Morgenerne

I lang tid er morgenen er en total nulstilling. Alt starter forfra, belastet af tanken om at ingen kan gøre det for mig. Ingen kan være mig, for mig. Følelsen af ingenelskermigdetkanværeligemeget er tung som en kugledyne, men overhovedet ikke beroligende. Tværtimod er min krop rastløs, utålmodig efter at føle mindre, eller samtidig allerhelst at føle noget bedre. Mere. Mindre mere. Det er meget forvirrende. Og selv om det ikke er sådan særlig ofte mere, så rammer det stadig af og til, helt vilkårligt og pisse irriterende.

Desværre rækker rastløsheden ikke til det fysiske. Rent faktisk at skulle bevæge min krop, at rejse mig, finde noget at tage på (Arrggggg hvad skal jeg tage på??? Hvad tager man på når man ikke ved hvem man er?) er en uoverstigelig byrde, en opgave der føles så omfattende at man ikke burde pålægge et menneske den alene. Man burde have en stå op makker. Ligesom på de der ungdomsuddannelser hvor det øger tilstedeværelsen at man ringer hjem til de unge og får dem op. Det vil jeg have. En skilsmisse-service, der ringer, eller skriver SMS, det er også ok, bare budskabet er Vi kan li’ dig! Stå op, verden har stadig brug for dig! Du er ikke overflødig. Ikke for alle, i det mindste.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

Rød dronning, af Victoria Aveyard

Nå, men når jeg ikke dater, så læser jeg altså stadig mange bøger. En af de seneste er denne her, som er udkommet på Gyldendal, og som du nok finder ovre i ungdomsafdelingen, eller fantasy, eller hvordan de nu deler tingene op, på dit bibliotek.

Den er simpelthen så spændende. Og eftersom mit liv er travlt og fyldt med ting, så er der ingen grund til dobbeltarbejde, så en egentlig anmeldelse, kan du læse her. Jeg er rørende enig med Pias vurdering af bogen – spændende, wauw med wauw på og absolut en værdig arvtager til Hunger Games og Divergent. Måske endda bedre, synes jeg… den er mere nuanceret, det er vanskeligere at regne ud hvem de gode er, og hvem der er banditterne. Jeg blev i hvert fald narret, og modsat i dating, så kan jeg godt lide at blive narret når jeg læser. Dér er det da befriende ikke at være i stand til at regne alting ud.

Du kan læse mere om forfatteren her og du kan – ifølge rygter på internettet – også lige så forsigtigt glæde dig til en filmatisering. Den gad jeg godt se. Bogen er bestemt meget filmisk skrevet og fuld af flotte, dramatiske scener. Der er bl.a. det at “de onde” har nogle magiske evner, som de benytter sig af for at holde “de gode” nede, og der er nogle forrygende kampe mellem de forskellige evner, som ville være vilde på film.

 

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | 3 kommentarer

Date #1-3

Faktisk var min første date i 13 år nok den første date nogensinde. Jeg datede da ikke, da jeg var yngre. Ung? Shut up! Nå, men vi datede da ikke? Man mødte bare en, ik´? Til en fest, venners venner, kollega på studiejobbet, den der aften på Chessbar. Men nu er alle jo gift og mine venner kender ingen der er single, eller hvis de er, så er der en årsag til det og de er sjældent nogen man vil rode sig ud i. Statistisk set burde flere af mine venner begynde at blive skilt om et par år, så kan det være der bliver nogle flere muligheder. Ja, det sagde jeg lige. I ved allesammen godt at jeg fik første barn 3-5 år før jer, og andet barn da I fik det første. Så naturligvis bliver jeg også skilt før jer. Det er hårdt at være skelsættende, men I ved, hvem I kan spørge om Tinder råd, når det er.

Min første date var en jeg fandt via Tinder. Google det, hvis du ikke ved hvad det er. Han var overhovedet ikke min type og jeg var på ingen måde hans type heller, jeg drak en kop kakao på en cafe og sagde pænt farvel og nej tak. Så kedeligt var det. Men på det tidspunkt var jeg grundlæggende bare lettet over, at jeg ikke blev øksemyrdet eller solgt til hvid slavehandel eller døde af akavethed. Det var allermest en følelse af; jeg gjorde det. Jeg døde ikke.

