Dejlig overskrift – dejligt emne! Vi havde jo gået og ventet lidt på det, da alle i vuggestuen tilsyneladende er ramt. Mandag havde jeg fri og nåede at få en dejlig slapper dag oven på en noget stressende sidste uge og weekend. Tirsdag var der så øjenbetændelse, så Klara blev hjemme fra vugger og tog med mig og Maya i Fields.
Det var okay til at starte med, for hun var glad og sad og sang og charmede maya, men omkring frokost tid gik det helt galt for hende. Hun ville ikke spise andet end bananer og clementiner, så hun har åbenbart lanceret en ny form for temauge – "spis som en abe"
Under Olympiaden havde vi jo sjovt nok "Græsk uge", hvor hun kun spiste oliven, feta og tomater…
Nå, men hun gad altså ikke have noget frokost og hun ville i hvert fald heller ikke sove.
Så jeg blev mere og mere træt af hende og hun blev mere og mere træt af mig, før vi endelig var hjemme kl 15. Så lagde vi os ind sammen og hun gik ud som et lys og sov lige til 17.30
Jeg var så lidt nervøs for om hun så først ville i seng til midnat, men nej – kl 20.30 kom hun og var lidt pylret og da jeg spurgte vil du ind og sove klara?", så nikkede hun og trissede ind i soveværelset… damn – lige midt i Huset 🙂 Havde ikke regnet med et positivt svar. Så nu ved jeg ikke, hvem der vandt for bedste stue????
Hun kom i behandling for øjenbetændelse kl 14.30 i går ca. og så er der vel gået 24 timer stort set, hvis hun kommer i vugger i dag kl 14?? Det er hun jo nødt til, for jeg skal afsted på arbejde og så henter stoffer hende igen kl 16.30. Det er flot at hun gerne bare må være der de par timer synes jeg, for hun er helt klart glad for at komme derned og lege lidt.
Ellers sker her ikke noget spændende.