Snedronningen

Hvis du nærmer dig et julehumør, eller måske nærmere et vinterhumør, og du ikke gider se på nisser og fjerkræ, så skulle du prøve det her i stedet.

Det smukke og inspirerende online magasin Enfants Terribles Magazine er nu kommet med nr. 7 og temaet er denne gang Snedronningen, efter H. C. Andersens eventyr.

Jeg har skrevet ganske lidt om min yndlingsforfatter Shaun Tan, og hans pragtfulde bøger. Og hvis du vil læse det, så foregår det her ovre.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Hængepartier med juice og lidt koncert

Nå, men på sådan en ond onsdag er jeg overmåde skuffet over internettet. Her sker jo simpelthen ingenting? Hvor er alle folk henne?

I stedet ordner jeg hængepartier, for dem har man da altid nogen af. F.eks. mangler jeg lige sådan naturligt og underholdende at flette noget om noget juice ind i et indlæg. Og godt nok er der masser af ord i mig, men helt lige for ligger den bare ikke.

I sommers var pigerne og jeg med til noget i Frederiksberg Have, hvor Innocent lærte pigerne en masse om frugt og grønt, gennem nogle sjove lege og en slags frugt olympiade. De havde en fest og fik totalt lækre goodiebags med hjem, og som man siger, den første er altid gratis. De smoothies og juicer er vanedannende. Så dem drikker vi nu jævnligt. Siden sendte de mig så også smagsprøver på deres nyeste juice med appelsin, pink grape og blodappelsin. Den er lige mig, virkelig opkvikkende om morgnen. Men pigerne kan ikke lide den, den er for sur for dem. Til gengæld plager de til stadighed om de der smoothies i madpakkerne, så jeg køber dem hver gang de er på tilbud. Og det er god kvalitet. Der er virkelig ikke andet i en frugt. Så. Der var lidt reklame for juice.

Ellers var jeg til koncert i Vega i går, og hørte Iron and Wine. Det var muligvis den bedste koncert endnu i år. Det var f a n t a s t i s k. Jeg var helt væk i musikken og lod mig ikke engang irritere over de spader der tager billeder med blitz. Sam Beam stod bare der med to guitarer og en kæmpe forstærker og spillede et fuldt Vega op som om vi var en lille klub og 20 mennesker. Det var nærværende, intenst og perfekt. Og underholdende.

Overraskelsen var opvarmningen. Jesca Hoop fra Californien, som var helt afsindigt dygtig med sin stemme. Hende skal jeg høre mere af. Og da hun så kom på scenen og sang sammen med Mr. Iron and Wine gik det hele op i en højere enhed og jeg tænkte igen, som jeg ofte gør når jeg hører livemusik, at der er en mening med tilværelsen. Mennesket er sat på jorden for at skabe smukke ting og dele dem med hinanden. Og de smukke ting er større end os. Jeg kneb simpelthen en tåre.

Gaffa er jævnt enige med mig.

 

Udgivet i Anmeldelser, Sponsoreret | Tagget , , , , | En kommentar

De der unge

I alle de år jeg har arbejdet på biblioteker, har vi talt om hvordan vi får flere unge ind. Vi vil dem så gerne. Men jeg har egentlig altid haft det sådan, at de jo har nok at se til og at vi måske i virkeligheden bare skal lade dem være i fred? Og så stå klar når de selv kommer med et eller andet behov, en studieopgave eller sådan noget.

Men så på det sidste, har vi snakket enormt meget om åben skole og udvidet undervisning og hvordan bibliotekerne kan bidrage i den sammenhæng. Og vi snakker meget om demokratiforståelse og medindragelse og deltagelse. Og så kom jeg i tanke om nogle tanker jeg gjorde mig i 2010, da de der Twilight film var på deres højeste. Og er det stadig sådan? Dengang skrev jeg;

“Men generelt har samfundet måske efterhånden for travlt til demokratiet? Der er ikke tid til at snakke om ting, der er ikke tid til påståelige teenagere og alle deres følelser og meninger og idealer om verden. De skal bare rette ind, vide hvad de vil og gennemføre deres videregående uddannelse på normeret tid. De må ikke holde sabbatår. De må ikke ryge, de må ikke drikke, de må ikke være tykke, de må ikke være nøgne, de må ikke komme i ungdomshuset, de må helst heller ikke komme på christiania, de må ikke demonstrere, de må ikke forsamles, de må ikke gifte sig med en udlænding før de er over 24. De må ikke en skid. Samfundet skal køre snorlige, strengt og stramt og vi skal allesammen være smukke og succesrige og ordentlige.

