Nye øreringe

Jeg er glad for at finde på gaver til mig selv. Så er man da sikker på at få nogen. Enhver anledning gælder, og således har jeg fået en ny cashmere cardigan, der var på udsalg, da jeg fik mit nye job. Og nu hvor jeg snart skal starte, måtte jeg få en gave mere.
Jeg har derfor intensiveret jagten på de perfekte bibliotekar øreringe. Med perler. Der hænger lidt, men ikke meget.
De er nu fundet! Ovre hos Chanti Jewellery. De har endda udsalg lige nu OG de fører mit yndlingsmærke, Carré Copenhagen. Så jeg har fået dem her;

20140719-132058-48058337.jpg
Og her er hvor godt de ser ud på Klara. Jeg kunne ikke fotografere mit eget øre ordentligt…

20140719-132157-48117815.jpg
De kom i en fin æske allerede dagen efter de blev bestilt og gratis fragt (over 500 kr). Jeg er meget tilfreds!
Det var lidt svært at vælge, for Chanti har et virkelig stort udvalg af øreringe – se alle Chanti’s øreringe – (og andre smykker) og jeg var utrolig fristet af de smykker Julie Sandlau har lavet for Pieces. Især dem med fjer. Fjer er de nye ræve.

Udgivet i Ikke kategoriseret | En kommentar

Staycation

Vi tager lige nogle dage på matriklen inden næste etape af ferien. Og der er virkelig ikke noget skønnere end at være i Danmark om sommeren, når vejret er godt som nu. Så er haven alt vi har brug for.

Dagen i dag endte i fællesgrill med underboerne og nogle af deres venner, men før det brugte vi mange timer i Helsingør.
Vi gik lidt rundt på Kronborg og spiste en is, og så besøgte vi det nye søfartsmuseeum, som jeg har hørt og læst så meget om.
Det levede fuldt op til forventningerne.
Jeg husker min barndoms besøg på søfartsmuseer i Troense og Marstal som endeløse rækker af flaskeskibe, skibsmodeller og de der hunde der kigger ud, hvis sømanden er ude, og ind, når han er hjemme. Ikke særlig ophidsede for en lille pige.
Men det her fangede pigerne såvel som forældrene! Især de interaktive muligheder kunne vi lide. Vi fik allesammen tatoveret hinanden med ægte sømandstatoveringer, og vi fik lært om længe- og breddegrader, lagt en kurs og sejlet et skib hjem. Og vi fik handlet! Købt mursten, solgt sukker, købt the, solgt porcelæn osv. Det var sjovt. Og der hvor væggene var bølger og is stod vi længe og forestillede os. Klara købte en gave til sin morfar, og jeg besluttede at ham må vi bestemt have med derop en dag!

Lidt billeder fra en dejlig dag. I lidt blandet orden.

20140717-235452-86092416.jpg

20140717-235456-86096444.jpg

20140717-235458-86098948.jpg

20140717-235454-86094105.jpg

20140717-235453-86093313.jpg

20140717-235454-86094888.jpg

20140717-235455-86095761.jpg

20140717-235457-86097533.jpg

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , | En kommentar

Schleich dyr forever

Da Klara var lille og denne blog ret ny, boede vi på 48 m2 på 4. sal. Nok pga det, kom vi mere ud, dengang.
Vi tog på legeplads hver dag. H v e r dag. Jeg arbejdede 16 timer fast og fik supplerende dagpenge og Kristoffer var på su. Vi var ikke rige på andet end frihed, om man så må sige.
En helt fast post på ønskesedlen og budgettet var årskort til Zoo. Vi kom der rigtig meget. Kristoffer tog nogen gange derud med Klara bare for at bruge legepladsen. Og jeg kom der med min mødregruppe, den Klara og jeg stadig tager i sommerhus med hvert år.
Og i mødregruppen opstod den tradition at efter endt zoo besøg måtte barnet vælge et dyr og tage med hjem. Et Schleich dyr. Og Klara valgte de mest besynderlige dyr, så vi har en noget aparte samling.
For en samling er det blevet.
Der var også det år hvor farmor lavede en pakkekalender kun med Schleich dyr.
Så nu er det sådan her:

20140716-203917-74357689.jpg
Og Agnes bruger dem stadig. Det bliver noget af det jeg gemmer til børnebørnene!

