Nårh, hvor er min pige stadig syg. Hun er så varm så varm, og vil slet ingen ting spise. I dag har hun spist 7 bitte stykker melon, en enkelt bid pandekage og en lille gulerod. Og så drukket en million liter mælk. Hun sagde, hun gerne ville spise pandekager, så stoffer lavede nogen, fordi ja, altså mælk, æg og mel er bedre end ingen mad overhovedet. Men hun tog en bid, og så kunne hun ikke spise dem alligevel. Så ved man, ens barn er rigtig syg.
Hun har også meget ondt af sig selv. Hun piver og siger, “moar, det er meget synd for mig, fordi jeg er syyyyyyg”… ja, jo, det er det da.
Så vi kom ikke til sommerfest i børnehaven. Faktisk synes jeg, hun er syg hver eneste gang der er et eller andet socialt arrangement dernede. Bare de ikke tror, vi undgår dem.
Og så får vi se, om vi kommer til Eriks fødselsdag i morgen. Kommer jo an på, om hun stadig er syg. Det har vi ellers glædet os så meget til, og Klara har talt ned, hvor mange dage hun skulle sove endnu, før vi skulle afsted. Og hun har selv bestemt gaven og hvilket papir den skal pakkes ind i.
Ellers går det meget godt. Jeg kan ikke huske, hvor gravid jeg følte mig på det her tidlige tidspunkt med Klara. Havde jeg mere kvalme end nu? Følte jeg mig mere gravid end nu?? Jeg synes, ikke jeg føler mig så gravid, ud over det med kæmpebugen. Ikke rigtig kvalme, eller noget. Men måske er det fordi, det er en dreng? Bare det ikke er fordi den ikke er OK.
Lige siden befrugtningen har jeg følt det kunne være en dreng. Da jeg lå der i mørket og tænkte, om det mon allerede kunne være nu, så følte jeg – dreng – … det er meget svært at forklare. Men nu, hvor jeg ikke har så meget kvalme, så tænker jeg endnu mere, at det er fordi det er en dreng. Det er noget vi skal vænne os til så, i givet fald. Ikke et ondt ord om drenge, selv om jeg tror de fleste piger kunne komme på et par stykker, men vi vil begge helst have en pige mere. Så kan de også dele værelse og jeg kan spare flere tusinde kroner på børnetøj.
Ja, og hans mor kommer til at forgude ham, og så har vi en rigtig hæslig svigermor. Det kan jeg næsten ikke byde en anden kvinde… jeg VED bare, at jeg ikke er typen der giver slip, og det er meget nemmere med piger. Men jeg tror du har ret. Med Klara vidste jeg også bare at det var en pige, og jeg drømte det flere gange. Også inden jeg fik en scanning i uge 25 og blev sikker. Lad mig sige det sådan, at jeg vil blive meget overrasket, hvis det her er en pige.
Jeg læste en undersøgelse, der viste at i 90% af de tilfælde, hvor kvinden drømmer om og har en fornemmelse af barnets køn passer det!
Og jeg har jo allerede sagt, det er en dreng, drengesædcellerne har nemlig bedst vilkår på ægløsningsdagen 😉
Kan også på det varmeste anbefale drengebørn, om end jeg sagtens kan følge dig i svigermor-tanken…
Og rigtig god og hurtig bedring til dakkels, dakkels Klara 🙁
Hejsa.
Da jeg skulle have nr. 2 ville jeg også gerne have en pige mere, fordi det nu er dejligt med piger – men det blev en dreng og hvilken en. Han er lige så dejlig som sin søster, men jeg kan også godt mærke at han er mere bundet til sin mor end min pige er. Jeg bliver også en hæslig svigermor – for intet er for godt til den dreng!!.
Her tredje gang tænker jeg ikke ret meget over kønnet, et usikkert skøn til scanningen sagde at det kunne være en dreng, men vi tager med glæde hvad der kommer.
Hvis det med kvalmen passer får vi en pige, for jeg har haft det rigtig skidt denne gang – og mon ikke du kan nå at få kvalme endnu.
Mth. alder så har vi ikke været de hurtigste til at få børn, vores børn er otte og fire år, men det er en dejlig alder synes vi for de er lidt mere selvhjulpne.