Der er krise, der er arbejdsløshed og vi skal allesammen gå i 80´er tøj igen. De unge, og de ungdommelige, har brug for en ventil. Vi har brug for vampyrer, det evige symbol på undertrykt lidenskab. Vi har brug for at give slip”

Og Anne, kloge Anne, som svarede:

“…og brug for nærvær, for nu lige at være irriterende seriøs for en kort bemærkning. Jeg ved godt at det ikke altid er så enkelt, men jeg er overbevist om, at det er en god del af problemets kerne. At vi har fået skruet et samfund sammen, som giver alt for lidt tid og overskud til nærvær. Til at lytte og finde ud af, hvad fanden det er der er galt, i stedet for bare at sanktionere og sætte den kriminelle lavalder ned, og hvad ved jeg.

Jeg tror også det er forklaringen på, hvorfor du ikke har mødt de der helt umulige børn (på biblioteket, hvor jeg synes de børn og unge jeg møder er meget velopdragne generelt, red.). Fordi du lytter og er nærværende, og ikke står i en situation, hvor de er presset sammen på for lidt plads og med krav og læreplaner og evaluering og pis og kopipapir langt ned i halsen. Fordi du ikke fortæller dem hvad de s-k-a-l, men hjælper dem med det de selv har sat gang i.
Men hvis man virkelig anerkender, at det ikke er børnenes egen skyld, så kræver det vilje og ressourcer og alt muligt, hvis det skal ændres. Og derfor, tror jeg, går rigtig mange mennesker rundt med fingrene dybt begravet i ørerne, og synger den der la-la-la-la-mere-disciplin-la-la-la-uopdragne-møgunger-la-la-la-lukkede-institutioner-la-la-la-giv-dem-noget-medicin-la-la-la…. Trist, sgu.”

Og jeg tror Anne har vældig meget ret i den del med at lytte og ikke være en del af læreplaner. Og det vil jeg håbe vi husker, også i fremtiden. At vi stadig skal være deres frirum og deres bibliotek. Ikke deres skole. Sådan en har de allerede, og de har brug for de ting biblioteket tilbyder også. Fordybelse i egne interesser, lov til at sidde i fred og mulighed for at få hjælp når det er nødvendigt. Især fordi de skal finde ud af hvem de er og hvad de vil. For deres egen skyld, og ikke bare for produktionsapperatets skyld.

Og hvis vi gerne vil have flere unge brugere på bibliotekerne, så tror jeg vi skal tilbyde mere af det. Mere oprør. Mere frihed. Mere frie rammer og masser af plads til at prøve ting af, et sted hvor det ikke gør så meget om man er en succes. Hvor processen er lige så vigtig og ingen er skuffede. Vi er glade bare fordi de mødte op.

Udgivet i Fagligt | Tagget , , | 8 kommentarer

Weekendjubel

Nå, men her kommer et længere indlæg. Jeg har oplevet meget. Det var været en helt fantastisk weekend. Det der Bogforum er blevet voldsomt bedre efter det flyttede til Bella Center, så man rent faktisk kan være der og bevæge sig rundt. Og så betyder det nok også noget at jeg støder på bibliotekarer alle vegne, og forlagsfolk og andre som det er rart at hilse på. Jeg bliver dog stadig fuldstændig overstimuleret af det, og lørdag aften var jeg færdig som gårdsanger.

Jeg startede fredag, med det nye de har fundet på der hedder Faglig Fredag. Det er nogle oplæg der, som titlen nok afslører, er faglige. Det første var absolut det bedste og mest anvendelige. Det var Stine Reinholdt Hansen, der fortalte lidt om sin PhD om børns læsevaner. Hun valgte at lægge oplæggets fokus på drenges læsning, og der var nogen på min insta og fb der efterspurgte et kort referat.