20140716-204018-74418182.jpg

20140716-204019-74419413.jpg

Udgivet i Ikke kategoriseret | 3 kommentarer

Læsetips til ferien (og til Berit)

Jeg har læst rigtig meget i feriens første halvdel. Lige nu er jeg inde i nogle dage med hovedpine, og jeg har desuden svært ved at finde en bog der kan overgå den sidste. Det er jo problemet når man læser noget rigtig godt. Så savner man den bog og de karakterer og alt andet virker tomt og overfladisk.

Men her er et par gode titler:

20140716-102928-37768557.jpg

20140716-102936-37776366.jpg

20140716-102927-37767427.jpg

20140716-102925-37765202.jpg

20140716-102930-37770567.jpg

20140716-102931-37771529.jpg

20140716-102926-37766351.jpg

20140716-102929-37769552.jpg

Serena, af Ron Rash, synes jeg er rigtig godt skrevet, smuk og barsk. Spændende historie, som jeg glæder mig til at se Susanne Bier filmatisere.

Læserne i Broken Wheel anbefaler er super hyggelig ferielæsning, perfekt til afslapning, strand, sommerhus og hængekøjer. Sympatiske personer og rimelig forudsigelig handling. Jeg er vild med den. Lidt det samme kan siges om Bag kulisserne. Den er meget Maeve Binchy agtig, feel good på irsk.

Stephen Kings 22.11.63 er fantastisk. Ingen kan fortælle en historie, som den mand. Der er intet splatter og næsten intet gys i den her, kun spænding og veldrejet drama. En King roman til alle dem der ikke troede de kunne lide King, som der står på den. Den handler om en mand der finder en tidstunnel og rejser tilbage i tiden for at forhindre mordet på Kennedy. Men det er ikke så nemt, fortiden vil ikke ændres og han bliver også forelsket og, ja, der sker rigtig meget. Den er vildt vildt god!

Peter Høegs nye er også spændende. Ret Smilla agtig. Og den med Fakiren er skæg og skør, men vækker også nogle tanker omkring det fort Europa vi har gang i.

En flænge i himlen. Åh, men den ER lige så god som alle siger. Virkelig velskrevet og humoristisk og fuld af sympatiske unge mennesker. Jeg tudede ikke hele tiden, men jeg fik da jævnligt en klump i halsen og til sidst gik det helt galt. Meget smuk bog, og nu vil jeg gerne ind og se filmen.

De to graphic novels kan jeg ikke huske om jeg har skrevet om? Det tror jeg. Men de er stadig smukke, og Klara har også læst dem nu. Så de dækker bredt og vi får hver vores ud af dem.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

Gæsteindlæg fra David

Et gæsteindlæg fra en frivillig hjemløs!

Jeg har solgt alt hvad jeg ejer, opsagt job og hjem i håbet om at rejse verden rundt på ubestemt tid! Lad mig først introducere mig selv. Jeg hedder David Sylvest og er 26 år, Jeg er verdensomrejsende og samtidig blogger jeg. Jeg har fået lov af Julie til at fortælle noget af min historie!

Hvorfor gav jeg afkald på alt?
For at svare på det skal vi en del tid tilbage. Jeg havde det godt med min familie og havde en masse gode venner. Jeg levede et ret traditionelt liv og tog en dag af gangen. Jeg havde min lejlighed som jeg var rigtigt glad for og havde alt hvad jeg skulle bruge. Min hverdag brugte jeg meget foran min computer og der skete som regel ikke det helt store.
En dag jeg sad på arbejdet (var i lære) med 2 dage tilbage til ferien og jeg tænkte”der skal ske noget i den her ferie i stedet for bare det sædvanlige”. Jeg gik på internettet og begyndte at søge efter adskillige aktiviteter, en af de første ting jeg så var faldskærmspring og jeg var ikke et sekund i tvivl om at det var det jeg skulle. Jeg har altid haft en lille drøm om at hoppe i faldskærm, det er ikke noget jeg har tænkt over, men det har altid ligget i baghovedet.