Den næste var meget værre. Decideret akavet. Det fik mig til at spekulere meget over, hvor meget fejl man kan tage af mennesker, altså man tror måske, de fleste er lige så fornuftige som en selv. Stor fejl. Jeg følte mig nærmest skamfuld over overhovedet at indgå i et møde med et menneske, jeg havde så lidt tilfælles med. Hvordan kunne jeg tage sådan fejl? Det kan man altså, og jeg har siden lært at det gør man åbenbart ofte, også selv om jeg er blevet meget mere skeptisk.

Den tredje var så fin. Den foranstaltede jeg selv, med en jeg havde fulgt på instagram. Jeg skrev til ham noget a la; hej, din profil er forrygende. Vil du drikke en kop kaffe? Eller, ideen kaffe, for jeg kan ikke lide kaffe. Og han svarede, at min profil også var cool og det ville han gerne. Så gjorde vi det, og det blev aldrig romantisk, men venskabeligt og jeg er ham evig taknemmelig for, at han var så positiv og bare sagde ja. Så lærte jeg, at man sagtens kan tage en chance og ikke dø. Og jeg ville ønske flere mennesker gjorde det. Jeg kender kun EN mand, som reelt tager tusind chancer, men han kommer også hjem med dates alle vegne fra – møder i styrelsen, ture i vildmarken, hvor som helst. Han spørger bare. Det kunne vi andre godt lære noget af.

 

 

Udgivet i dating | Tagget , | 4 kommentarer

Diskrepans

Jeg er næppe … lad mig omformulere det – jeg er HELT SIKKERT – ikke det eneste menneske der er lidt sammensat og kompliceret. Hvis dating er nogen indikator, så er vi alle sammen totalt utilregnelige. Vi er søde og vi er dumme, vi er kvikke og vi er sløve. Vi er romantiske og vi vil egentlig bare knalde. Vi er alle sammen virkelig svære at blive kloge på. Tro mig, også dig. Ingen fatter dig heller.

Det er voldsomt frustrerende at prøve at læse andre mennesker, og selv om jeg i visse situationer kan være fremragende til det, så  er jeg også ofte fuldstændig på bar bund.

Neil Gaiman siger det – meld klart ud!

gaiman-date-writer

Men folk melder ikke altid klart ud, de sender ikke nogen note eller eller en tre punkts plan, de har deres egen agenda, de tror de undgår at såre nogen, eller de tør simpelthen ikke sige – hey, jeg vil egentlig bare gerne ha´det sjovt. Jeg tror ikke, jeg er specielt naiv. Jeg tror sådan set, jeg er pænt skeptisk – alligevel fatter jeg hat af andre mennesker. Er det kryptisk? Hm, okay, men sådan er virkeligheden – overhovedet ikke til at blive klog på.

Jeg ser fx ret tilforladelig ud. Lille, erotisk buttet, gammel dame. Du ved jeg strikker og ser alt for mange BBC filmatiseringer af Jane Austen. Du ved jeg engang broderede korssting til kl 03 om natten med mine bloggerellas. Du ved vi opfandt #drikogstrik og du ved jeg er bibliotekar og borderline snerpet. Jeg HAR briller og sætter ofte mit hår op i en knold. Tænker du så nogen sinde, at det stopper der? Det er alt der er. Hvad du lige kan se? Ligesom dengang jeg dømte ham den ret unge mand af anden etnisk herkomst, der kom ind på mit biblo og ikke lignede en læser, men som så spurgte efter Ibsens, Et dukkehjem, og som satte sig og læste hele bogen færdig på nogle timer. Vi dømmer hinanden.

Så, det jeg gerne vil spørge om nu er, hvordan giver jeg bedst udtryk for den her del af mig? Den del der er utålmodig, rastløs, fucking ligeglad med dig og din agenda og som altid har en flugtplan og en ny date næste tirsdag?

 

Udgivet i dating | Tagget , , | Skriv en kommentar

Dating – the douchebag apocalypse.

Folk siger til mig, Julie, nu ikke så pessimistisk.

