34

Hold da op, hvad. 34.

Nå.

Men på den anden side, fik jeg rigtig gode gaver. Lad mig remse dem op, fordi du er SÅ interesseret; en guldkæde med en eller anden grøn sten i vedhænget – lige hvad jeg ønskede mig. En billet til koncert med The Rumour Said Fire, til november. Det vidste jeg ikke, jeg ønskede mig, men det gjorde jeg. Virkelig heldigt. Nogen kontanter. Ønsker jeg mig altid. To store tørklæder. Meget forskellige. Et i koralfarve med små hvide blomster på, pieces. Og et i meget meget tynd, fin uld, stribet i nude, beige, hvid, koral nuancer. Day Birger et Mikkelsen. En temmelig kompleks tegning, af en pige der sparker en bold hen på sin lillesøster, som får en fugleklat i hovedet i samme øjeblik, og derved skyder sin mor med en vandpistol… don´t ask. En hjemmelavet sfo-hårbøjle. En lang sølvkæde med tingel-tangel vedhæng. En dvd med første sæson af serien Weeds. To buketter – en med pæoner og en med nelliker. To plastikperler pakket ind i et klistermærke. Et halvt sugerør med tape omkring midten. En lyserød plastikring med et kæmpe hjerte, og klistermærke omkring.

Og så fik jeg jo godt vejr, god mad og godt selskab. Ikke at forglemme.

Da småbørnsforældrene var gået hjem kl. lidt over 20 (farvel til det med at feste hele natten…) lagde stoffer Agnes i seng, mens Klara, min søster og jeg gik ned til det lokale bål. Lokal er et keyword her. Man skal ikke ret langt væk fra Rådhuspladsen, før der går provins i den. Røvballemusik, bål der ikke vil brænde og børn alle vegne. Men for hvert år møder vi lidt flere vi kender, dernede i parken, og for hvert år er det lidt mere hyggeligt. Og lidt mere lokalt. Selv om helt rigtig Sankt Hans, bliver det altså aldrig uden stranden på sydfyn, bålene langs hele kysten, sejlturen ud for at se dem, tivoli på havnen og Holger Drachmann udgaven af midsommervisen.