IMG_0569.JPG

Disse pointer kommer næppe bag på ret mange. Og det er bl.a. derfor det er fint hvis børnene læser fagbøger, tegneserier, reklamer, manualer, hvad som helst. Alt hvad de læser af lyst, er med til at træne dem og åbne op for læsningens glæder og ofte vil det ene føre til det andet, og pludselig sidder de der og har stjålet Frygt og lede i Las Vegas nede fra skolebiblioteket. Så kan du godt være stolt.

IMG_0570.JPG

Tallene i undersøgelsen er allerede 4 år gamle, så især det med de digitale medier har nok ændret sig. Efterhånden som flere og flere har fået iPads og lignende, er der sandsynligvis flere piger der også foretrækker digitale medier. Hvis du vil læse lidt mere, kan en del af Stines undersøgelse læses her.

Efter Faglig Fredag dryssede jeg rundt og kiggede på ting sammen med en veninde og ventede på en ny kollega der stod i bod. Så tog vi tilbage til Vanløse og til fredagsbar, og man kan sige meget om hyggeniveauet i Gilleleje og de dejlige damer deroppe, men fredagsbarer det holdt de altså ikke. Jeg er overmåde tilfreds med mine nye kolleger.

Lørdag sendte jeg resten af familien sydpå, til farfars fødselsdag, og så tog jeg på mere Bogforum med nye kolleger. Vi så og hørte mangt og meget, men min favorit var dog Julias interview med Sophie Kinsella. Som jeg til stadighed er stor fan af.

IMG_0582.JPG

De talte om hendes Becky Bloomwoodnes og især om den nye bog om Becky der lige udkom i tirsdags. Om hvordan det er at skrive og om at vi alle sammen har prøvet det med, at sidde fast inden i en kjole der er en størrelse for lille, inde i et prøverum. Og udenfor står ekspedienten og er alt for nærgående med sit “hvordan går det derinde?”

Senere på eftermiddagen var jeg så inviteret til noget helt særligt – deroppe, i Sky Bar.

IMG_0583.JPG

Jeps. Fire bloggere, fire forlagsfolk og en heldig vinder fra fb siden Lovebooks, sad og drak champagne med Sophie. Det var meget stort for mig. Jeg fik taget et billede med hende og mig, men det kommer ingen til at se, for mit hoved er så stort at det nærmest dækker for hende. I stedet kan du her se de søde damer, Rikke og Mette, som også skriver meget om bøger. Og Sophie Kinsella der i midten, sødere end sød og meget dygtig til at skrive hyggelige og romantiske og underholdende historier.

IMG_0597.JPG

Og her er bogen, som jeg har læst de første 4 kapitler i i dag og er vild med, og champagnen, som jeg drak to glas af og elskede. Den var så god. Og jeg blev da lidt tipsy på min tomme bogforummave. Og lidt product placement, for Københavns bibliotekers produkt, bogbidder.dk, som giver dig masser af inspiration til ny god læsning.

IMG_0591.JPG

Og der sidder vi. Totalt fancyfint selskab. Jeg ser decideret angst ud, men det har ikke noget på sig. Jo, måske lidt det med 23. etage og en tom mave og to glas champagne og et kamera der peger lige mod mig. Overstimuleret efter to dages netværk og small talk og så lige star struck oven i. Men jeg var altså glad.

IMG_0808.JPG

I det mindste har jeg en stor fan. Da de andre var på vej hjem fra farfar her søndag, sagde Agnes til Kristoffer, at hun “…glædede sig til at komme hjem og se mors smukke ansigt.” Og det er så derfor hun er så forkælet. Hun kan slippe afsted med hvad som helst, så længe hun er så uhæmmet vild med mig.

Alt i alt. En virkelig god weekend.

Udgivet i Fagligt, Hverdagsliv | Tagget , , , , | 4 kommentarer

Endgame, af James Frey

Endgame er virkeligt. Og Endgame er nu.

Og Endgame er et fedt koncept!

