Lidt mere U2 og romantik

Faktisk glemte jeg årsagen til, at U2 sådan fylder så meget i dag. Min søde kæreste kom nemlig hjem med BT fra i går. Umiddelbart lyder det jo ikke specielt romantisk, især fordi min bibliotekariske indstilling til litteratur og kvalitet ikke går helt i spænd med pågældende medie. Men det var det altså, fordi det var den fra i går, og fordi det var den med det 28 siders tillæg om U2. Musikken, mændene og magten. BT – dit U2 medie. Nok ikke helt. Og selv om det var den fra i går måtte han af med fuld pris.

Vi ledte ellers efter den, i går aftes på vej hjem, men da var den udsolgt alle de steder vi var.

Jeg blev nemlig bortført til en romantisk get-away i går aftes. Min søster ankom kl 18.30 og tog over med Klara og så cyklede vi afsted. Det viste sig at vi skulle på Biscaya Tapas bar og bagefter i Dagmar Biografen, lige ved siden af. Maden var rigtig lækker. Jeg havde på en måde lyst til at prøve tapas, men jeg kunne ikke overskue alle de små lækre retter – jeg er simpelthen ringe når det kommer til hurtige valg, mellem så mange muligheder. Så vi endte med fisk – jeg fik dogo-et-eller-andet fisk og stoffer fik havtaske. Hans smagte meget bedre end min, men begge dele smagte dejligt. Og vinen var god.

Bagefter skulle vi i Dagmar og se Tolken, med en stor pose slik og noget cola. Det var en spændende film, men jeg synes den blev lidt langtrukken. Det var spændende midt i, da man ikke vidste hvem skurken var, men de måtte godt have kortet den ned med ½ time ca. og så droppet den der halve kærlighedshistorie som aldrig rigtig blev til noget og som var total ligegyldig for handlingen.

Så hjem, så sove, så op og så på arbejde. Og her er vi så nu.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Responses to Lidt mere U2 og romantik

  1. julie skriver:

    Hej Janni, Du godeste og tusind tak. Jamen. Mht kalendere så kan man få sådan et kalender omslag ved Becksøndergaard, i åleskind, og det synes jeg er ret flot. http://WWW.becksoendergaard.dk. Selv køber jeg min kalender i Ordning og Reda, for deres er der så god plads i pr. dag. Ved egentlig ikke om den ville passe ind i det der omslag… Nå, men tak igen. Jeg skal nok og er i gang. Har skrevet første kapitel 🙂

  2. Liza skriver:

    Det var sgu da sødt af Stoffer at bortføre dig på den måde :-)) Han prøver sgu da så godt han kan (og det er mere end hvad min husbond gør for mig altså). -Og rosen, den har du ærligt fortjent :-)) Jeg har også altid elsket at læse dine indlæg på ND og nu her også ! Du ér en ener i mere end én forstand. Måske sidder der mere udenpå end du synes godt er og det kan være at du ikke bryder dig om dit udseende, men indeni er du helt gylden min pige og fuld af lys og kærlighed til dine medmennesker 🙂 Det er dét der betyder noget og det ved du jo godt selv :-)) -Og det er sandt hvad jeg siger, for jeg har set dig indeni (og så kan du spekulere over hvad jeg mener med det og om jeg nu er blevet tosset, he he ). Knus og kærlige kram fra Liza

  3. Katrine skriver:

    Nu må jeg hellere også komme ud af busken, som den ovenstående kommentar og bekende mig som endnu en Julie A fan. Jeg har også læst din dagbog (eller rettere fulgt ihærdigt med i) på netdoktor før og faldt helt tilfældigt over denne side for nogle måneder siden, hvor du sørme også skrev. Og det endnu mere end på netdoktors side.. fantastisk.. Jeg synes du skriver helt, helt vidunderligt om netop at være ung mor i kbh. (som jeg også selv er det), om hverdagen set fra din vinkel og om alt muligt andet så man har lyst til at læse om det. Når man gider læse om en anden kvindes (man ikke engang kender, men stærkt føler man gør – gennem det skrevne ord) familieudflugter og problemer med kæresten, må denne kvinde skrive om virkelig godt – og det er netop hvad du gør, mange tak for det!
    Men jeg er altså en trofast fan, 26 år, mor til en lille dreng på 7 mdr., bor på Vesterbro med min kæreste (lidt endnu, flytter d. 01.08), studerende på RUC, på barselsorlov.. ja så er din ukendte læser ikke helt så ukendt mere.. dette føler jeg at jeg skylder dig for gennem længere tid at have nydt dine daglige skriverier, det må da være rart at vide hvem der læser det man skriver?
    Men altså, mange mange tak for læsningen og kan kun tilslutte mig ovenstående opfordring til at få udgivet noget – der mangler litteratur om lige netop os!
    mvh. Katrine

