Ved nærmere eftertanke, så er det lige før jeg synes Adam Clayton er den sejeste af dem alle 4. Manden står bare der, ude i sit ringhjørne, med sin bas og hygger sig. Og så har han altid det der lidt generte, men også smørrede, grin på – som om han tænker; "nå nå nå nå nå nå, jamen dog, sikke I går amok, men hyggeligt at I gad komme." Som om han ikke heeeelt kan forstå folk og deres skrigende opførsel, men alligevel synes, det er lidt sjovt. Han ligner sådan en skæg hyggeonkel.
Og så vågnede jeg ellers kl. 7 i morges – efter at være kommet i seng omkring kl 03 – efter at være gået hjem fra koncerten i regnvejr - og følte mig stresset i det øjeblik jeg slog øjnene op. Jeg var helt bange for at få en blodprop eller noget.
Der skete jo det, at min søster i forgårs blev opmærksom på at Coldplay kommer til Danmark til efteråret. Og det må man jo ikke gå glip af. Og billetterne kom til salg i dag. Og jeg tænke – kæft, så er vi på den igen – LORTEbilletlugen.dk – nemlig. Har meget meget dårlige erfaringer med den forretning. Men i morges gik det som fod i hose. Ringede derind 4 min i 10, kom i telefonkø som nr. 4 og 10.02 havde jeg købt mine 3 billetter. Fantastisk. Tænk, at det rent faktisk kan fungere, men det må det jo også kunne, når nu 48.000 mennesker faktisk fik købt billet til U2. Så må det i sagens natur fungere for nogen. Og denne gang fungerede det så også for mig, så nu har søster og jeg allerede en ny koncert at glæde os til.
Vil også gerne ind og se Tina Dickow til december og Tom McRae til november.
Nå, men så den billet-stress blev hurtig aflyst, men tilgængæld havde jeg flyverdragts-udsalgs stress (og jeg fik ikke fat i en) og så ringede hende fodterapeuten og sagde at hun havde et afbud kl 12.30 – om jeg var interesseret? Og det var jeg, for ellers har hun først tider til september. Så jeg måtte aflyse cafebesøg med kristina og martin, og gå Klara i søvn i klapvognen – hun var jo hjemme fordi hun skulle med ud og lege med martin – så hun kunne sove mens jeg fik ordnet fødderne for det gavekort jeg fik af rytmikmødrene i fødselsdagsgave. Men nu er de også lige til at spise, de tæer!
Og jeg tror stadig jeg har den virus. Er svimmel og bare ikke frisk. Og den der gåtur i regnvejr i nat, hjalp nok heller ikke på halsen.
Nårh, din lille stakkel, kan du lige se at blive frisk 🙂 Hvor er jeg bare glad for, at I havde sådan en fed koncert – om jeg var misundelig ?? Om jeg tænkte på dig hele aftenen ?? Nææh, det tror jeg nu nok, at jeg gjorde :-))
Jeg står selv og er helt desperat i øjeblikket over at mit liv står i stampe på den måde 🙁 Fik jeg sagt at Henrik havde en fed Langelandsfestival ?? -Om jeg var misundelig på ham,at han kunne stå der og nyde en fadøl og friheden og høre god musik ?? Nåh men det var slet ikke det jeg skulle sige 🙂 Jeg ville bare sige, at jeg var glad for at du havde en dejlig (men våd) aften 🙂 Kh Liza
Min mand og jeg har også fået billetter til Coldplay. For anden gang. Vi går ikke til så mange koncerter mere her på vores gamle dage, men 2-3 om året bliver det da. og Coldplay er en selvfølge – sidste gang var REM.
Måske “ses vi”…
Min mand og jeg har også fået billetter til Coldplay. For anden gang. Vi går ikke til så mange koncerter mere her på vores gamle dage, men 2-3 om året bliver det da. og Coldplay er en selvfølge – sidste gang var REM.
Måske “ses vi”…
fik du egentlig nogensinde billetter til tina d. i vega d.3 dec? jeg saa hende i london for et par uger siden, hun var intim,vedkommende,og 100% tilstedevaerende (det var en solo performance). Jeg haaber bare du fik koebt en billet, hun er fantastisk!