Om livet i al almindelighed

Det er ikke kun bloggen der flytter sig. Efter knap 3 år med hår som vinden blæser, accepterede Agnes for første gang en frisure. Fletninger. Ligesom storesøster! Og de sad der sq endnu, efter en hel dag i børnehave.

Så er jeg flyttet. Og kan opdatere fra vidundergadgeten. MON ikke mit liv bliver meget nemmere og mega meget mere glamourøst fra nu af? Det tror jeg nok vi kan regne med!

Er 2869,67 danske kroner for meget for den her taske, når man også lige har købt en iPhone?

Men jeg LEDTE jo sådan efter den i NYC. Vi var i alle departmentstores og også et par Marc by Marc Jacobs butikker. Et venligt menneske jeg var sammen med i weekenden har den, og den er også pæn ude i virkeligheden. Og hun sagde, de også har den i flere farver inde i byen. Men så er den jo også dyrere end den på nettet. Og hvornår har jeg sidst købt en ny taske måske? Eller okay, en ny dyr en så? Det er ÅREVIS siden. I husker den måske… Luella´en med æblerne, som det lykkedes mig at skrive i hvert fald ni hele indlæg om, tilbage i juli 2005. Den er stadig pæn, men ikke så klassisk som den her. Luella´en er virkelig svær at retfærdiggøre i min hverdag. Den fylder meget, fordi det skulle tasker dengang. De var kæmpe. Men det er sådan lidt… der kommer der en taske med en pige over hanken.

(Ps. hvis I har haft trykket på linket og se billederne, så bemærk lige to ting – hvor rodet vi boede på amager dengang, og hvor brune mine arme var! Vi bor stadig hobbit-hule agtigt, men mine arme har vist ikke været brune siden.)

Jeg er syg. Igen. Er det bare mig, eller er vi hele tiden syge nu? Nej, det er ikke bare mig. Siden jul, og her i januar, har jeg haft flere sygedage og flere barn syg dage end jeg havde hele sidste år samlet!

Jeg orker simpelthen ikke mere nu, men hvad kan man gøre? Vi æder vitaminer og frugt og går i uld og alting. Det værste var i går, hvor jeg havde høj feber og lå i sengen hele dagen og begge børn var også hjemme, men var ikke heeelt syge nok til at ligge apatiske hen… så de sad foran tv´et hele dagen og Klara smurte madder og den slags. Det var fandme ikke nogen god dag.

I dag er de heldigvis friske og er afsted ude i verden og blive stimulerede og underholdt og den slags. Og jeg ligger her og rabler i febervildelse.

Der var mange indlæg jeg gerne ville skrive. Jeg mangler stadig et om en kaffemaskine fra det ydre rum, om to nye bøger jeg har modtaget og glæder mig til at læse, når mine øjne atter kan fokusere. Om mit nye legetøj og afhængighed af app store. Om flytning af blog.

Og om min fætter, der gerne vil give læserne af denne her blog et rigtig godt tilbud.

Og om i mandags, da jeg – også med feber – kørte Klara til Næstved, hvor vi siden august har haft en tid (ja, der er et halvt års ventetid) på børne inkontinens klinikken. Og det gik godt, bortset fra min feber. Men det gik godt og vi håber, det hjælper.

Men jeg orker det ikke. Jeg kan ikke nu.

Jeg kan se Greys Anatomy. Og jeg har haft så meget apatisk sygdom, at jeg allerede er nået hen i sæson 3, siden jeg startede forfra igen for et par uger siden.

Jeg kan lide pæne ting, sådan er det jo. Lidt af en samler. Derfor har jeg nu i en uges tid siddet og savlet over en nyhedsmail jeg fik fra Liberty of London.

De har simpelthen bedt nogle af de fineste engelske børnebogs illustratorer om at designe prints til forårs kollektionen af stoffer. Det er Liberty, det er stof, det er illustratorer, det er børn. Det er LIGE mig.

Lauren Child, f.eks., er jeg stor fan af. Hun har illustreret mange mange sjove og gode bøger, og jeg kan godt lide hendes streg. Naturligvis kan jeg rigtig godt lide den om Lola og Charlie, der skal på biblioteket og så er Lola sur, fordi nogen har lånt hendes yndlingsbog. Klara kan bedre lide den, hvor Lola i hvert fald kan passe en hund.

