Hjemme igen og meget er sket

Ja, hvor skal man starte…

For det første, så er mit barn vist inde i en fase (igen igen) Hun gider ikke spise andet end bryst stort set, og nu gik det ellers lige så godt med det faste føde. Hun er også begyndt at vågne sådan ca. rundt regnet hver time natten igennem. Hvilket i sig selv er logisk nok, for hun bliver jo sulten – ammemælken mætter vel ikke meget længere end 1½-2 timer ad gangen længere? Sådan en stor pige har da brug for mere, for at sove godt.
Når hun så er vågen, så er hun ikke meget mere værd, for hun er så pylret og hys og morsyg, at jeg er ved at få spat af det. Men det er jo heller ikke nemt at være glad og afslappet når man ikke er ordentligt udhvilet (og her taler jeg af erfaring kære Klara!!) og når man sikkert også føler sig lidt sulten.
Samtidig, er hun jo stadig sit eget charmerende selv, og hun har så travlt. På noget der føles som "lige over den her weekend" har hun:
– fået tand nr. 4 (den til hendes venstre i overmunden) d. 13.3.
– lært at række armene op over hovedet når man siger "hvor stor er Klara?"
– er begyndt at rejse sig op ved ting og ved os
– har udviklet en meget effektiv møve-på-mave teknik, så hun nu kommer ret målrettet fremad, i stedet for baglæns.
– kan nu uden nogen vælte-situationer sætte sig op fra liggende stilling.

Det er da mange ting på kort tid, og det er jo nok meget logisk at hun ikke kan styre at sove og spise samtidig med alt det. Mange af de gange hun vågner om natten er også fordi hun pludselig ligger på alle fire.

Det var rigtig hyggeligt at være hjemme på Fyn. Vi havde kun en enkelt traditionel tudetur (fordi min mor er min mor og jeg er hendes datter – så skal den slags åbenbart ske ind i mellem?) Hun går efter min mening for meget op i min opvask og jeg går efter hendes mening for lidt op i den. Men sådan er det, og man kan jo så bekræfte sig selv i, at man valgte rigtigt da man fik sit eget hjem 🙂 Jeg prioriterer bare anderledes, det huslige kommer til sidst i mit liv, og det kan hun ikke forstå. Og så prøver hun med en undskyldning a la "jammen hvis I kan leve på den måde, så er det jo fint for jer"… fed undskyldning! Antyder du at vi lever som svin, eller hvad?? Og hvordan kan du overhovedet udtale dig om det, når du besøger os max 4-5 gange om året, fordi du er bange for at køre over broen??? HELE torsdagen belærte hun mig om, hvordan mit liv ville blive meget nemmere, hvis jeg bare altid satte mine gryder i blød efter brug. Ja, mor, men med et køkken så lille som vores, så er man nødt til at stable tingene og vi har ikke opvaskemaskine, så nogen dage samler det sig sammen, når vi har andre (sjovere og vigtigere) ting på programmet. Da de kom her torsdag havde vi jo stort set ikke været hjemme, hverken tirsdag eller onsdag. EIIHH, nu sidder jeg alligevel og kommer med undskyldninger – det er da vel for fanden MIT køkken?? Hvis jeg ville sætte ild til det og opdrætte leguaner derude, så er det vel min egen sag?? Men det er egentlig en fed tanke, at så lille en ting skulle kunne gøre hele ens liv nemmere… måske skulle man skrive en selvhjælpsbog; Sæt Dine Gryder I Blød Og Bliv Et Lykkeligere Menneske! Så skulle efterfølgeren til den første salgs-succes hedde; Ovnfaste Fade Og Dig – sæt dine gryder i blød 2 🙂

Og jeg kan huske da jeg var lille, og min mormor kom på besøg. Det første hun gjorde var at styre lige ind på min søsters og mit værelse og begynde at rydde op. Og vi hadede det. Allesammen. Min søster og jeg, fordi vores territorier blev overrendt og fordi vi aldrig kunne finde noget igen, når hun var færdig. Og min mor, fordi hun vel også følte sig umyndiggjort, nedgjort eller fik sine enemærker overtrådt. Det mindede jeg hende så om i torsdags, men så siger konen, at nu har hun tænkt over det, og hun kan godt se det bare var for at hjælpe og det er hun da glad for! Ha! Hvem prøver hun at narre? Hun var i hvert fald ikke glad for det dengang det stod på! Nå. Men jeg elsker min mor og hun elsker mig, og alle de andre dage forløb perfekt. De er jo helt vilde med Klara og det er så dejligt at dele hende med nogen, som også bare synes hun er verdens 8. vidunder og et helt ekstraordinært geni.
Og det bedste var, at Kristoffer havde savnet os så meget. Han havde sovet på sofaen den sidste nat, fordi han ikke kunne holde ud at ligge inde i sengen alene 🙂 Han har også været i byen og været sammen med sine venner og hygget sig, men mest af alt savnede han os. Så meget at han lå og aede mig hele søndag nat, lige til jeg sov. Det sker ellers alt for sjældent 🙂 kh julie