Jeg tror at Klara bliver en god storesøster og hjælper for der er så mange ting hun kan være med til.
God bedring
Anne
Hvis I kun har haft sex én gang (altså ikke i alt, men i dine frugtbare dage, du ved) og det var lige på dagen for ægløsningen, så skulle der efter sigende være størst sandsynlighed for en dreng… (kan ikke helt finde ud af, om det er en skrøne eller hvad). Nå, men jeg har tre drenge, og ved du hvad, drenge er fantastiske! Det er piger sikkert også, men jeg kender jo ikke rigtig små piger så indgående, at jeg kan udtale mig om det. Drenge er rimelig ligetil at have med at gøre, de er sjove, lidt vilde, og de ææææælsker deres mor – og så er de bare brandmærkelige på en spøjs måde – men man får en superindsigt i, hvorfor mænd er som de er. Jeg vil sige, at mænd er blevet afmystificeret for mig, på den gode måde, efter jeg er blevet drengemor.
/line
Hej Julie
Du skal absolut ikke underkende din fornemmelse for kønnet, selvom fostret vist ikke har dannet et endnu. Men altså, min søn er nu 11 mdr., og et par uger inden fødslen blev jeg skannet af en ung turnuslæge. Vi ville ikke kende kønnet, men kæk, ny lægestud. var så ivrig ud i skanningens kunst, at hun sagde: jeg vil sige, at det er en pige! Og det kunne jeg bare slet ikke forstå. I hele graviditeten havde jeg forestillet mig en dreng, og også håbet på en. Faktisk læste jeg et sted, at hvis den gravide kvinde har en drøm, hvor fostrets køn viser sig, så passer det i langt de fleste tilfælde. Så Julie, du skal sgu nok have en søn. Jeg har det lidt modsat dig, at jeg hellere vil have sønner end døtre, selvom en af hver da ville være skønt. Men en søn, det er virkelig skønt! Han kommer jo til at forgude sin mor, skal du tænke på 🙂
Hej Julie
Ved du hvad – du må lære at give slip. Det er ikke meget nemmere med piger – tro mig. I disse år sker der mange forandringer i de små familier. Mænd kommer mere og mere på banen og bliver en god rollemodel for de drengebørn, der fødes i disse årtier. Drengebørn, der heller ikke vil finde sig i dominerende svigermødre – på KVINDENS side.
Kvinden vil ikke længere have monopol på alt, hvad der drejer sig om børn, husholdning og familiære forpligtigelser.
Så hvis ikke du lærer at give slip – når de bliver ældre uanset kønnet, så får du kamp til stregen i fremtiden. Måske ikke af din datter, hvis ikke du tillader hun gennemlever en frigørelsesproces, men så af din kommende svigersøn!
Helt ærligt – så er din antagelse korrekt set i fortidens og delvist den nutidige kontekst, men hvis du ikke reviderer denne risikerer du også et voldsomt opgør – fra din kommende svigersøn, der heller ikke vil lade sig kritisere eller dominere af en svigermor, der ikke lærer at give slip.
Hilsen Mette
Joh jah, altså jeg er ikke typen der kritiserer. Slet ikke. Mere typen der pakker ind i vat og tager sig af alting. Og det er jo også kvælende. Jeg har vidst siden jeg var omkring 14 år, at jeg skal lære at give slip. Men jeg har ikke lært det helt endnu. Måske Klara kan lære mig det? Hun er i hvert fald stædig nok…
Julie … ? “Spare på børnetøj?” … Nu har jeg aldrig … Skam dig *GGG*.
Njah, men skulle man så ikke hellere satse på golf?? Der er snart lige så mange penge i skidtet, ungen kan spille det i mange flere år, og der er færre alvorlige skader? Og her kan man jo snildt træne en pige også??
Jeg kunne godt tænke mig en dreng. Men det er også kun fordi at jeg ville få ham til at spille fodbold fra han var to år gammel. Du ved, Beckham stilen? og så bare træne, og træne og træne ham. Indtil han en dag kan forsørge en. Du ved, en femmer for hver gang han rammer overliggeren? Det er god stil. Hvis man får ham når man er tyve, kan dju gå på pension som 45-årig. Det er fucking livet.