Og den ganske modige nyfortolkning af Pippi. Jeg må indrømme, at jeg ikke er ubetinget fan af nyfortolkninger, men jeg respekterer at det ind i mellem må ske, og jeg synes ikke Laurens Pippi er helt forkert. Hun er bare ligesom ikke den rigtige Pippi alligevel, vel?

En anden illustrator der har lavet prints til stof er Quentin Blake, som man måske kender bedst fra de utallige illustrationer han har lavet til Roald Dahl´s mange bøger, f.eks. en af mine absolutte yndlinge på alle planer, Heksene.

Men Quentin er en aktiv herre og man kan finde rigtig mange bøger illustreret af ham.

Og det stof de så har fået lavet er rigtig fint. Meget fint, synes jeg. Jeg vil gerne have det. Jeg aner ikke, hvad jeg ville sy af det, men man skulle da nok finde på noget.

Lauren Childs

Quentin Blakes

Ud over disse to illustratorer, har Brian Wildsmith (de fineste fly!!) og Emma Chichester Clark også designet prints, og de er også flotte! I kan se mange flere og læse om deres inspiration ved at trykke på linksene. Jeg kan jo ikke skrive det hele her.

Nårh ja, og en anden dims jeg elsker…. min nye iPhone! Den er alletiders. Men bliver man virkelig nødt til at flytte hele sin blog over på wordpress (eller blogger) for at kunne uploade foto, film og blogge direkte fra iPhone? Eller findes der en app der også virker til smartlog? Jeg tror næppe de har udviklet noget selv, vel? Åh, måske er det ved at være tid. Eget domæne, den slags. Lidt nyfortolkning af thejulesrules?

Hold da op… HOLD da op! Sikken fest vi har haft.

Det var, helt kort sagt, det bedste bryllup nogensinde. SÅ sjovt og festligt og afslappet og hyggeligt og romantisk. Man bør altid gifte sig, mens man stadig er nyforelsket. Det giver mening. I skulle se billederne – de svømmer helt hen i hinanden, de unge mennesker. 

Måske kan I godt se nogle billeder. Jeg skal lige spørge fotografen og brudeparret.

Aj, men det var så fedt. Vi var hjemme omkring 4.30 og festen fortsatte til 06, hvor min søster og hendes mand måtte smide de sidste gæster ud for at kunne lukke festen ned.

Der var buffet og balkanband og swing dj. Der var 110 glade, hovedsaglig unge, mennesker og et utal af ekstremt morsomme sange, indslag og taler. Der var kulørte lamper og flere gaver end de kunne pakke ud. Gommen græd, min far græd, min søster græd – alle på skift. Det var stort. Bordplanen var total gennemtænkt – jeg sad i mellem gommens fætter og hans kæreste, og de har netop fået sig et kolikbarn. Så jeg brugte et par timer på at overbevise dem om, at det er en velsignelse i forklædning. Tror de blev overbevist. Sad også sammen med gommens søskende og de er simpelthen så søde.

Jeg videofilmede alle sange og taler og indslag og min far der danser polka og swing med de unge damer. Stoffer klipper det sammen til en bryllups film, inkl. still billeder.

Jeg havde en grøn silkekjole fra Rützou på, siden I nu spørger. Jeg havde ellers købt en ny blå en fra Noa Noa, men den havde jeg på på Rådhuset og dér kom jeg til at se mig i et helfigur spejl og så skulle jeg ikke have den på om aftenen. Så jeg tog den grønne, som jeg havde på til Agnes´s barnedåb. Den er flot.

Brudepigerne var virkelig dygtige under vielsen og da de senere var med på Wagamama, hvor familien – den nye udvidede – spiste frokost. Kl. 15 blev pigerne hentet af farmor og farfar og så kunne vi andre slappe lidt mere af og gøre os klar til det store brag.

Min fætter Thomas var fotograf og han er virkelig god og har udstyret i orden, så der er mega mange gode billeder. I får lige lidt af pigerne, mens vi venter på at høre, om vi må vise flere.

Og her er mit nye absolut yndlingsbillede af Klara

Så er der kommet besked gennem luften – vi må gerne vise billeder for både fotograf og brudepar. Eneste betingelser er 1) at vi ikke viser nogen af bruden, hvor hun har dobbelthage og 2) at vi linker til fotografen. Det gør vi gerne. (Hvorfor bliver jeg ved med at skrive vi?? Som om du og jeg er sammen om det her indlæg??)

