af 8 årige ind i mit hjem. Og så skal jeg have skrevet en ønskeliste, eller to.

Udgivet i Uncategorized | 8 kommentarer

OMG

Hvad så, om det er so last season at skrive indlæg med de skøreste ting folk googler, der får dem til at ende på ens blog… den her SKAL I simpelthen have med.

I sidste uge skrev en eller anden på google:

“alt findes i almindelighed, for almindeligheden er livet”

– og endte på min blog.

Men er det ikke smukt? Meget dybt, ikke? Eller hvad… er det bare mig? Er jeg overtræt, siger du? Nå, men jeg kan ikke gå i seng for der er Superbad i tv.

Udgivet i Uncategorized | 3 kommentarer

Genbrug

Nå, men den anden dag gik det op for mig, at jeg ikke har bukser nok til Agnes. Det er nok noget med, at hun arver alt sit tøj fra Klara, og at Klara er født om sommeren og Agnes om vinteren, så ind i mellem er der bare ikke noget tøj der passer til Agnes´ størrelse kombineret med årstiden.

Og da Klara var 3½ var det vel vinter og hun gik med strømpebukser og nederdele og tykke bukser. Og nu er Agnes 3½ næsten og der er ingen tynde sommerbukser. Og da slet ikke så det passer det forbrug sådan et aktivt børnehavebarn lægger for dagen. Hun kan vitterlig kun have sit tøj på en dag og så skal det vaskes.

Først skrev jeg på facebook at jeg manglede tøsebukser i str. 98, for man plejer at kunne få ALT via facebook. Jeg har da både fået en kat, en køjeseng og solgt et spisebord… Men ingen lå åbenbart inde med billige brugte bukser i str. 98. I stedet foreslog en mig at tage på loppemarked, men de ligger altid i weekenderne og jeg har simpelthen ikke nogle frie weekender i denne md.

Derfor kom det meget belejligt, at jeg fik en mail fra Dansk Røde Kors, om deres online genbrugs butik, og om jeg ville hjælpe med at gøre opmærksom på den, eftersom det er en god sag og pengene går til de der har behov.

Jeg mener, de har tøj fra Rützou! Billigt! Fantastisk koncept, med genbrug online. Og at man så samtidig støtter den gode sag, det er da win win win, som de selv skriver.

Desværre har de kun til Herrer og Damer, så jeg er lige vidt og Agnes må stadig gå i børnehave uden bukser…

(men hun fik for længe siden den her malebog, med streger af danske kunstnere, som man selv kan male videre på… ikke at hun må bruge den, vel, hun var bare min undskyldning for at købe den til mig selv!)

Udgivet i Uncategorized | 13 kommentarer

Det var det her jeg forestillede mig, da jeg ønskede mig børn…

20110605-082428.jpg

20110605-082447.jpg

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | 5 kommentarer

Fire piger, 8 år

Hørt på terassen;
“det var min kro, der lå ved havet!”
“okay, og så så du at det var nogle madanmeldere der kom!”

WTF??

20110603-085403.jpg

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | 2 kommentarer

Ahhhh

20110601-060348.jpg

En god dag. Spændende fagligt møde, god veninde og indre by, distortion stemning og så afsluttet med familiemiddag på lokal sushibule. Og solen skinner.

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

The usual suspects

20110531-043726.jpg

20110531-043736.jpg

20110531-043743.jpg
… Man skulle jo tro hun gik i skovbørnehave eller noget… og nu er jeg nødt til at vaske dørkarmen af…

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | 6 kommentarer

Et kedeligt indlæg

Nå, men så er alle og enhver ikke gravide længere. I hvert fald er der en, som ikke er det mere. Min søster var gravid. Og maven var ret stor for en i 9. uge, så hun købte sig en scanning, for haha, der er både tvillinger og trillinger, naturligt, i mandens familie. Og så jokede vi alle sammen med det, en dags tid. Indtil det viste sig at maven var tom. Helt tom. Ikke så meget som en blommesæk. Men masser af tydelige streger på pinde. Så kom hun videre til grundigere undersøgelser og vi frygtede noget uden for livmoderen. Men så begyndte hun at bløde, og det hele kom ud af sig selv.

Hun var meget ked af det, det var vi alle sammen. Men hun er også rationel og sygeplejerske og det var jo bedre, at det kom ud, end at det var udenfor livmoderen. Trods alt. Og naturens veje og alt det. Og der er jo det med, at det faktisk sker for 20 procent af alle førstegangs graviditeter. At de går til inden 12. uge. Jo mere man snakker om det, jo flere kender man faktisk der har prøvet det. Jeg kender mange.

Og jeg skriver det her indlæg fordi min søster har bedt mig om det. Hun kan godt lide de gode historier, om alle dem der oplever at blive gravide igen lige bagefter en ufrivillig abort. Dem kender jeg også mange af. Men jeg tænker, at der er rigtig mange. Og hvis I har lyst, må I meget gerne fortælle om det her. Også gerne anonymt, hvis det betyder noget. Det vil hun gerne have. Og det vil jeg egentlig også, for jeg glæder mig så meget til at blive moster. Og have baby på nas.

Udgivet i Uncategorized | 36 kommentarer