Så det bliver vel bare lidt af det sædvanlige ævl… Det var hyggeligt med musik på biblioteket i går, selv om ungerne altså lige har den alder, hvor de bare ikke kan koncentrere sig om noget. Tror kun alberthe stornød alle sanglegene… de andre løb rundt, slog på tromme, samlede bolde sammen, huggede rasleæg, kravlede op i den lave vindueskarm og hamrede på de store ruder osv osv – de lavede stort set alt andet end at gå rundt og klappe og danse, sammen med deres mødre. Men de hyggede sig, og det var vel hovedårsagen?
Bagefter hærgede vi børneafd. lidt og jeg fik en snak med min chef som var på lørdagsarbejde. Hun er i netværk med en leder inde på fr.berg. bib, som manglede en til nogen vikartimer, så hvis det var noget for mig, så ville hun give hende mit nr. Det var da i hvert fald noget for mig! Selv om det kun er nogen mdr. så er det mere erfaring, flere penge og flere timer, så jeg kan udskyde de supplerende dagpenge lidt længere i den anden ende.
Så blev ungerne fodret af og så var de trætte og blev puttet i klapvogne og på trods af nogen brok, så faldt de faktisk alle sammen i søvn og sov 1½-2 timer. Så for første gang siden de var helt små, lykkedes det deres hårdtprøvede mødre at sidde stille og roligt på en cafe og spise deres mad samtidig og uden afbrydelser.
Men men men – så vågnede de og så tog vi hjem.
Klara var træt pga en urolig nat så det var en lidt bøvlet eftermiddag, og jeg var i dårligt humør og stoffer er blevet syg. Jeg mener jo det er pga stress. Når han skriver opgaver så sover han for lidt, spiser for lidt, hviler for lidt og bekymrer sig for meget. Og så siger hans krop naturligvis fra.
Ja, jeg var i dårligt humør. Jeg vidste ikke, om jeg ville fortsætte min dagbog her, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre i stedet. Jeg elsker den her dagbog. Jeg er ked af, at så mange af mine venner vælger at stoppe eller holde pause, for det minder lidt om at overlade stedet til ulvene, der er godt i gang med at flå det hele fra hinanden.
Men jeg bliver nødt til at få et panser op og ikke involvere mig så meget i alle de her fremmede.
Jeg kan jo ikke gøre noget ved det alligevel.
Jeg kan ikke bringe Edel tilbage, jeg kan ikke helbrede Marions Philip, jeg kan ikke bringe Malene/luffernes søsters liv i orden igen, jeg kan ikke gøre zemma okay i Dubai, jeg kan ikke overtale pernille til at skrive dagbog igen, jeg kan ikke slette hele internettet, så ingen skal læse, hvor lede nogen er.
Måske skulle jeg bare gå ud og tage opvasken? Det kan jeg vel finde ud af?