Vi … jeg vil også gerne sige, at min fætter er god til fotografering. Min søster ringede dagen efter for at spørge, om jeg havde set om han tog billeder af det og det og det. Og jeg var sådan øhh ja – han blitzede konstant mand, hvordan kunne du ikke opdage det? Nå, men han er for professionel og hun var for rørstrømsk og verliebt til at bemærke noget andet end sit livs lys, åbenbart. Hovedsagen er, at der er billeder af det hele, de er gode OG du kan også hyre min fætter til dit bryllup eller andre events du gerne vil have fotograferet.

Se nu bare her:

Der er mange flere, men der er så mange andre smilende, glade mennesker på, som måske ikke vil ligge her på nettet. Men de ser alle sammen glade ud. Alle smiler, på alle billederne, undtagen de som tuder – og de gør det nu også gennem smil.

Skal jeg holde en tale til min søsters bryllup i morgen? Ja, eller nej?

Og skal den starte som

a)

Jeg har to taler. En grøn og en gul. Hvafforn en vil I høre?

b)

Hrrrø hrrøø hrøøømmm! JAAH, jeg er jo ikke den store taler, men yada yada yada…

c)

TrehLØK for sjatan! Hik. I er baah ALLEtjiders! SKÅÅÅÅL!

d)

Ja, jeg er jo Mettes storesøster og har kendt hende i mange år. Her er et lysbilledshow. Her er Mette 3 år og har taget alt sit tøj af, mens hendes mor gik ud for at tage telefonen. Mette har malet sin 3 årige nøgne krop med grøn vandfarve over det hele. Grøn er stadig Mettes yndlingsfarve. Her er Mette 8 år og med en stor bule i panden, efter det slag jeg tildelte hende med en meter lang istap. Her er Mette 12 år og har brændt hul i sine forældres gulvtæppe med en forbudt cigaret. Her er Mette 13 år og bliver jagtet rundt på et torv i Sverige, af mig, med en mandshøj skakbrik.

Nå. Men det er alligevel også for sent at sætte et lysbilledshow sammen. Jeg må bare finde på noget at sige. Så.

Ja, ja, der er flere endnu. De er bare så fine og lækre og det holder aldrig op. Jeg er som et barn i december, hvor hver dag er pakkedag… selv om her efter nytår synes jeg det er sløvet gevaldigt ned… kan I ikke sende nogle flere?

Heldigvis mangler der stadig en god bunke som Trine tager med in persona, når vi snart skal ses igen. Og måske er der også nogen der ikke har fået sendt deres afsted? Der er i hvert fald nogen, som jeg går og glæder mig til at få mine klamme hænder på, og som ikke er dukket op endnu. 

Her er den sidste bunke jeg har modtaget. Jeg elsker dem. Tak.

Ugle halskæde i silke og med gren. Den er fra Emilies Hjørne og er simpelthen så fin. Tænk at man kan lave den slags i hånden? Har haft den på på arbejde mange dage og får kommentarer på den hver gang. Bibliotekarer elsker den, så er det sagt. Og det gør boglånere også.

De lækreste flotte skindluffer fra Frøkenen og Baronen. Se mig, trække mine to rødkindede og leende børn rundt på retro trækælk i massive mængder af sne, iført læder og lammeskind! I love it!

Sød og super fin mini skål fra Bruuns Keramik, som vi faktisk stod ved siden af, da Anne, AB og jeg havde en bod på Lis´s julemarked. Dér købte jeg mig en thekop og nu har jeg en mini slik skål der matcher! Yay!

Morsomme molekyle stager, doneret af Thinking Space. Stagerne er fra Gaia museum of outsider art, så de passer ret godt ind her, i resten af min outsider decór.

Maleri med hjerte i bladguld fra Gitte Barlev. Ret fint faktisk. Har hængt det op i køkkenet, hvor den blå farve matcher mine lamper spot on. Og guldhjerter kan man aldrig få for mange af.

Snefnug i orkis fra Fantasium. De minder mig om min mormor, som kunne kniple. De er virkelig fine og gjorde sig godt den ene dag de fik lov at hænge på mit mini juletræ. Dagen efter var de sporløst forsvundet. De er dog senere dukket op i Kræ´s aka Agnes´s seng, sammen med de andre små og tilsyneladende uimodståeligt fine ting der var pist væk (se tidligere indlæg).