Mit liv tog en drejning.
Efter mit faldskærms spring som var helt utroligt, gik der et lys op for mig – jeg ville have flere oplevelser! Jeg vendte snuden mod internettet igen for at finde inspiration, jeg faldt over en ting som hedder “backpacke” – en alternativ måde at rejse på. Jeg blev opsat på at det skulle være det næste jeg gjorde! Jeg begyndt at spare sammen og jo mere jeg læste, jo mere opsat blev jeg på det. Jeg planlagde først at rejse i 3 måneder, som med tiden blev til 6 måneder og til sidst blev det på ubestemt tid. Beslutningen om at rejse på ubestemt tid, sælge alt og opsige job og hjem, kom af flere grunde.
Da jeg næsten var færdig med min uddannelse tænkte jeg “hvad er det næste skridt i mit liv” – det logiske svar var at få hus, bil, barn og arbejde de næste 40 år. Det var ikke en fremtid jeg havde lyst til lige nu. Med det sagt, vil jeg gerne kone og barn, men det er ikke noget jeg har tænkt mig at sætte mig ned og vente på sker. Det sker når det sker.
Jeg har aldrig forstået rige mennesker der har et slot og 5 biler til flere millioner. Det gik op for mig, at jeg selv var igang med det samme, jeg ville hele tiden have mere, bedre og større. Jeg husker min første rigtige lejlighed jeg fik. Jeg stod og kiggede rundt og tænkte “Her er alt hvad jeg skal bruge”, alligevel flyttede jeg ind i større og flottere lejligheder som tiden gik. Mere vil have mere.
Jeg brugte 37 timer om ugen på at opretholde en lejlighed med en masse genstande som når alt kommer til alt ikke har den store betydning for mig. Grunden til jeg gjorde det er fordi “det gør man bare”. Med det mener jeg, at andre folk forventer at du følger den her rute igennem livet. Men er det i virkeligheden det du har lyst til? – det spørgsmål stillede jeg mig selv og svaret var nej.

DSC01090

Hvordan er min situation idag?
Det er på mange måder ubeskriveligt så meget den beslutning har ændret mit liv til det bedre. Når jeg kigger tilbage på mit tidligere liv, levede jeg lidt som en zombie. Mandag til torsdag glædede jeg mig bare til weekenden og når det blev mandag igen startede jeg forfra.
Hvis jeg satte mig ned og tænkte “Hvad er der sket de sidste 12 måneder”, så kunne jeg måske komme på et par ting, men ellers havde den ene dag bare taget den anden imens jeg nærmest havde levet et passivt liv.
Sagt på en anden måde, jeg elsker at rejse, eventyr og rigtig gode oplevelser! Når jeg står op ved jeg ikke hvad dag det er, men det kan også være lige meget. Det er endnu en fantastisk dag som jeg glæder mig til at se hvad bringer!

Hvordan ser min fremtid ud?
Jeg ved det ikke, men jeg har heller ikke travlt med at finde ud af det. Før jeg tog på min rejse, dedikerede jeg mit liv til at prøve ikke at planlægge min fremtid. Du kan ikke ændre fremtiden, men du kan ændre nu’et og efter jeg er begyndt at leve i nu’et er der sket fantastiske ting!
Har jeg tænkt mig at rejse rundt resten af mit liv? – nej det tror jeg bestemt ikke, men så længe jeg virkelig nyder det, har jeg tænkt mig at forsætte. Når og hvis dagen kommer hvor jeg vil slå mig ned et sted, så gør jeg det. Om det overhovedet bliver Danmark har jeg ingen ide om, men jeg har alle mulighedder i verden!

Følg Davids rejse på hans blog HER.

DSC01112

Her sidder David til venstre, sammen med en venlig familie han fik lov at overnatte hos, i Tyrkiet.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Ferie med mening

Nå, men så sagde Kristoffer til mig, den anden dag, “er du klar over, at du ikke har blogget siden d. 22.6.?” Og næh, det kan jeg da godt afsløre, at det havde jeg ikke styr på. Vi har været i sommerhus og jeg har lagt min hjerne et eller andet sted ovre mellem mojitos´ene (mojitaerne? mojitonsere?) og de 25-30 bøger jeg har lånt og planlagt at læse inden udgangen af juli.

Hvad skal jeg overhovedet skrive om? Jeg laver ikke noget. Vi forsøgte at bade hver dag i det sommerhus, men selv det lykkedes ikke altid. Det blæste meget og der var store bølger. Her burde jeg sætte et billede ind, men jeg kan ikke engang huske hvordan man gør det. Tænk dig til det så. Bølger. Sand. Vind. Små lyshårede piger med lange brune arme og store blå øjne, der ikke står stille på billedet.

