Skilsmisse lektion 2, soundtracket

På trods af at Tina Dickow har skrevet en sang om stort set hver eneste følelse jeg nogensinde har haft, så er det fysisk umuligt for mig at lytte til hende når jeg er rigtig ked af det. Det kommer for tæt på. I det hele taget er der meget musik jeg ikke kan tåle i disse uger (mdr) for så krakelerer alt det jeg holder så hårdt sammen på. Og det har jeg ikke altid tid til. Eller rum til. Måske kommer der en tid til at falde fra hinanden og gå i spåner og hyle mod månen, men den tid er ikke lige nu. Fordi undertrykte følelser er mega konstruktivt.

Så jeg lytter til The National, for energien og selvironien og dramaet.
Og ellers, må jeg med skam erkende, bliver det til rigtig meget underlødig popmusik der kan danses til og som for det meste er noget mine børn introducerer mig til. Jeg prøver stadig at Shake det off. Og jeg ser ret meget New Girl og tænker, at hvis jeg ikke havde to børn, ville jeg gerne have tre drengevenner og bo sammen med dem.

(null)
Så ja. Skilsmissens underlødige soundtrack. Lad mig endelig vide, hvis du har det ideelle nummer at tilføje til listen… Og lad være med at tage sangene bogstaveligt, de er ikke, jeg gentager IKKE, en eksakt gengivelse af min situation. Det er bare sange.

Og så de her to, for ikke at dø helt af selvmedlidenhed:

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 8 kommentarer

Skilsmisse lektion 1

Lad være med at annoncere din skilsmisse lige op til Valentinsdag.
På trods af at denne wanna-be højtid aldrig tidligere har haft plads eller effekt i dit liv, er den nu pludselig alle vegne. Alle. Vegne.
Det er irriterende. Alle folk elsker hinanden til døden, bevares, det er jer vel undt. Ingen grund til at fejre det så eksplicit tænker jeg?
Og ja, det topper da posten ringer på døren kl alt for tidligt, med denne pakke.

(null)

(null)
Og jeg har ellers sådan glædet mig til at læse den bog. Nu ved jeg ikke, om jeg magter det? Måske hvis den er overbevisende nok og MIT liv udvikler sig som en roman af Jojo? Gad jeg godt. Så skal jeg bare ligesom… eksistere, i min elendighed. Og så bliver jeg reddet lige om lidt.

Du kan forøvrigt vinde sådan en t-shirt der. Og for at gøre det, skal du skrive en kommentar hvor du enten a) har det hårdere end mig eller b) fortæller mig hvor lykkelig min slutning bliver.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 17 kommentarer

Kære dagbog

Det går jo lidt op og ned med dagbogs funktionen her på bloggen. Nogen gange er den mere upersonlig og handler om bøger, og det har været en naturlig udvikling, som jeg er udmærket tilfreds med. Men den ER stadig en dagbog også. Og de gange hvor der foregår store livsændrende begivenheder ude i mit virkelige liv, som jeg ikke kan eller vil blogge om, så går det helt i stå med skriveriet.

Tilsyneladende kan jeg ikke engang anmelde en bog, hvis jeg ikke har rene linier. Og ja. Her har været lidt stille.

Måske er det ligegyldigt for andre, i det store perspektiv. Måske er det for reality show agtigt. Men det skal med, hvis der overhovedet skal være noget selvbiografisk over den her blog, og det skal med i mere end en bisætning i et tilfældigt indlæg om en bog. Og jeg tror heller ikke det er ligegyldigt for alle andre. Jeg ved der sidder en del, som har læst med i alle 12 år og jeg synes I skal vide det. Jeg vil gerne dele det, også det, med jer.

Kristoffer og jeg har valgt at flytte fra hinanden. Hvis du er en af dem der har læst i 12 år, så kommer det nok ikke bag på dig. Der har været optræk til det før, og det er gået op og ned, som det nu gør for de fleste i livet. Og nu er vi der så. Vi har prøvet alt. Der har været snak, parterapi af et par omgange, psykolog, mere snak, forsøg med det ene og det andet og endda en kort pause, hvor han boede et andet sted uden at nogen rigtig opdagede det. Vi har prøvet alt. Vi er bedste venner og det har vi været i mange år, men vi lever hvert vores liv og vi fungerer ikke som kærester. Så nu stopper vi det, mens vi stadig er bedste venner og ingen er bitre eller har såret den anden uopretteligt.

Vi er naive, måske. Vi vil gerne have den lykkelige skilsmisse, hvis den findes. Vi vil gerne være bedste venner og vi vil gerne være en familie for vores børn, selv om vi ikke bor sammen. Vi kan aldrig fortryde de her snart 13 år, for vi har jo fået de bedste børn i verden og givet dem en tryg og kærlig familie. Pigerne fik det at vide for et par uger siden, og de blev naturligvis meget kede af det. De tager det okay nu, uden meget drama, måske fordi de voksne gør? Vi bor stadig sammen, og kommer til at tage det roligt de næste par mdr. mens vi finder ud af det økonomiske og salg og køb og flytte osv. Vi har ikke travlt.

