Ting børn siger…

I går skulle vi handle i Netto. Jeg siger så til Klara, at jeg ikke vil have hun plager eller skaber sig, når vi kommer derind, for så bliver jeg sur.

Hun svarer så, at hun ikke vil have at vi beder hende om at hjælpe med noget, når vi kommer derind, for så smadrer hun os.

Godt så. Så fik vi ligesom det på plads. Vi var færdige af grin, men fik da alligevel forklaret hende, at det er en dårlig ide at smadre sine forældre, hvis man gerne vil have de skal lave risengrød til aftensmad. Og at det generelt ikke er noget vi vil høre hende sige til nogen. Og hvor i alverden havde hun det udtryk fra? Om det var nogle af de store drenge i børnehaven, som havde lært hende det?? Nej, siger hun så, det er noget min hjerne har lært mig.

Senere i går, sidder hun så ude på toilettet og puster grise op. Så RÅWER hun ud i hele lejligheden; “MOOAARRR??? Er far din baby???” Hvortil det eneste rigtige svar jo er, at ja, ind i mellem skulle man da tro det. Jeg kan i hvert fald godt se, hvor forvirringen opstår…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til Ting børn siger…

Skriv et svar til kirsten Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.