I disse krisetider…

Er det jo altid godt med en opfrisker – den er sendt rundt mange gange, så måske kender folk den. Den er stadig sjov.

Socialisme
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.

Kommunisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.

Fascisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.

Nazisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.

Surrealisme
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.

Bureaukrati
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden…og smider mælken ud.

Traditionel kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.

Moderne kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analysere, hvorfor koen faldt død om.

IT-Factory kapitalisme
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer.
Derfor trækker du foderet til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffeselskab, som tilbagesælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.

En fransk virksomhed
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.

En italiensk virksomhed
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.

En russisk virksomhed
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka.

En kinesisk virksomhed
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder, at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis, der skriver det modsatte.

En indisk virksomhed
Du har to køer. Du tilbeder dem.

En australsk virksomhed
Du har to køer. Forretningen ser ud til at go fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.

En japansk virksomhed
Du har to køer. Du re-designer dem, så de kun er en tiendedel størrelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en manga figur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden
under navnet Kokimon.

En irakisk virksomhed
Alle tror, du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

17 Responses to I disse krisetider…

  1. Sanne skriver:

    Åhr, den var sjov – klukkelukker endnu! 🙂

  2. Anne skriver:

    HA! Jo, jeg troede jeg kendte den, men den har da godt nok fået extentions – 1000 gange sjovere end de gamle. IT-Factory. Hahahaha!

  3. Mie skriver:

    Hæ hæ, dén havde jeg heller ikke lige fanget….
    Kh Socialisten

  4. Kirsten skriver:

    Hej Julie
    Jeg har kopieret den og givet den overskriften “STYREFORMER, noter til samfundsfag – 9. årgang”, og kommet til at efterlade den på et bord på lærerværelset. Det skal nok blive sjovt i morgen!

  5. julie skriver:

    Ja, Kirsten, man har jo kun den sjov man selv laver. Især som offentlig ansat!

  6. Kirsten skriver:

    Høhø… Og sikke højder af humor vi når op på.

  7. anette skriver:

    Den er for sjov 🙂

  8. Dedree skriver:

    Brugte faktisk dem med de kommunistiske køer til min historie eksamen – min lærer synes det var meget morsomt, min censor gloede bare på mig. Så måtte jeg jo uddybe det lidt (altså hvad et kommunistisk styre gik ud på :b)
    Men sjov, det er den altså! 😀

  9. Valdemarsro skriver:

    Hahahahaha, den har jeg ikke set før!
    He he, men kopiere den lige og mailer den videre rundt.

  10. Mette skriver:

    Hej Julie
    Jeg læser tit med, men får ikke lagt så mange kommentarer! Sikke et sjovt og eftertænksomt indlæg du har skrevet i dag.
    Vær du glad for forholdet til din søster. Jeg har selv 3 børn og en barnløs søster som jeg næsten ikke ser, selvom vi bor 300 m. fra hinanden. Hun tilgav mig aldrig, at jeg engang fortalte en hemlighed til én af hendes veninder. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvad det gik ud på, men hun svælger stadig i barndommens synder og efter at have forsøgt at etablere et forhold i årevis har jeg givet op. Så derfor er det dejligt at læse, at det KAN lykkes søstre at få etableret et godt forhold som voksne, selvom den ene ikke har børn.
    Mette

  11. Lone skriver:

    åååh, det er fun (griner stadig af IT-factory virksomheden)

  12. Lone skriver:

    @DFO – formål er der såmænd nok af, men de kan bare ikke rigtigt noget nyttigt alene, vel?

  13. Anne Christine skriver:

    hehe, jeg har sendt den udvidede version (som fundet her i kommentarerne) til min bedre halvdel (så længe han husker at jeg er HANS bedre halvdel)

  14. Børnestyret
    Du har to køer, den ene skal mades og muges hele tiden og vågner altid tidligt. Den anden vil passe sig selv og gå sent i seng. Begge køer kræver masser af opmærksomhed, og ingen af bidrager med andet end årsager til smil og grin
    Konestyret
    Du har en ko (det må du aldrig kalde den). Den forgruder alt hvad du gør, så længe det er det den har forlangt at du gør. Du skal ofte gætte dens tanker og behov, og muligheden for at gætte forkert er ofte overraskende stor. Er din ko lille og spinkel, mener den altid selv den kunne blive liiiidt mindre, er den stor, er den god at varme sig ved om vinteren og rar at ligge i skyggen af om sommeren:-)

  15. Lone skriver:

    – tillægskommentar til “børnestyret”: De 2 køer kan til enher tid bytte personlighed, gerne når man mindst venter det
    – tillægskommentar til “konestyret”……………….oooooi, man kan få ballade med kogalskab!
    Bonus
    Han-ko-styret
    …………?………….hvad skal man med en tyr uden ko??

  16. @Lone Tjah en tyr uden ko er vel som en blind uden stok, og nej… der er vel ikke meget formål med en tyr som sådan? Utrolig at de bliver holdt ud:-D

  17. Det ko-llegiale styre:
    Du er en ko, og arbejder blandt andre. Hvis din mening er i undertal, og du vedholdende argumenterer alligevel, opdager du forskellen på at ha ret, og at få ret. Er du stædig nok får du fem kolde tæer i røven, trust me!

Skriv et svar til Kirsten Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.