  4. Kirsten Mogensen skriver:

    Kære Julie… altså.. vil jo kun give de andre ret.. Men HVOR BLIVER DU AF? Sidder her og skal have en god undskyldning for ikke at male!! Du lovede at stoffer skulle spille computer hele aftenen 🙂 -Jeg kan da ikke tro, at han allerede igen er romantisk og vil tilbringe hele aftenen sammen med dig!? Kh –

  5. Julie skriver:

    ai – kæft, hvor er I søde. Tag lige hensyn til mine hormoner… og til kirsten – bare rolig, jeg er på msn nu.

  6. Janni skriver:

    Kære Julie!
    Nu er det vist på tide, at jeg får takket for mange timers god underholdning!
    Jeg har læst alle dine indlæg, som i ALLE, 2 gange nu. I den forbindelse, tak for bloggen, første gang jeg “stødte på dig,” i denne fantastiske cyber verden, var på netdoktor, hvor jeg sad og trykkede “forrige” ved 200 et eller andet indlæg, for at kunne læse det hele i kronologisk rækkerfølge. Følte mig lidt dum *G*, (men det var det hele værd), da jeg opdagede en henvisning til din blog, hvor det jo er liiidt nemmere! Nå – sidespor…
    Jeg har også læst en shopaholichs hemmelige drømme verden, mange gange, og er i det hele taget ret glad for chick-lit, til de dage hvor koncentrationen ikke er til “kæft-jeg-bliver-klog-af-at-læse-den-her” bøger. Nå, men min pointe er: Chick-lit er jo som bekendt fyldt af forskellige singler, i forskellige byer – og op trods af at du ikke er single, HAR vidunderligt barn, og at Amager hverken er London eller New York, synes jeg altså det er på tide at du sætter DK på verdenskortet, og udvider chick-genren. For “chicks” kan da for pokker også have børn! Nå.
    Jeg er helt forgabt i din skrive stil. Din selv-ironi er fantastisk, og den evne du har til at lege med sproget, ses sjældent!
    Og helt ærligt, tror at du ville kunne holde til flere gennemlæsninger end Kinsella!
    Sååå, skynd dig at fjerne din blog, få printet ud, og sendt ind til forlag, med fancy redaktør, der kan gøre dig rig! :-)For så er der materiale til en 3’er – Julie får hus!
    Tak for rigtig god læsning! Ser frem til den dag, jeg kan tage en Julie_a bog med på sofaen, og slippe for at få musearm og 4-kantede øjne af at følge med *S*
    /Janni
    PS! Tillyke med Luella, hun er sååååå fin!
    PPS: Har fødselsdag liiige rundt om hjørnet, og har besluttet mig for, at jeg trænger til at blive forkælet i form af en super lækker kalender! (Ser altså ikke for smart ud at trække mayland-kalender op af fancy miumiu taske – vel? 🙂
    Nogle forslag? Synes LV kalenderen er meget fin, meeeeen; har samme holdning til LV som dig, og der må da være bedre alternativer???

  7. Helle skriver:

    Hej Julie
    Jamen så fortsætter vi da bare roserne, for som en af de andre så rigtigt kommenterer, har du fortjent at få at vide at du skriver så super godt og fængende, at jeg mindst hver 3. dag liiige må ind og læse Julies log. Har ellers aldrig dyrket at læse folks weblogs før, men faldt tilfældigvis over din – muligvis på Netdoktor da jeg er gravid. Hvorfor?? Fordi jeg synes det er interessant at læse om en kvinde jeg på mange måder kan identificere mig med, og med den ærlighed og selvironi du reflekterer med, kan jeg kun elske den og finder læsningen godt underholdende. Tak for det!
    VH Helle

  8. Pernille skriver:

    Hej Julie.. Det er efterhånden blevet helt nd kult, at starte en smartlog 🙂 Har du set følgende: hekon, bimse2002, vintermor, angel mv.? Dejligt 🙂 🙂
    Mange hilsner
    Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.