Turen til kiropraktor gik fint. Man kan mene om det, hvad man vil, men hård ved barnet var hun altså ikke. Klara syntes det var alletiders fest, sådan at få tøjet af midt på dagen og blive tilskyndet til at mosle rundt.
Der var kun småting, som fik lidt tryk. Så kommer vi igen i næste uge, for lige at sikre os at de småting er væk, og så er der lige røget 800 kr. på den konto. Det er, hvad det koster at ville udelukke ting.
For den pris ved vi nu, at der ikke er noget der gør ondt på barnet, og det i sig selv er da dejligt.
Kiropraktor damen befølte også mine øverste ryghvirvler, for at vise mig, hvor man kunne mærke at Klara havde en lille favorit-side med hovedet. Så var det damen udbrød "NÆHHH, nej, hvor er de flotte! Sikke nogen gode halshvirvler du har".
Ja. Okay. Godt så. Man må jo tage de komplimenter man kan få, ikke?
Så nåede vi lige hjem til kl 11 og fik lidt mad, og så trillede vi over til mødregruppen kl 12. Klara faldt i søvn og sov nede i gården, de 2½ time vi var der, så de andre mente jeg havde glemt barnet og bare medbragt min alarm i dag. Jeg sad og følte mig som sådan en Hellerup-mor, der lader au pair'en passe babyen derhjemme og tager alene afsted i mødregruppe 🙂
Netop som jeg tog mit gode tøj og gik, vågnede Klara naturligvis. Så hun kom op og sidde og så gik vi de 200 m. hen til metro st. og mødtes med Nina og Erik.
Så tog vi i Frederiksberg Centeret. Her fandt vi en god cafe med hele TO trip trap stole, som vi straks beslaglagde. Klara og Erik delte en banan, en flaske vand og et stykke rugbrød med smøreost, mens vi andre fik the og kaffe og kage. Så skiftede jeg for første gang min datter i et center-toilet-puslerum… en ildelugtende affære, må jeg nok hilse og sige!
Så gik vi i HogM, men de havde et rigtig kedeligt udvalg, så vi tog simpelthen hjem igen uden at købe noget. Jeg hader når det sker… 🙂
Vel hjemme var Klara træt og sulten. For glad for at se sin far til at gide sove, og for træt til at gide spise – summa sumarum – en rigtig træls aften og nu vågner hun hver time, fordi hun ikke fik nok grød til aftensmad. Tegner ikke godt for natten.
Men vvs manden kommer endelig i morgen, kl 8, (og ordner den køkkenvask der har været stoppet siden jul…) så vi skal altså tidligt op.
I løbet af den sidste uge er Klara blevet endnu dygtigere. Hun kan nu komme fra siddende og rundt og om på hænder og knæ, uden at vælte og slå hovedet. Så står hun der i kravlestilling uden rigtig at vide, hvad hun skal med det… og så kommer hun ned på maven og mosler rundt. Hun kommer stadig mest baglæns, men i dag synes jeg det så ud som om, hun er begyndt at kæmpe lidt hårdere for at komme fremad. Hun trækker sig frem med hænderne. Og så synes hun det er hylemorsomt når man siger FY til hende… Det startede nu med at jeg råbte det efter kattene, når de hvæsser kløer i lænestolen. Så grinte Klara. Så da hun prøvede at spise mine briller i går, sagde jeg Fy Klara, lad være! Og så grinte ungen bare! 🙂 Så sad vi hele aftenen i går og sagde fy fy fy fy fy til hende, og hun kluklo og grinte… meget upædagogisk, og nu kan vi i hvert fald ikke bruge det ord, til at få hende til at holde op med ting… 🙂 Men det beviser bare, hvor fræk hun er! 🙂
kh julie
