– og vågen kl 0415 sharp – hver dag!
Skal det mon betyde, at det er babys forventede stå-op tidspunkt i fremtiden?? Jeg er i hvert fald ved at vænne mig til det. Der er noget helt hyggeligt, ved at have dagen for sig selv så tidligt. Her er så stille. Hvis bare, der var mere mælk i køleskabet… 🙂
Der er sket så meget hen over pinsen, at jeg ikke har fået skrevet.
Torsdag var jeg først til JM for 5 gang. Måske den sidste? Næste aftale jeg fik, er på terminsdagen d. 26. så jeg håber jo lidt på ikke at se hende i konsultationen igen. Gerne på fødegangen. Men hun mente nu nok, vi skulle ses igen. Øv.
For lige at holde en hurtig status, så stod tingene sådan her til:
uge: 37+0
vægt: + 9 kg.
blodtryk: 120/75
urin: spor af leu (men fik den jo dyrket sidst, og der er ikke noget)
ødem: minus (men jeg synes nu, der er kommet lidt siden da…)
SF-mål: til p.x. – d.v.s. helt op under brystet og tro mig, det mærkes tydeligt!
fosterpræs: H og skulle eftersigende stå godt fast. Også noget jeg sagtens kan mærke.
fosterskøn: 2900 g. (sagde eleven – JM ville gerne lidt højere op)
hjertelyd: fin
Så snakkede vi lidt om fødslen, som jeg er begyndt at blive lidt nervøs for. Mest det der med, at man ikke aner hvor, hvornår eller hvordan (mens jeg godt kan regne ud hvorfor…) Jeg er stadig ok med det med smerter og hårdt arbejde, men er lidt nervøs for, om jeg vil kunne give slip på mig selv og lade kroppen tage over. Eller om jeg vil kæmpe imod af frygt for at miste kontrollen og på den måde trække det hele i langdrag for mig selv. Men der er jo ikke andet at gøre, end at vente og se.
Og så skal man ellers passe på med, hvad man ønsker sig. Sidst jeg skrev, var jeg meget træt af møfferiet derinde, så nu er der naturligvis meget lidt liv hver dag, og det er fruen jo heller ikke tilfreds med… Der er lidt hver dag, med timers mellemrum, men bevægelserne er så små. Jeg har været ved at ringe til fødegangen mange gange, men så kommer der altid liiige en lille fod ud i siden, eller hun begynder at hikke.
Nå, men torsdag efter JM mødtes jeg med en gammel veninde M, som lige er kommet hjem fra Berlin. Hun havde slet ikke set maven, så det var lidt en overraskelse for hende. Den er jo temmelig stor efterhånden, på så lille en pige som mig. Om aftenen kom S og H og spillede spil med os, og det var rigtig hyggeligt.
Fredag var jeg i zoo med min søster. Det var hyggeligt, men ret hårdt i længden at traske rundt derinde i varmen. Det var den dag jeg fandt ud af, hvad det vil sige med alt det vand i benene. Og jeg er taknemmelig for, at det først er sket så sent i graviditeten!!! Det er da godt nok en ubehagelig følelse, så min sympati går ud til alle jer, der har døjet med den slags i månedsvis! Respekt!
Lørdag slappede jeg af, så vidt jeg husker…nårh ja – det gjorde jeg. Jeg lå på sofaen og så fodbold og kæresten var ude til noget grill-fodbold-gammelt arbejde-komsammen.
Søndag kom mine forældre over fra Fyn, med vuggen. Den er så flot. En helt enkelt trævugge. Den er meget gammel, vi ved ikke hvor meget, men i hvert fald har min mormors mor(min oldemor) og hendes søskende sovet i den. En eller anden gammel bonde har i tidens løb boret nogen små huller i siden på den, med et ret skævt bor, så man lige kan trække en stump høstbindegarn eller noget igennem, og på den måde ligge i sin seng, trække i snoren, og vugge barnet i søvn. Ja, helt dumme var de ikke i gamle dage.
Sammen med mine forældre besøgte vi min gudfar, drak noget kaffe og snakkede om det med den bil han vil forære os. Den er godt nok speciel 🙂 Det ligner en lille ambulance. Og så er der en lille rampe bagpå, så jeg kan sådan set køre barnevognen ind i hel tilstand og spænde den fast i de dertil indrettede seler o.s.v. Den er virkelig grim, den bil, men den er pragtfuld til prisen (gratis) og den er i hvert fald rummelig.
Efter det tog vi allesammen ind til frederiksberg til den udstilling Mit Hjem er Mit Slot, i det kgl. haveselskabs have. Der var mange spændende og flotte ting, men der var for mange mennesker og jeg har alligevel ikke plads til flere pelargonier eller stråkurve eller hvad der nu er i høj kurs, sådan et sted. Der var dog god italiensk is at købe, så jeg var glad. Og min mor købte noget lækkert uldgarn og vil strikke endnu en trøje til det forventede vidunder Barnebarn nr. 1. De skulle have min mormor og hendes søster med tilbage til fyn, så de to kom herhen for at køre med. De var også passende imponerede over maven – der går jo noget tid mellem de ser den, når de bor derovre og jeg bor her (kbh.) Min mormor lagde lige en konvolut med lidt kontanter til "montering af vuggen". Hun skulle bare vide, hvor meget tid jeg allerede har brugt på det med de madrasser 🙂 Og alt det andet har jeg faktisk fået af svigermor og fundet hjemme (det flotteste 1976-sengetøj. Vilde farver – der er virkelig noget for bebs at kigge på…) Men hendes penge skal nok blive brugt fornuftigt. Vil stadig gerne have en bæresele.
Efter den søndag var jeg færdig som gårdsanger og ville have slappet af hele mandagen. Men så kom min søster lige forbi og vi fik flyttet rundt i hele soveværelset, så tingene står bedre og vuggen står bedre. Og vi vaskede gulve og køkkenskabe og begyndte at gøre klar til at sætte puslepladsen op. Hun glæder sig mindst lige så meget som mig. Hun får sådan en skinger stemme når hun ser babytøj og får tårer i øjnene over reklamer. Måske er hun skruk, den lille søster? 🙂 Hun fik også købt to bamser den dag i zoo, til bebsen.
I dag har jeg tænkt mig at tage metroen ind til byen og gå en lille smule i lækre butikker. Senere skal jeg over til N, min meget gravide veninde. Vi var sat til samme dag oprindeligt, så det bliver spændende hvem der føder først. Jeg håber lidt, det bliver hende, for hun døjer med en masse gener, og jeg under hende gerne en sød baby, i stedet for alle de skavanker. Jeg har jo alligevel fået besked på at vente til Stoffer er færdig med alle de eksamener… Nå, kl. er nu 0612. Måske skulle man lige nappe en time mere på langs. vh Julie, 37+5
