2020

Der er gået så længe siden at jeg skrev et indlæg, at wordpress har lavet alting om. Man kan vælge noget der hedder blokke? Men nu skriver jeg bare her, og så ser vi hvordan det ender.

Jeg tænker, du selv er klar over hvad der foregår i 2020. Det er ikke noget storslået år, på den rare måde. Hvis du er en af apokalypsens fire ryttere, synes du sikkert det er et fremragende år.

Jeg er overrasket over, hvor lidt jeg trives i det her 2020-kaos. Men jeg synes alligevel, jeg vil skrive at der også er sket gode ting. Jeg er fx blevet gift, ved et meget lille og afslappet bryllup hjemme i barndomsbyen. 23 gæster og en buffet i sejlklubben, med tarteletter og fiskefileter. Det var alt hvad jeg drømte om. Og Emil er den bedste mand til jobbet.

Og så fik kolikbabyen en autisme diagnose, og startede i gymnasiet. Det første er en lettelse og forklarer meget, det sidste er også godt. Hun virker glad for det. Og den anden baby bliver 13 om lidt, og har travlt med veninder, dans og hamster.

Men ja, ellers. Året, am I right? Jeg har brug for 40% mindre fra dig, verden! Jeg spekulerer over pandemier, konspirationsteoretikere, præsidentvalg i usa, dansk politik og dens mangler, metoo2, autisme, vejret, bibliotekssektoren, fremtiden, ja faktisk alting. Og jeg drømmer mere end nogensinde om at melde mig ud, gå i hi, stoppe med at deltage. Jeg er bare virkelig dårlig til at være ligeglad, men jeg øver mig, det gør jeg.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 Responses to 2020

  1. Jette skriver:

    Store dele af indlæg kunne være skrevet af mig.
    Både det med at få bogstaver på sit barn (og det er vitterlig en enorm lettelse og forklaring) samt det med at øve sig i ikke at spekulere og bare være ligeglad. Selvom verden omkring en synes skør og skræmmende.
    Tillykke med giftemålet 😉 Den del kan jeg ikke spejle mig i, da jeg på 12 år er lykkeligt gift med den samme mand. Men dejligt at dit bryllup blev præcis du ønskede dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.