Håbet er at finde noget at bo i så tæt på hinanden, at de store børn kan rende frem og tilbage når de har lyst til det. Og så vi kan spise sammen og lave ting sammen og have en fleksibilitet, som vi alle fire har brug for. Hele den del gør mig voldsomt usikker, for det handler overvejende om ting jeg ikke kan kontrollere. Økonomi og boligmarkedet f.eks.
I det hele taget er jeg ude i det vildeste kontroltab og det passer mig dårligt. Det stresser mig og giver permanent knude i maven, men til gengæld har jeg tabt fire kg. Og fået øjnene endnu mere op for i hvor høj en grad jeg virkelig gerne vil kontrollere alt hvad der sker i mit liv. Hvilket som bekendt vanskeligt lader sig gøre, når jeg samtidig er mere interesseret i relationer end i såkaldt frihed.

Måske lærer man noget af sine livskriser. Måske gør man ikke. Måske er kriser bare noget lort, og jeg kan starte en skilsmisseblog der hedder Mit liv som fraskilt – det kom der intet godt ud af. Vi får se.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , | 20 kommentarer

Uden titel

Så gik der næsten en måned. Næsten uden blog, og stort set uden bøger. Med meget arbejde og mange arrangementer og mange mange tanker og fuldt bookede weekender og aftener og koncerter og møder. Det har været en travl måned.

Jeg hørte Jacob Bellens i koncerthuset og det var vidunderligt. Jeg har fejret fødselsdag med min søster og min niece og det var hyggeligt og lidt skørt at den ene af dem allerede er to år.

Jeg har læst den her bog. Den var spændende og velskrevet, og vil nok kunne læses af folk fra ca. 12 år og op. Minder meget om Divergent og lidt Hunger Games. Sådan noget ungdoms sci-fi, der foregår i et dystopisk fremtids USA, hvor nogen er mere priviligerede end andre og den unge hovedperson gør oprør, og det tilsyneladende gode styre, som vil dig det bedste, har skumle bagtanker og myrder løs. Ret klassisk. Lidt kærlighed også.

(null)Så blev jeg konstitueret som medlem af hovedbestyrelsen for Bibliotekarforbundet. Det var også interessant. Og jeg fik min egen postbakke med messingskilt. Det er da ret fancyfint, hvis du spørger mig. Jeg kan virkelig godt lide det forum, og at sidde der og snakke om faget på flere og andre niveauer end til hverdag. Så spændende.

(null)Vi har været til første skole-hjem samtale om Agnes, og det var en ren lovprisning og skamrosning. Hvad man måske også lidt kunne forvente… sagt i al beskedenhed. Hun er da et af de mest fantastiske mennesker verden endnu har set.

(null)

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | Skriv en kommentar

Fantasi

Jeg følger sådan en feministisk gruppe på fb, fordi de linker til nogle interessante artikler og debatter. Ind i mellem er de sure på LEGO friends, fordi det er så lyserødt og stereotypt og fuld af antagelser om hvordan piger tænker og leger og er.

Men.
Er de der antager den slags, ikke selv fuld af antagelser? Undervurderer de ikke pigerne, hvis de tror at fordi pigerne får lyserøde klodser der kan bygge frisører og cupcake bagerier, så kan pigerne KUN finde ud af at bygge netop det?
Dette syn mødte mig, da jeg hentede Klara i dag, efter hun havde overnattet hos sin mødregruppeveninde, med de andre 11 årige piger fra den gruppe. De er fire.

IMG_1136.JPG
Og nu tror du måske at det er en eksakt kopi af Rødovre Centeret, med frisører og cupcakebagerier?
Men der tager du fejl.
For Alberte havde læst en bog om Jack the Ripper. Og dette er Ripperstreet. Bemærk venligst de små snævre sidegader, hvor man udmærket kan hive et intetanende offer ind og myrde i fred.
Så nej. Man skal ikke undervurdere fantasien.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 10 kommentarer

Bænkebiderupdate

Nå, men hun fandt aldrig nogen bænkebider, heldigvis. I stedet har hun opfundet en usynlig hund der hedder Pusser, som fik fire hvalpe i går. De fleste er heldigvis foræret væk, men man må sige de unger går op i det. Nede på fritten producerer de pasningsvejledninger, navneskilte i hama perler, hundesnore, madskåle og mærkelige ting jeg ikke ved hvad er. Og så lavede hun den her dame, af pinde.

