Hvad er det med mænd og det med at styre musikken til fester? Ligger der en eller anden form for hemmelig maskulinitetskamp skjult et sted foran anlægget? Og hvorfor vil man være DJ, hvis man ikke kan lave en god overgang mellem numrene?
Okay, ruined my life er måske så meget sagt, men det var den sjoveste bemærkning i går aftes, til den fest vi var til. Lyder nok ikke så sjovt nu, vel. Man skulle nok have været der så. Og det var vi altså, og vi dansede meget, selv i de lidt for lange pauser mellem enkelte af numrene.
Det var sådan en fest hvor alle af hankøn var homoseksuelle indtil andet var bevist, så der blev spillet meget grand prix musik, noget disko og en del Dolly Parton (Jolene er så åbenbart det helt helt store hit i de kredse? Alle kunne teksten udenad! Ikke bare omkvædet! – som jo lyder Jolene, jolene, jolene, jooooleeeeenne… det omkvæde kan selv jeg udenad, så det er jo ikke så imponerende. Men altså, HELE teksten, ikk!)
Så når jeg tænker over det, så er det nok ikke så meget en machokamp med at styre musikken, når nu alle mændene deltog i den. Også dem der var meget feminine. Men hvad er det så? Et gen?
Det var min tur til at køre hjem, så jeg dansede til kl. 4 om morgnen helt fuldstændig ædru, men meget feststemt alligevel. Fik snakket med en masse søde mennesker og havde en virkelig dejlig aften. Stoffer fik lidt at drikke, og nåede til det punkt, hvor han begynder at danse. Så er der intet der kan holde ham tilbage, og hans status som den måske eneste heteroseksuelle mand tilstede var på et tidspunkt i overhængende fare. Jeg så ham rent faktisk synge med på den der Diggeloo diggelej (alla titter på mig, og gyldne skuuuuuu osv.) Men sig det ikke til nogen af hans hiphop venner!
Klara var hos min moster og havde en dejlig aften med Disney Show og hygge. Skoldkopperne er vist på retur, så jeg håber hun kan komme i børnehave i næste uge. Og jeg håber, det ikke giver nogen problemer for hende, at hun har været væk en hel uge, så kort tid efter at hun er startet et nyt sted.
Jeg er dødtræt i dag. Sov fra 05 til 10.45 da Klara blev returneret. Har pænt ondt i fødderne efter al den dans på de lilla marc jacobs. Jo, de er høje, men de er nu de bedste at danse i. Håber ikke de har taget skade af underlaget, som var fliser. I et telt, i en have, i en kolonihave. Med solur og kulørte lamper og en milliard myg. Meget autentisk.
Nu vil jeg nyde resten af min weekend. Stoffer er til fodbold og Klara og jeg skal i haven og lægge blomsterløg, så der kommer en masse op til foråret.
Og bare rolig. Hun bliver ikke enebarn. Hvis I holder ud et år eller to endnu, så skal I nok få lov til at følge endnu en beretning om kvalme, borderline sindssyge, manglende nattesøvn, obskure tankespind og skrigende udfordringer. Bortset fra altså, at mit næste barn jo selvfølgelig bliver meget meget MEGET nemt! Og ikke får kolik eller væske på begge ører.
Hmmm – måske har du bevist den tese, jeg lidt selv har haft…den om, at jeg mangler feminine gener i allerhøjeste grad…for kan jeg komme til det – så er det MIG, der styrer musikken ! For det er jeg den bedste til ! 🙂
Tro mig.. barn nr 2 ER nemmere 🙂
Haha, Maria (MUBFI)… sjovt som alle der kæmper den kamp, er de bedste. Jeg holder mig til dansegulvet – det er en mindre blodig slagmark!
Tine – hm, ok, hvis du siger det 🙂
Ja barn nr. to er i sig selv nemmere, men sammenlagt med barn nummer et giver det en del mere postyr.
– Ikke at jeg vílle undvære det.
Især hvis man får sådan en følsom lille krebs som Mads P, så er nummer 2 nemmere.
Var også ude og danse hele natten i fredags – det virkede som sådan en god ide at tage med klassen på pub-crawl i fredags, men det hævnede sig lørdag.
Danse…. hvad er det nu det er..?? *bitter gammel kone*
Jamen jeg er vitterligt den bedste…det si’r – nogle – af mine veninder selv… 🙂