Endnu en måned er rundet. Hvor går det hurtigt det liv.
Kl er nu lidt over 10, så det er 8 mdr. og ca. 1½ time siden jeg lå og var mest udmattet i hele verden. Min lille røde trold lå på min mave og var arrig (det er hun stadig af og til…) Hun var varm, fedtet ind i afføring og blod og fosterfedt – men ikke så meget af det sidste, fordi hun var 10 dage for sent på den – i følge scanningen. I følge mine beregninger kom hun præcis efter 9 mdr's rugen. Jeg tog nemlig ud til stoffer med tømmermænd efter min søsters afskedsfest d. 6.10.02. og så har de små fætre nok hygget sig derinde i mig indtil dagen efter, så jeg er befrugtet d. 7.10.02. og så er der jo præcis 9 mdr. til d. 7.7.03.
Nå – sidespor 🙂 Hun lå dér på maven og var så levende og varm og jeg var mest overrasket over at jeg ikke græd. Normalt græder jeg ret nemt og i graviditeten gik det jo helt over gevind med det tuderi… men ikke en dråbe kunne jeg presse ud, ved synet af min datter. Jeg følte mig helt forkert på det punkt. Men da de tog hende fra mig, for at måle og veje hende, en times tid senere, så begyndte hun at græde da hun forlod min mave – og så kneb jeg da en tåre 🙂
Og jeg, der ellers ikke kan klare splattede ting eller blod, var helt kold overfor al det ulækre jeg nu havde på min mave 🙂 Jeg ville bare røre ved hende hele tiden. Og jeg kunne ikke forstå, hvor hun havde alt det mørke lange hår fra. Mit er lyst og det er stoffers også… men det er hendes også nu – det andet var bare babyhår.
Og sikken en sær form for hidtil uoplevet stolthed jeg følte, da hun tog fat i mit bryst af sig selv, helt uden problemer (og det gjorde ikke engang ondt – på det tidspunkt…) Og enorm var frustrationen, den første nat hvor hun skreg af sult og mælken ikke var løbet til endnu. Da endte hun med at få en lille sprøjte med erstatning i munden af natsygeplejersken – på min anmodning – for jeg synes det var så synd at hun var sulten og ingen af os kunne sove. Så trådte hendes far ellers i karakter og gik op og ned ad gangen med hende, så jeg kunne få nogen timers søvn. Det upraktiske ved at føde om natten er jo, at når barnet så kommer om morgnen, så er man allerede en nat i søvnunderskud.
Stoffer endte sammen med en flok andre fædre i tv-stuen og barnet sov på hans mave 🙂 Men tror I jeg fik sovet? Næh da – jeg lå og lyttede efter hvert eneste skrig på hele hospitalet… var det min den der? eller den? mon han kommer med hende, hvis hun er helt ulykkelig? hov – er det hende nu? Jeg var sikker på at jeg kunne høre hende skrige hele tiden, så stor var min overraskelse da han kom tilbage og sagde, at de havde sovet 4 timer mave mod mave i tv-stuen. Det var dengang… nu kan jeg kende hendes skrig blandt 1000 andre, men det tog lidt tid før det skete…en md. eller to, tror jeg.
Og hvor var jeg glad for at vi kunne blive der så længe. Vi blev i 4 dage og det var kun for min skyld. Jeg følte mig så svag (var også besvimet efter fødslen) og så patientagtig. ALT gjorde ondt og det med at skulle stort på toilettet – det var en overvindelse andre mødre godt kunne have forberedt mig på!! Toiletbesøg er et ret taburiseret emne – men kommende mødre derude – VID at det er enormt skræmmende første gang, hvis man er sprækket under fødslen. Det gør ondt – men ikke så meget som man forestiller sig 🙂 Og man sprækker ikke igen. Jeg spurgte jm 1000 gange om hun nu havde syet det ordentligt og jeg fik en jm til at se efter, før vi tog hjem. Og da vi kom hjem brugte jeg et spejl og kiggede på det selv, og det så ikke nær så vildt ud, som det føltes. Slet ikke så skræmmende alligevel.
Og hvor var det sært bare at få lov til at gå sin vej, med det her lille menneske. Ingen tests, ingen spørgsmål. Hun var bare vores. Det forstod jeg slet ikke på det tidspunkt 🙂
kh julie
