TUSIND tak for alle de dejlige lange svar og kommentarer i går! Jeg er virkelig glad og taknemmelig for at I gider tage tiden til det. Jeg får ikke altid kommenteret ordenligt tilbage, for jeg kan ikke altid overskue det, men jeg prøver 🙂
Nina spurgte med en bekymret tone i telefonen, den anden dag, hvordan det gik. Det går da fint! Svarede jeg, lidt overrasket over bekymringen i hendes tonefald 🙂 Det var da dejligt, svarede hun, også lidt overrasket 🙂
Og det fik mig til at tænke på, hvor meget man kan vænne sig til. Ja, Klara er besværlig og jeg beskriver ofte de værste ting her. Men som andre mødre jo også ved – kærligheden til den lille røverbaron gør det hele det værd. Man vænner sig til det, man finder på nye indfaldsvinkler og det hele går jo. Så hvis der sidder nogen gravide og ryster i bukserne, over de af og til dystre fremtidsudsigter jeg maler for jer, så glem det 🙂 Det er det værd, og selvfølgelig kan man klare det, for det skal man jo 🙂
De sidste to nætter er gået bedre – d.v.s. kun tre natamninger og ingen rigtige opvågninger eller skrigeture. Jeg føler mig lidt friskere. Vi har droppet alle regler herhjemme, så Klara ligger i sengen langt det meste af natten. Jeg ligger af H til, og trænger seriøst til noget massage, men i det mindste får jeg sover lidt mere, og bedst af alt; jeg slipper for at blive så rasende og frustreret. Og så slipper jeg jo også for den dårlige samvittighed over at blive rasende og frustreret, og så kan man altså klare meget mere!
M.h.t. maden har vi også droppet alle regler. Klara bliver tilbudt mad med ske 3-4 gange om dagen, efter lur og før amninger. Hun tager lidt hver gang, men udviser stadig ikke den store interesse. Hun sidder og svinger rundt med overkrop og arme og har udviklet en sær blæse-teknik. Hun puster simpelthen så snart man putter en ske i munden på hende og så står der grød og mos ud over det hele…
Noget der også gør at jeg kan rumme det besværlige er, at hun bare er så glad for tiden! Hun smiler og griner hele dagen, når bare vi er inden for synsvidde. Kan hun ikke se os, så brokker hun sig med det samme. Hun er helt uhyggeligt aktiv og energisk. Ligger og ruller frem og tilbage og hen over ting, skal stå og hoppe når vi holder hende og er begyndt at kaste sig fuldstændig umotiveret ud til den ene side, når hun sidder på skødet – så det gælder om at holde fast! Man sidder der og siger til hende; hvor skal du hen, klara?? hun kaster sig bare afsted, som om hun ikke er klar over, at hun altså ikke kan kravle, gå, flyve eller noget som helst andet.
Når hun lærer at gå, så bliver hun garanteret typen man skal have ned i haven mindst en gang om dagen, så hun kan løbe rundt i cirkler om sig selv, med armene baskende vildt om hovedet, mens hun skriger og hviner på livet løs 🙂
Ja, ja – hun var aktiv som foster og hun ligger aldrig stille nu. Hun bliver en af de der maraton-kvinder, der kan løbe i 4 døgn uden pause 🙂 Eller en lene espersen, der kan være minister med to små børn samtidig. ild i røven, det har hun i hvert fald.
Ellers var Nina og jeg på sightseeing i rødovre i dag, hvor vi anskaffede en gammel odder barnevogn til min altan. Jeg skal nemlig passe lækre Erik om tirsdagen, når Nina skal i skole igen, og så skal han kunne sove ude på altanen til middag.
For 250 kr. fik vi den største vogn jeg nogensinde har set!! Det er sq lige før jeg selv kunne ligge ude i den 🙂 Den kunne næsten ikke være i min bil (pavens bil, eller den fra ghostbusters) og der er ellers ret god plads!
Og så fik jeg min fine ring i dag :-))) jeg har fået en fin ring af Stoffer i julegave. Den hedder Tang og er fra Flora Danica. Guld med tre zirkonier. Jeg synes, den er så fin og glimter så herligt på min finger 🙂
kh julie
