Det er nok det mest rammende for den aften jeg havde i går. Jeg havde ellers glædet mig til at komme til gratis garbo koncert, men eftersom jeg have hovedepine hele dagen, så burde jeg nok have regnet ud, hvad det ville ende med. I "de gode gamle dage" kunne man jo ellers bare drikke det væk, ikke?
Men næh nej, den går ikke mere når man er en gammel udslidt amme-maskine. Jeg fik en enkelt vodka/sprite og så fik jeg kvalme, endnu mere hovedpine og musikken var ikke engang gået på endnu. Der sad jeg i mit alkohul og ville helst hjem og have en god kop the, med benene oppe og evt. et eller andet reality show på tv og så i seng og putte. Og hvad var kl? 22… du godeste.
Nå, men så gik musikken på – jeg holdt ud i 4 numre og så ville jeg hjem. Min søster tog videre til en anden fest i nærheden og var ikke skuffet, og jeg tog bussen hjem og sad hele vejen og koncentrerede mig om IKKE at kaste op. Det føltes fuldstændig som dengang jeg var gravid og havde en time i bus til og fra arbejde.
Så kan man lære sine egne begrænsninger at kende p åden hårde måde, kan man. Men jeg nåede da hjem, vaklede ind og gik lige på hovedet i seng. Stoffer sad oppe og skrev opgave og kom sent i seng, så da Klara vågnede kl 4 måtte jeg skubbe ret meget til ham før han vågnede, men så sov hun heldigvis hurtigt igen da hun så ham.
Så vågnede hun kl. 6 og det irriterer mig så voldsomt. Hun er tydeligvis stadig træt – gnider øjne i et væk, men hun gider ikke sove mere, ikke engang selv om vi ligger og ammer. Så står vi op, og hun gider ingenting, fordi hun er træt. Havregrøden kan jeg også godt pakke væk, hun vil kun have bryst, men alligevel ikke sove.
Kl 8 røg hun ud på altanen og hun sover endnu – kl. er 10.51.
I eftermiddag skal vi til stoffers fasters 60 års fødselsdag, og jeg gider slet ikke. Men heldigvis bliver vi kun et par timer – det er sådan noget åbent hus noget, så man kan nemt gå og komme som man selv vil. Og stoffer skal jo hjem og lave opgave. Man kan i det mindste håbe, at der er noget god mad…:-)
Stoffer er ikke helt så dum længere, som i forgårs, så nu er det ok at bo sammen med en mand alligevel.:-)
kh julie
