træt mandag



Ja, efter et par gode dage, så havde vi en meget urolig nat her, natten til mandag. Jeg tror jeg fik omkring 3 timers søvn. Klara kartede bare rundt og ville ingenting. Hun skreg ikke. Var bare vældig urolig, selv når hun sov.

Kl. halv elleve om formiddagen var jeg slet ikke frisk, men Nina og Erik kom, og så kørte vi ud til "føde på hvidovre i juni" gruppen. Det var rigtig hyggeligt, men jeg skal ærligt erkende at jeg ikke havde overskuddet til Klara, der bare fortsatte stilen, med hverken at ville sove eller spise. Hele dagen. Og hun kom konstant med sin hæse krage hoste lyd. Alle de andre babyer var bare meget mere rolige og søde og nemme… Men ok, Klara var jo den kønneste 🙂 Og den der lå bedst på maven!

Mandag aften vil hun heller ikke sove. Kl. er nu 22.13 og hun er frisk som en havørn på ecstacy. Hun er i rigtig godt humør og griner og hygger sig, men jeg er bare for træt.

I morgen tager vi ud til Sanne og Mattias og så må ham Hr. Blume snart komme med de lektioner i ordentlig søvn! Måske har de noget trylle-søvn støv derude, vi kan låne lidt med hjem af?
Så må vi håbe knægten kan lide sin bibliotekarisk korrekte julegave 🙂
Får ikke kommenteret i dag. Vil se Jul på Vesterbro nu og derefter gå i seng og ligge på datter til hun sover.

Senere:
Stod alligevel op igen, da hun endelig faldt i søvn. Det er altså også rart at have lidt tid for sig selv. Jeg så det program på tv2 om en kinesisk familie, hvor mor, far, mellemste datter og yngste søn alle havde hiv/aids. Kun den ældste datter var rask, fordi hun var født før forældrene blev syge. Det var simpelthen så forfærdeligt og så synd for dem. Havde mest lyst til at hente de små børn herhjem og overforkæle dem.
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.