Til det vil jeg godt sige, at jeg sådan set ikke opfatter mig selv som pessimist. Tvært imod. Realist, måske.

En pessimist var blevet hjemme. Hun havde givet op for flere år siden. For det første havde hun ikke kæmpet i noget der minder om 13 år for sit forhold til sine børns far. Det havde hun da ikke. Hun havde indset meget meget tidligere, at det ikke fungerede. Måske allerede da han første gang, sagde han var i tvivl. 1,5 år inde i forholdet. For det andet havde en pessimist droppet dating før hun overhovedet var gået i gang. Pessimisten havde brugt længere tid på at sørge over sin skilsmisse, hun havde nægtet at udvise nogen form for tillid til mænd ever igen og hun havde købt mere end en kat. Fra starten af.

I stedet bliver jeg ved med at prøve. Jeg har set meget research-agtigt på det år der nu er gået. Jeg vidste godt, jeg ikke var/er klar til et nyt fast forhold, og jeg vidste sådan set heller ikke rigtig hvad jeg ville have. Hvad er min type? Jo, hvis vi skal vurdere ud fra fortiden, så er min type sådan nogen der ikke rigtig gider mig, som ikke er særlig vilde med mig. Jeg kan høre dig sige, at det skal jeg da tale med en psykolog om. Been there. Men verden er fuld af mænd der ikke er særlig vilde med mig, så de er nemme at finde og svære at undgå. Og nej, jeg ved fandme heller ikke hvorfor. Jeg er pragtfuld, PRAGTFULD, siger jeg dig!

behavedbetter

Jeg ved faktisk ikke, hvor mange dates jeg har været på. Jeg har ikke talt. Nogen af dem kan jeg ikke engang huske, andre træder tydeligt frem, enten fordi de var absurde og kiksede og enkelte fordi de var rigtig fine. Det eneste de har haft tilfælles er, at de er vildt forskellige. Men desværre er det sådan, at man godt kan have fire fine dates med en mand, og stadig ikke mærke noget overhovedet. Så det har jeg i det mindste lært. Man kan ikke styre det. Det er sikkert meget sundt. Whatever.

Og jeg synes sådan set, det er fuldstændig rimeligt og naturligt, at jeg lige tager et par dage, hvor jeg ser mindre optimistisk på verden, ind i mellem. Også uden at du skal skyde mig i skoene, at jeg er pessimist. Der går to-tre dage, hvor jeg hader alle og underholder dig med min sarkasme og skriver på min roman om idioter (inkl. mig selv), og så er jeg tilbage. Med mit åndssvage, åbne hjerte.

asskicked

Udgivet i dating | Tagget , , , | 4 kommentarer

Hvis du var i tvivl om tiden gik…

Før:


Nu:

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 9 kommentarer

En tur i skoven, af Bill Bryson

Der var så meget snak om Bill Bryson og hans En kort historie om næsten alt, for noget tid siden, men jeg fik den aldrig læst.

Derfor slog jeg til, da jeg blev tilbudt et anmelder eksemplar af hans En tur i skoven, som C&K forlag udgiver i deres lækre serie Rejsebiblioteket. Rejsebiblioteket består af anderledes rejseskildringer, som er både velskrevne og underholdende og præsenterer forskellige dele af vores fascinerende verden på en personlig og grundig måde. Jeg er ikke den store globetrotter selv, men jeg elsker at læse om folk der fortaber sig i naturen, og i sidste ende måske også finder sig selv dér.

En tur i skoven handler om Bill, og det år han brugte på at forberede sig og vandre på Appalacherruten i USA. Den kan du læse en masse om her, men kort fortalt er det en meget lang vandrerute, gennem skove og bjerge og flere stater. Det krævede selvsagt en del forberedelse og en masse overvejelser om bjørne, vejret og uciviliserede bønder med hang til hjemmebrændt og mord.

Det er ikke fordi det er højspændt action på den måde. To midaldrende mænd i dårlig form giver sig til at gå… Men Bill Bryson skriver så godt og så morsomt, at jeg hurtigt blev fanget af bogen og endte med at sidde og grine højt flere gange.

