For dagbogens kronologis skyld bør jeg nok opdatere på min weekend. Så kan jeg jo også bruge tiden på noget konstruktivt, mens jeg er på arbejde. Ud over at skændes med celine dion fans – christ!
Nå, men det har været en pragtfuld weekend. Vejret var jo som bekendt helt i top, og fredag smuttede jeg tidligt fra arbejde og shoppede lidt på strandvejen. Et par nye sko, og lidt noa noa nederdel og trøje blev det til. Så til akupunktur og derfra til vuggeren, som holdt officiel åbningsdag. Hold op, hvor er der mange børn og forældre i den inst. De var jo overalt. Der var lækre jordbær og ananas og chokolade og den slags, og Klara og jeg hyggede os med sara og hendes forældre og maya og hendes forældre, og nina og erik kom også på kort visit. Den slags er jo lige mig – godt vejr, godt selskab og god mad. Anne marie helger underholdt de voksne og et eller andet cirkus-teater underholdt de små. Kl. 17.05 sendte vi omkring 200 balloner op i luften og alle klappede. Kristoffer kom sent hjem, da han havde afleveret sin opgave og været i fredagsbar. Han havde så valgt at drikke en 5-6 øl uden at spise frokost, så lad mig bare sige, at man godt kunne mærke det på ham. Ud over at det første han sagde, da han trådte ind ad døren var; jeg er fuld! Ikke hej, ikke goddag, ikke du er mit livs lys og jeg kan ikke forestille mig livet uden dig. Men; jeg er fuld 🙂 Men det var fair nok – han havde jo lige afleveret opgave. Så han sov på sofaen hele aftenen og jeg så tv og gik tidligt i seng. Overvejde at lade ham ligge på sofaen, men havde ikke hjerte til det.
Lørdag stod han op ret tidligt – han havde jo så også sovet siden kl 20 aftenen før… Vi lavede couscous salat og stegte kyllingelår og omkring middag ankom vennerne fra Århus så. Så nød vi det dejlige vejr og den gode frokost i gårdhaven, mens klara fik en lur. Irene og jeg fik også shoppet en del i amagercenteret, så det var som det skulle være. Om aftenen skulle de jo allesammen ud, men det gik faktisk ok. Jeg havde kun en enkelt krise da jeg så den der temalørdag om bryster og de viste et klip fra Nik og Jay videoen "du for lækker!" – lige da faldt jeg i "det-er-det-alle-mænd-vil-have" hullet og ringede desperat til min kæreste – der heldigvis ikke var mere beruset end at han nemt fik sagt alle de rigtige ting og krisen blev afværget. Og så kom han hjem og var forholdsvis normal – ikke noget med opkast eller uindfriede forventninger og alle var glade.
Søndag stod vi op og han hentede morgenbrød, mens klara spiste havregrød. Så hyggede vi og han og klara kørte på legeplads, mens jeg tog en lur 🙂 Senere kom I og J tilbage fra der hvor de havde festet og overnattet og så slappede vi lidt ekstra af i haven, i det gode vejr. Klara legede med sin 3-hjulede cykel og vi andre læste avisen og bøger. Der var mange andre børn i haven, for mikkel fra naboopgangen holdt fødselsdag. Tror han blev 5 eller sådan noget. På et tidspunkt gik klara rundt med sådan en ridderhjælm hun havde fundet ovre hos drengene, men så kom den ene af dem hen til hende og sagde; "den er altså kun for drenge!!" og tog den fra hende!
Min lille guldklump! Så ung en alder og så allerede udsat for sexisme?? Hun begyndte jo at hyle og jeg lovede hende, at om 20 år tjener hun mere end den dumme møgunge og kan købe alle de ridderhjælme hun ønsker sig!
Søndag aften hentede vi thaimad og så oceans12. Ikke lige så god som nr. 11!
Mandag tog jeg ud og træne, og I og J tog med og shoppede i Fields. Da jeg hentede Klara om eftermiddagen havde jeg igen et hyggeligt møde med sara's og maya's mødre og vi aftalte at mødes i fritiden og lege også. Om eftermiddagen kom moster mette og overtog Klara og stoffer og jeg tog ud for at spise og bagefter i biffen og de den nye star wars film. Den var god, men jeg synes personligt at Anakin er en vatpik! Hvorfor tror han på alt hvad han hører?? Hvorfor gør han ikke det rette, når han nu godt ved hvad det er? Det er bare så meget den nemme løsning at vælge ondskaben. Og hvor ironisk og tragisk, at han gør det for at redde Padmés liv og så faktisk ender med at slå hende ihjel netop FORDI han gør det han gør. Surt show.
Nå, men det var en lang og dejlig weekend. Tirsdag tog jeg til ørelægen med Klara i øsende regnvejr og så var den sommer åbenbart slut. Drænene sidder hvor de skal, men der var lidt betændelse og det stakkels barn er nu både på øjendråber og øredråber, morgen og aften. Lad mig bare afsløre at hun er pænt træt af os.
Bagefter tog jeg ud for at male vægge i Karins nye cafe og det bliver rigtig flot, det kan jeg godt sige jer. MON ikke der snart skal drikkes noget kaffe derude!
Og nu er det onsdag og jeg er på arbejde og spilder min tid med en masse sure celine dion fans. Ja ja, man har jo kun den sjov man selv laver, ikke?
*LOOOOOL* Har lige luret alle CD kommentarene. Jeg fik da trukket godt på smilebåndet og DET e sku tiltrængt for tiden. Du ved godt hvorfor. KNUS fra Henriette
Nå for fanden Julie, nu har jeg lige opdaget, HVAD det var du mente med med de sure CD fans, he he… hvor føler jeg mig dum, men jeg har ikke været inde og kigge et par dage altså 🙂 Sikke en medfart. Jeg kan stadig godt lide Celine, men jeg kunne dog aldrig drømme at “mænge” mig derinde på den der fan-side. Det virker jo helt forrykt og sproget de har ! Jeg sidder og tænker på folkeskoleelever, der der har glemt at dukke op til dansktimerne… Nå, men fred være med dem 🙂 Man kan jo kun ønske for dem, at Livet vil lære dem at være lidt mere realistiske og bringe dem et noget mildere syn på alle de skrækkelige mennesker, der ikke er CD fans- HÆ ! Knus igen fra Liza:-)
Nu går jeg så til bekendelse og indrømmer, at jeg er Celine Dion fan. Værsgo´- nu ved du det 🙂 Men jeg er altså IKKE sur, jeg ved ikke hvor du får det fra ?? Mig bekendt er Celine Dion fan altså ikke sure, men det kan måske være du selv er lidt vranten 🙂 ? Måske skulle du sætte lidt Celine på, det plejer at hjælpe på humøret :-)Hæ Hæ ! Knus,kram fra Liza
Ok – nu er det så, at jeg må vide noget. Overtog Moster Mette Klara OG Stoffer, mens du gik og spise, eller overtog Moster Mette Klara, mens du OG Stoffer gik og spise??
Ja, jeg vil altså gerne vide det – og hvis det er det første, så er jeg rimeligt interesseret i, at vide, hvad der ligger i ordet “overtog”.
Dorthe aka forvirret
Der skulle måske lige smides 2 “ud” i den sætning :{
Hun overtog naturligvis dem begge og jeg gik ud og fik lidt fred. I ordet overtog ligger det at hun tog over og jeg fik fred.