Livet i overhalingsbanen

Jeg har en sær veninde. Jeg har kendt hende siden vi startede i skole, men vi har ikke altid været veninder. Faktisk har vi været rigtige uvenner i mange år 🙂 Men så kom vi helt tilfældigt på den samme efterskole, og pludselig blev vi rigtig gode veninder. Og det er også rart at have en man har kendt altid. Men hun er en speciel type. Meget udadvendt og selvsikker, og altid centrum for alting ligemeget hvor hun er. Og sådan er jeg jo ikke. Men derfor er det på en måde dejligt afslappende at være ude sammen med hende, for så kan man regne med, at ligemeget hvad man siger eller gør, så er man ikke den mærkeligste person der er til stede 🙂

Nå, men omkring 23.30 fredag aften modtager jeg så en sms fra maria, som bor i et kolonihavehus. Hun har læst noget i avisen om et røgeri på Rungsted havn, som holder åbent hus lørdag fordi de har ombygget eller sådan noget. Og der vil hun gerne op. Og jeg har jo bil – en grim bil – men den kan køre.

Og sådan gik det til, at jeg lørdag eftermiddag fandt mig selv til reception, i ført de grønne marc jacobs, med et glas champagne i hånden og en tallerken med lækre smagsprøver på røgeriets mad, og den BEDSTE chokoladekage jeg længe har smagt…

De fleste var i egnsdragten (pels) men vi faldt ikke helt udenfor, fordi maria bare altid er ekstravagant i tøjet og jeg havde jo de dyreste sko 🙂 Og hvor var det sjovt at sidde der og sippe et (okay, 3 – det var jo maria som kørte…) glas champagne og studere de her mennesker, som tydeligvis lever på en anden planet en Amager.

Maria, som er single, havde nogen interessante teorier om mænd i de samfundslag, men der var ikke rigtig nogen af dem som var hverken lækre eller søde, og dem der var havde kone og børn med, så det blev kun til observations studier.

Sær oplevelse, men altid rart med en anledning til marc jacobs sko. Og en køretur op ad strandvejen, til gratis mad og champagne er da også værd at tage med. Især fordi jeg er alene hjemme med Klara i dag, og det regner, og vi har ærligt talt lidt svært ved at få tiden til at gå… Selv om lige nu danser hun afrikansk dans med bamsen…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Livet i overhalingsbanen

  1. Henriette skriver:

    *GG* Det må da have været lidt sjovt. Nu er jeg jo sådan en mode analfabet at Mark Jakob ikke er blands mine venner 😉 Så det er nok godt at det ikke var mig der var med. jeg ville vel også have iført mig en “Heartless bitch T-shirt” (Har ikke en men vi er 3 der stærkt overvejer at købe *G*) Knuser og god Søndag/ 1 maj fra Henriette og co

  2. kristina skriver:

    Hej Julie
    Det er jo mit gamle teritorie:-)), øv vi kunne også være kommet med, vi var også alene hjemme – så kunne vi ha hentet mormor og rigtig slået os løs. Mormor går ikke i nationaldragt, men hun har jo også boet der før den blev indført. Tak for din mail i går – den varmede!!!
    knus
    Kristina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.