Sommergarderoben

Selv om det muligvis kommer som en overraskelse for visse mennesker ovre i modebranchen og nogle få franske revolutionister, så er alle mennesker IKKE født ens. Nogle af os har korte ben og brede hofter og kæææææmpe store maver. Andre har 80 kg. store hoveder. Og enkelte heldige individer, så som undertegnede, er i besiddelse af alle de nævnte kropslige kvaliteter.

Der kan således godt være en udfordring i, at finde bukser man kan være rigtig grund-glad for, når man har 20 cm. korte ben og skal op i en størrelse 1000 i omkreds. Okay, nu overdriver jeg, men sagen er, at skal jeg kunne passe mine bukser i livet, så er benene for lange. Det har jeg levet med i mange mange år. Jeg har ikke været tilfreds, men jeg har levet med det, for hvad skal man ellers gøre? Lægge sig ned og dø? Gå med popoen bar? Tabe sig??? Hahahahahhharrraaharahar! Eller få de der skruer ind i benene og få dem forlænget? Nej, det er for dyrt. 

Man kan naturligvis gå en masse i kjoler, men nogen gange er en buks bare rar.

Og nu er mit liv perfekt. Efter jeg mødte Christina, har intet været det samme. For hun kan sy bukser. Og det er de smukkeste, lækreste, blødeste bukser nogen sinde. Og de passer perfekt, for hun syr dem efter mål. Og fra nu af, vil jeg aldrig nogen sinde gå i bukser der ikke er syet til mig. Because I´m worth it, som de siger.

Jeg har købt nogen i grå babyfløjl med lommer i Liberty, men dem kan I aldrig komme til at se et billede af, for jeg tager dem aldrig af, og det er svært at tage et retfærdiggørende billede oppe fra og ned. Heldigvis nåede jeg at bestille de her ting, inden SKAT ødelagde min økonomi, så haha, det er bare ærgerligt. Men selv om man er fattig, skal man vel stadig have tøj på kroppen?

Her kan I se sommerbukserne af en gammel laset stofrest, jeg alligevel havde liggende i gemmerne, som Christina var så klog at fotografere inden hun sender afsted. MMM. Og ps. jeg har også bestilt en nederdel. Den bliver fantastisk. Unika! Vent og se.