IMG_1124.JPGDet holder aldrig nogensinde op. Heldigvis.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , | 2 kommentarer

Hverdage

Nå, men det er jo heller ikke sådan at jeg IKKE vil blogge i 2015. Jeg vil godt. Såeh, nu gør jeg det bare, uden at have noget banebrydende på hjerte. Måske kan jeg chokere nogen med denne udmelding: jeg glæder mig til at komme på arbejde i morgen. Jo. Jeg har hverken været i jule- eller feriestemning, og det eneste jeg vil er at være på arbejde med mine kollegavenner og have en tryg, fast ramme fuld af kærlighed og struktur. Det har biblioteket. Og det har været helt forkert at arbejde der uden alle, mens de andre havde ferie. Jeg vil tilbage til normalen. Jeg vil have hverdag. Ikke mere kaos eller uvished eller usikkerhed eller ensomhed eller noget som helst. Jeg vil VIDE ting og regne med folk. Jeg vil have ting kategoriseret og alfabetiseret og på rette plads. Så jeg ser frem til i morgen.

Der er også grænser for, hvor mange flere samtaler af den her art jeg har tålmodighed til:

Agnes; mor, skal jeg sige dig noget? Ja, Agnes, sig mig noget (indre suk). Ved du hvem der er fortabt?? Øh nej, hvem er dog det? Det er jeg!!! Er du fortabt, Agnes? Hvorfor det?

Agnes; Jeg kan ikke lave en enhjørning, og jeg kan ikke engang finde en bænkebider!

Øh, okay.

Og senere stod hun så op, på et tidspunkt hvor jeg bestemt troede hun sov, for at fortælle mig, at hun ville lede efter en bænkebider i skolen i morgen, og hvis hun finder en, og det er en pige, skal den hedde Candy. For det er hendes yndlings ord, der minder hende om Tivoli og første gang hun smagte candyfloss.

Så ja, jeg ser frem til en mandag der indeholder køns bestemmelse af bænkebidere med strippernavne, såfremt det overhovedet lykkes hende at grave en frem på denne årstid. Hvilket det jo nok på helt umulig vis gør. Når det barn først har fået en ide…

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 2 kommentarer

Gaverne

Så der er de pæne gaver

IMG_1039.JPGHvoraf alle bøgerne er fra mig selv.
Og der er de … særlige gaver

IMG_1040.JPG
Ja. Det er en filtet bordskåner med et rensdyr på.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Glædelig jul

Mens de andre ser sidste afsnit af julekalenderen (som vi er vilde med) kan jeg lige nå et afsnit i min egen kalender.
Den 24. er gået i god ro og orden, bortset lige fra børnejulegudstjenesten som var lidt af en prøvelse for mig. Og for Agnes, men eftersom hun ikke har min selvbeherskelse kom hendes kedsomhed til udtryk på en måde der uheldigvis forøgede mine prøvelser. Og så rullede den lavine.
Det toppede da præsten fortalte juleevangeliet og nåede til det med Herodes og de tre vise typer der sladrede om hvor Jesusbarnet burde opholde sig fordi de var ærgerrige og ambitiøse. Og så slog Herodes som bekendt en masse små børn ihjel. Og så siger præsten: “og det er hvad der sker, hvis man følger sit eget hjerte, og ikke den lysende sti Gud har lagt frem foran en”.
Jo. Det sagde hun sgu! Noget bekymrende, når vi andre lever i en verden hvor vi prøver at lære vores børn netop at følge deres hjerte. Og hvis vi endelig skal diskutere det, har Gud så ikke givet os de hjerter? Og er den vej han vil have os til at følge ikke der i?
Jeg ved ingenting, men jeg håber hun bare formulerede sig klodset. Ellers er det da uhyggeligt.
Nu koncentrerer vi os så med god samvittighed om maden og gaverne. Det er tydeligvis den sti jeg i hvert fald skal følge i aften.

IMG_0989.JPG
Og PS. Hvem kender den del af juleevangeliet hvor de vise mænd gav Jesusbarnet gaver. Og så kom der en enhjørning?!?

IMG_0992.JPG
Ikke noget musik i dag. Stilhed. Min yndlingsgave.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , | En kommentar

Lillejuleaften

Arbejd arbejd. Er lidt spændt på, hvor mange der finder herned på en aftenvagt i dag. Måske den sædvanlige flok af fædre med små børn, der er blevet smidt ud hjemmefra, mens moderen bager og braser det sidste i køkkenet. De passer som regel sig selv, og skal bare have et varmt opholdssted.

Men lige nu glæder jeg mig faktisk til i morgen. Det bliver hyggeligt. Børnene er glade, maden er altid god i min svigerfars køkken og jeg er spændt på om han griller alting i år.

Det føltes også lidt som ferie, at sove længe i morges og være helt langsom. Og aflevere pigerne i frit/klub kl. 11 og så tage på aftenvagt. De var heldigvis ikke de eneste børn dernede, men der var dog en noget mere fredelig stemning end normalt. De havde store planer om at nå de sidste gaver, så jeg er åbenbart ikke den eneste i den her familie, der er sent ude.

Ps. der er præcis 6 mdr. til min fødselsdag i dag. Jeg siger det bare. Og den bliver grandios i 2015 har jeg besluttet. Den har været alt for fredelig, i nogle år. NU skal den markeres. Tænker jeg. Lad os se.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | Skriv en kommentar