Men så fungerer verden jo sådan som den nu gør, og straks jeg sendte den her “arrg hvad med den blog???” energi derud, så kom der noget tilbage. Et tilbud om gæsteindlæg. Ja, og jeg vil kalde det ferieafløsning, for det er jo så moderne herovre på de store blogs. Se bare hvordan alletiders yndlings ordgøgler Marie slår sig løs hos Beautyspace. Hænderne op dem der gerne vil have Marie får sin egen blog igen!

Der skete det, at min diametrale modsætning David sendte mig en mail. Han var faldet over min blog på blogtoppen.dk og min beskrivelse af mig selv som “en eventyrlysten tryghedsnarkoman”, med mand og børn og det der almindelige liv. Og han er bare eventyrlysten. David har solgt alt og blaffer til Kina. Fra Danmark. Blaffer.

Først tænkte jeg whaaat? Og hvad sker der for de der 22 årige? Men så kom jeg til at læse Davids blog og min eventyrlyst slog lidt igennem – det er den der får mig til at sige ja til næsten alt, og det der til sidst overbeviste mig var, at hans mormor kommenterer på hans blog. Hvis man blaffer til Kina og ens mormor følger med på sidelinien, så er det i orden.

Så mens jeg overvejer at rense tagrender, og ellers sover til kl. 10 og muligvis når 3 vaske i dag, så kan I hygge jer med David.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 2 kommentarer

Hov

Nå? Men mens vi har haft travlt gik juni. Jeg har personligt haft så meget om (og mellem) ørerne, at jeg først i dag for alvor kom i tanke om, at jeg har fødselsdag i morgen! Så ingen opskruet stemning og alenlange ønskeindlæg herfra.

Hvis vi skal samle lidt op, så er det største nok, at jeg har fået nyt job. Pr. 1.8. er jeg fuldtids børnebibliotekar i Kulturstationen Vanløse. Det er så perfekt, at jeg ikke engang selv helt har forstået det endnu. Jeg skal cykle på job. Og der kommer mange flere børn. Ellers ved jeg ingenting helt endnu.
Den sidste uges tid har jeg været lidt for meget ovre i amygdala, og alt er alarmtilstand og meget farligt. Hvad har jeg dog gjort, tænker jeg, hver gang jeg ser på mine kolleger i Gilleleje. Alt det, de har været for mig i otte år! Det er meget. Der kan næsten ikke sættes ord på. Men der har været perioder, hvor de – og det at der er Faxe kondi dåser i køleskabet deroppe – har været de bærende argumenter for overhovedet at stå op. Groft sagt.

Men jeg ved godt, det bare er nu. Om en uge har jeg fire ugers ferie, og så starter jeg på det nye. Og det bliver godt og spændende og dejligt.

Først skal jeg lige have fødselsdag. Og måske fordi vi har rendt rundt i nogle jordbærmarker i dag, og plukket selv, har jeg tænkt på min mormor og hendes søster. De er aldrig kommet til min fødselsdag uden en buket fra haven, med sølvpapir om stilkene. Så jeg har plukket af mine egne mormorblomster, til mig selv.

20140622-155453-57293360.jpg

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 8 kommentarer

Vindere og nye bøger du skal læse.

I flertal. Vi skal finde vinder af tegneserier og vinder af billetter.

Jeg kan ikke skrive mere om udstillingen på Ordrupgaard, for jeg har ikke selv set den endnu. Det viste sig naturligvis, at den havde lukket mandag, hvor vi havde planlagt at se den. Så nu bliver det først onsdag i næste uge. Vi når det lige. Og det gør vinderen af billetterne forhåbentlig også. Vinderen er: Naja! Tillykke med det, jeg håber du bliver glad og gennemsyret af finkulturelle stemninger.

Og den heldige vinder af to graphic novels er: Emma. Tillykke til dig. Må du læse og være glad.

Begge damer må gerne sende deres adresser til mig asap på thejulesrules @ gmail dot com, så videreformidler jeg kontakt til de gavmilde givere fra Forlaget Damgaard og fra Ordrupgaard.

Ellers har det da været en formidabel pinse. Jeg har læst og slappet af og presset en enkelt skovtur ind.

