The Holstebronx Blues

Ja, dem tror jeg vi alle kender til. Det er en stemning, en følelse, en lille bitte tvivl. Nej, okay, det giver ingen mening for alle. Men altså. For mig gør det.

I mandags fik vi brev om at Klara skal skrives op til skole nu. Nu. I november. Herre Jemini, jeg troede vi havde mere TID. Tid til overvejelse og beslutninger og løsninger og til at finde de rette følelser frem. Skal, skal ikke. Skal man flytte, eller skal man ikke?

Jeg flytter ikke til Holstebro, men jeg forstår Ideen Holstebro. Provinsen. Hus, have, plads, god økonomi og nogle unger og en hund. Eller en drageflyver eller hvad man nu er til. Det man gerne vil have, som kræver mere plads. Jeg vil gerne flytte og jeg vil helst ikke flytte. Og jeg synes jeg burde VIDE hvad den rette løsning er, inden jeg begynder at gamble med min piges liv og hverdag. Inden hun er for stor og for u-om-plantelig. Så I mit tilfælde hedder det enten SvendborgBlues eller Vordingblues. Og blåt bliver det også selv om jeg bliver i vanløse. For så er der ikke plads til flere børn. Så får mine æggestokke the blues. Og mit hjerte skal lære at leve med at Klara skal starte på en skole med 700 elever. Hvor måske ingen SER hende. Og er det så godt nok, at jeg gør? Kan engageret mor alene sikre sin datters uddannelse? Kan jeg alene sikre, at hun bevarer sin gejst, sin nysgerrighed og sin videbegærlighed? Og kan de 700 andre ødelægge det for hende?
Jeg har bare ingen personlig erfaring med så store skoler, og jeg har ikke megen tillid til dem. Jeg tror på friskoler og forældreansvar og nærhed i alting. Fordi det er det jeg kender og forstår. Det er det, der har rundet mig af.

Men Agnes og jeg havde en god tur til Holstebro. Det var hyggeligt, men næste gang kommer jeg uden baby, så jeg kan deltage i alle samtaler og ikke skal så tidligt i seng.

Jeg fik tre gode ting med hjem fra Holstebro. Opskrift på Ingefærdrik, en ny facebookven og de her sange med Aimee Mann, som rammer hele blues følelsen perfekt:

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=fn7F75stXxI&hl=en&fs=1]

– kan I huske filmen? Den er også fed. I Holstebro lærte jeg, at ham der skrev manus til den, skrev det efter at han havde hørt Aimee Manns sange. Det kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg hører ind i mellem musik, hvor jeg tænker, at der er en historie i det. At det lyder som et soundtrack, der mangler en film.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

17 Kommentarer til The Holstebronx Blues

Skriv et svar til Ulla Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.