Først og fremmest, er det en virkelig spændende og velskrevet sci fi/fantasy roman. Siden tidernes morgen har Spillerne været klar. Generation efter generation i 12 udvalgte slægter har vidst at de en dag skulle kæmpe for hele slægtens overlevelse. 12 meteorer rammer Jorden samtidig, 12 forskellige steder, og hver meteor indeholder en besked til de 12 unge spillere som så ved, at spillet nu er i gang. Først må de til Kina og få næste ledetråd, og derefter er det alles kamp mod alle.

Nogle indgår alliancer, mere eller mindre frivilligt, men alle ved at der kun kan være en vinder i sidste ende. De skal knække koden og finde tre nøgler og derved sikre deres egen og hele deres slægts overlevelse når Jorden går under.

Det er fængende og fuld af fart og jeg lagde dårligt bogen fra mig, før jeg var færdig. Det er brutalt og storstilet og der er både vold og kærlighed, så det er for teenagere og voksne.

Og det skøre er så, at hvis du har mod på det, kan du selv spille med. Bogen er fuld af spor og gåder, og hvis du er en ørn til den slags, kan du også lede efter de tre nøgler og knække koden og faktisk vinde 500.000 dollars i guld. Jo, virkelig! Det kan du læse mere om her.

Det er så ikke min spidskompetance, men jeg nød i den grad bogen – der er langt mellem de rigtig gode fantasyromaner – og jeg glæder mig til den næste i serien.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Hvis det er, af Helle Helle

Nå, men Helle Helle kom jo med en ny roman for lidt tid siden. Jeg har altid godt kunnet lide hende, og hendes meget stramme prosa. Jeg beundrer alle der kan sige så meget, med så få ord. Og jeg var helt solgt da hun udgav titlen “Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand”. Bedste titel E V E R!

Nogen af hendes bøger er bedre end andre, sådan er det jo, og jeg synes Hvis det er, er en af de rigtig gode. Det er en spøjs historie om to løbere, en kvinde og en mand, som farer vild i en nordjysk skov. De har taget hver deres ualmindeligt almindelige fortid med, og den får vi så fortalt mens de ligger og fryser i et shelter. Som I hendes andre bøger sker der egentlig ikke ret meget, men hverdagsdramaet er alligevel fængslende. Tænk, at vi alle sammen går rundt og lever de her underspillede dramatiske liv. Det gør vi.

Det er vemodigt og humoristisk, stille og vildt.

Og så er det nemt at læse. Ikke fordi det er en kvalitet i sig selv, men Helle Helle gør det muligt for dig, der ellers kun kan holde koncentrationen fangen til chick lit og krimier, fordi du skal lave vildt meget sovs og holdes vågen af tusind babyer, at læse en ordentlig bog. Fordi det er kort og præcist, kan du godt gøre det. Og bagefter kan du lyde som om du stadig er litterær og tænker selv. Så, tak for det også, Helle.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , | 3 kommentarer

Honeymoon i Paris, af Jojo Moyes

Jojo, som vi elsker, har skrevet en lille bitte bog på kun 119 sider og i miniformat. Den er totalt pussenusset at se på.

Den handler om to kvinder, den ene i 1998 – Liv, og den anden ca. 90 år tidligere – Sophie. Liv og Sophie lever i hver deres tid, men har mange ting til fælles. Bl.a. har de begge lidt impulsivt giftet sig med mænd de måske ikke kender helt til bunds. Og på trods af forelskelse og Pariserstemning er ægteskabet meget mere kompliceret end de forestillede sig.

Det er en lille, hyggelig bog som er hurtigt læst. Hvis jeg skal være helt ærlig, er det ikke hendes bedste. Den er lidt for stereotyp og ret gammeldags i sit kvindesyn. Men den foregår jo også i en anden tid. Og så er den ment som et oplæg, en lille forhistorie, til en ny roman der kommer i starten af det nye år. Som jeg bestemt glæder mig til at læse.

 

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

Cliffhanger

Okay, så helt utilsigtet blev det lidt af en cliffhanger i går. Hvor var barnet?? Hun var ikke blevet stjålet, som sådan, om end nogen virkelig forsøger at stjæle hendes barndom.