Jeg læste først 21 måder at dø, af Sarah Engell. Den var barsk og alt for realistisk og handler om mobning i så ekstrem en grad, at offeret overvejer selvmord. Det sker jo desværre rundt omkring, og det er skarpt illustreret i romanen gennem adskillige små klip af historier fra det virkelige liv. Åh de stakkels børn. Hvorfor taler de ikke med nogen? Hvorfor har de ikke mere tillid til deres voksne? Hvad kan man som mor gøre, for at sikre en høj grad af tillid og åbenhed? Godt man ikke er teenager i dag. Der findes ikke flade maver nok til at overtale mig.

Bagefter læste jeg Serena, af Ron Rash. Du ved, den der der skal blive Susanne Biers næste storfilm, men som hele tiden er udsat. Den var godt nok god! Meget spændende og dramatisk og voldsom, men god. Jeg kom til at læse nogle anmeldelser på Goodreads.com, hvor nogle amerikanere ikke ville læse bogen, fordi der var meget grusomhed mod dyr i den. Øh ja. Der er meget grusomhed i den. Punktum. Og der dør da flere mennesker end dyr? Og det hele kan ses som et billede på, hvor grådige mennesker er og hvordan nogle af os ikke lader noget som helst komme i vejen for egen vinding, hverken mennesker, dyr eller naturen som sådan.

Bagefter gik jeg i gang med Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA skab. Den er jeg ca. halvvejs i nu, og den er også god. Morsom, tankevækkende og sprogligt rigtig fin. Jeg er åbenbart inde i en Indien bølge, for ugen før læste jeg den der om inderen der cyklede fra New Delhi til Borås for kærlighedens skyld. Den var også rigtig god, og noget imponerende at det er en sand historie.

Udgivet i Anmeldelser, Give away | Tagget , , , | 4 kommentarer

Mine forliste historier

Vi har hygget os med den her nye og meget smukke billedbog.

Den er skrevet af en der hedder Xan Lopez Dominquez og kommet på forlaget Jensen og Dalgaard. Oversat af Oscar K., hvilket giver totalt god mening.

Det er en ret anderledes billedbog, der består af mange små historier, flere pr. opslag. Og de er uden slutning, så den kan du selv digte. Det er simpelthen en masse af de der forliste historier, som alle vi forfatterspirer har inde i hovedet dagligt, og som stort set aldrig bliver til noget. Jeg kan lide den, fordi jeg føler mig mindre alene, med den. Og pigerne kan lide den, fordi de kan digte videre på alle historierne og lave en ny slutning hver gang. Det er lige dem.

Illustrationerne er afdæmpede i farverne og fantasifulde. Surrealistiske. Det er ikke en billedbog for begyndere, men for børn der er vant til at få læst højt og tænke over tingene. De vil til gengæld også virkelig nyde den.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , , | En kommentar

Zoo og vinder

Jeg vil trække en vinder af krimien Alex.

Men først, vil jeg fortælle noget om, hvordan man vinder på målrettethed. For nogle uger siden, begyndte Agnes pludselig at tale om, at hun gerne vil i Zoo. Vi har været der før, ofte, men det er ved at være et stykke tid siden. Og nu vil hun altså igen.
Vi siger ja da, naturligvis, det må vi lige se på. Og så går tiden, som den jo gør, i verden generelt og i børnefamilier i særdeleshed.
Så dukker den her tegning op.

20140604-204649.jpg
Ja, vi er enige. Et vink med en vognstang. Men roser den bare og siger “nu må vi da også snart afsted… Barnet ved jo ikke hvor mange ben en elefant har??”
Men tiden går. Så får vi dagbøder. Dummebøder.

20140604-204821.jpg
Men vi handler ikke.
Så kommer dette dybt følte, lige ud af posen formulerede brev. I morges.

20140604-204911.jpg
Og som om skæbnen lytter, får Kristoffer samme dag et tilbud fra sin fagforening, om en aftentur i zoo. Sig godnat til dyrene. Gratis for børn, meget billigt for voksne. Så hun vandt på stædighed og timing og vi skal snart i zoo. Billetten er købt.

En anden der vinder på udholdenhed er Konen. Gennem år og flere blogs og alle børnene har hun kommenteret og læst. Så tillykke! Den første kommentar bliver stort set aldrig trukket ud ved lodtrækning, så denne her vinder du på stamina. Krimi Alex er din, for alle de første kommentarer. Du har fortjent det.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , , | 6 kommentarer