Du VED det bliver en forrygende læseoplevelse, når der allerede på side 11 er sætningen”…forrykte bondeknolde destabiliseret af store mængder hjemmebrændt majswhisky og generationer af decideret ikke-bibelsk sex…”

Hvorfor gør man overhovedet den slags? Bill siger selv at han “… ville også gerne have lidt af den selvtillid, der indfinder sig, når man kan spejde ud mod fjerne horisonter med et granithårdt blik og med langsom, mandig stemme sige: ’Ja, jeg har skidt langt ude i skoven.’”

Det er en bog der henvender sig bredt. Alle med humor kan læse den, selv mænd. Og måske endda mænd der kun læser i sommerferien, for den er ikke ret lang og den handler om det mænd elsker, med at teste dem selv og gøre potentielt stupide ting, som at købe cykler til 30.000 kr. eller campere i bjerge med bjørne. Hvis du tager den med i sommerhus, kan du selv læse den først og så kan din mand og din far og din teenager nyde den bagefter.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | 5 kommentarer

Autofiktion?

Der dufter af grill i forstaden. Af grill, og af hele, lykkelige familier der spiser veltilrettelagte måltider sammen. Nok har de sent fri fra arbejde, men de har også børn der både spiser grøntsager og op, mens de kigger på hinanden og smiler.

Jeg cykler alene hjem med to liter faxe kondi. Nogen har sat en tom guldølflaske på børnesædet bag på min cykel. Det er både oplagt og samtidig meget upassende.

I det mindste venter katten helt ude på kanten af altanen. Og der er kommet bogpakke fra Irland, meget eksotisk, men også hele tre lokalaviser, som om én ikke er rigeligt til en voksen, og jeg har ikke engang nogle gnavere eller undulater der skal have skiftet i buret.

Udgivet i Fiktion | Tagget | 3 kommentarer

Juhu, Louise?!

Du har 100% vundet! Send mig en mail på thejulesrules at gmail dot com. 

Du er allerede flere dage bagud! Make hast good woman!

Udgivet i Ikke kategoriseret | En kommentar

Nyt fra forfatteren bag Downton Abbey – vind vind vind!

I anledning af fredag er der nu en konkurrence, og jeg tænker den også bliver afgjort i aften, senest i morgen, for ellers kommer du for langt bagud med at nyde præmien.

Julian-Fellowes

Det du kan vinde er nemlig et online abonnement der startede i går! Til en ny historie af Julian Fellowes, som er forfatteren bag Downton Abbey. Hvis du er til den slags, lad os kalde det periodedramaer, så kan du nok også lide fx. Jane Austen, eller Fay Weldons trilogi Kærlighed og Arv. De er i hvert fald gode.

Du kan læse mere om Belgravia, som den nye roman hedder, på hjemmesiden her eller høre Julian fortælle lidt:

Og du kan også læse det første kapitel gratis LIGE her. Bagefter kan du så beslutte om du bare selv vil tegne abonnement, eller om du vil tilbage til mig og prøve at vinde et. På en skala fra 1-10 ligger mit fredagshumør omkring en 6´er, men der er jordbærkage på arbejde lige om lidt, så alt kan ske.

Det jeg siger er bare, at der ingen regler er og jeg kommer til at finde en vinder på en garanteret uretfærdig og helt lemfældig måde, som jeg ikke gider høre noget brok over bagefter. Du kan under ingen omstændigheder omsætte noget som helst til kontanter heller. Konkurrencen er sponsoreret af Politikens forlag, som senere på året også vil udgive Belgravia i fysisk form. Abonnementet omfatter BÅDE e-bog og lydbog, så det bliver ikke meget bedre. Der bliver udgivet et afsnit om dagen, i god Dickens´k tradition, så der er også et cliffhanger-element!

Både e-bogsudgaven og facebooksiden rummer ekstra tekst- og billedmateriale, så du som læser kan udforske, udvide og udbygge din oplevelse af den historiske periode såvel som de fiktive personer, Fellowes har befolket Belgravia med. Den del er jeg også lidt spændt på. Det kan blive rigtig godt.

Så. #fredagsbog lige i indbakken. Det bliver ikke meget nemmere. Skriv en kommentar, hvis du vil være med.

Udgivet i Fagligt, Give away | Tagget , , | 15 kommentarer