Det der sker er, at hendes far og jeg har svært ved at vænne os til, hvor sent hun har fri nu. Så de dage, hvor vi henter allerede 15-15.30 (og dem er der to af) er hun ikke altid nået ned på klubben inden vi står der og leder efter hende. Og hun er jo fornuftig, så hun sidder da ikke og svarer på sms´er eller opringninger i timen!

Men hun dukkede op kort tid efter at Kristoffer og jeg havde ringet sammen, og pludselig stod de så begge på biblioteket, for nu turde han ikke lade hende cykle alene derned. Alt endte vel.

I dag er meget vådt, synes jeg. Ellers sker der ikke noget.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 3 kommentarer

Bloggerblues

Aj, men kan I huske dengang da man sad oppe hele natten og lyttede til Tina Dickow og havde en mening om alt? Og skrev den ned. I hele sætninger. Og var alt for ærlig om alt for mange ting? Og det hele handlede om baby med kolik, latterligt dyre tasker, umodne kærester og mere baby. Og man sad oppe hele natten, fordi det kunne man lige så godt, baby vågner alligevel lige om lidt. Natten var ikke nogen tryg og sikker havn. Den var et minefelt af selvlede, utilstrækkelighed og mangel på forståelse. Hvorfor, spurgte jeg baby. Hvorfor vågner du så meget? Hvad VIL du? Og lige inden man smed baby ud ad vinduet vågnede ens kæreste og var helt sådan hvad sker der, hvorfor niver du babyen?

De dage kommer ligesom aldrig tilbage. Men nu kom jeg lige til at høre noget The National. Og nu går jeg i seng, for min baby er 11 år og cykler selv rundt i byen og går i forfatterspireklub og har huller i ørerne og sin egen mobil. Og natten er en tryg og sikker havn. Så længe det varer.

For hvis der er noget der er værre end en kolikbaby, så er det en tween man ikke kan beskytte. I dag troede jeg hun var blevet stjålet. Hun cyklede selv i skole, fordi hun først møder kvart i 9 i dag, og kl. 16 skulle hun så komme ned på biblioteket, til den forfatterspireklub. Men hun svarede ikke på min sms, hun tog ikke sin tlf. og hun dukkede ikke op. Og Kristoffer kunne heller ikke finde hende. Og da tænkte jeg, at hvis nogen havde stjålet hende kvart i 9 i morges, så kunne de være ret langt væk kl. 16.

Kolikbabyen vidste jeg da i det mindste altid hvor var. Man kunne jo bare lytte sig frem. Plus, ingen gad stjæle sådan en larmende lille lort.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 13 kommentarer

Experimentarium – du bliver sjovt nok klogere!

Lige en anbefaling – hvis du har bedre tid end mig, og ikke allerede har planlagt alle dine weekender resten af året (stort set), så skulle du måske pakke dine unger sammen og tage dem med på Experimentarium City, hvor de for tiden har en særudstilling om hjernen.

Kristoffer og pigerne var der med nogle venner for lidt tid siden og de var meget begejstrede.

Det er sjovt med al den interaktivitet og det minder rigtig meget om nogle af de ekstremt fede steder jeg besøgte i USA for 3 år siden. Det er også sjovt at træne hjernen, noget alle kan have glæde af, børn såvel som voksne.

Jeg skal i hvert fald træne min noget mere, for jeg skal overskue alle de nye fede bøger der udkommer her om efteråret. Jeg er allerede håbløst bagud med at skrive om dem, og det bliver ikke bedre efter næste weekend og Bogforum. Der skal jeg bl.a. møde forfatteren Sophie Kinsella, som jeg har været glad for i rigtig mange år. Hun kommer med endnu en bog i serien om Rebecca Bloomwood, som jeg glæder mig ustyrligt meget til at læse. Og hvis du også kan lide den slags morsomme, useriøse og romantiske bøger, så kommer her endnu et tip – der er en ny side på facebook som hedder Lovebooks og der kan du helt legalt slå den hjerne du lige har trænet op fra, og bare nyde.

 

Udgivet i Fagligt | Tagget , , , | Skriv en kommentar