– for nu er Klara også syg!
Som man kunne læse i går, besøgte vi sidste weekend Klaras farmor og farfar. Ud fra selviske og forlystelsessyge motiver valgte de ikke at advare os om, at farmor var ved at blive syg. Ufornuftigt!! Bare fordi de ville sidde og dikke dikke min lille perle…
Og nu ligger min yndige, nuttede og uskyldige lille prinsesse der inde og hoster som en der har røget cecil uden filter i 40 år.
Ydermere har hun udviklet en særlig form for jamren. Sådan lidt "åhhh, buhu, mor, jeg er så dåååårlig, så jeg kan ikke skriiige, jeg kan kun klaaaage mig". Det værste er, at hun lyder så ynkelige på den søde måde, at vi ikke kan lade være med at grine, når hun jamrer sig 🙂 Og for første gang i den tid vi har kendt hende, er hun i stand til at ligge stille i vores arme og bare kigge.
Jeg har taget hendes temperatur, men den sagde 37,3 så det er jo ikke noget særligt, heldigvis.
Alligevel vågnede hun så mange gange i går aftes og i nat, enten fordi hun vækkede sig selv med hoste, eller fordi hun ikke kan trække vejret gennem næsen. Til sidst lagde stoffer to telefonbøger under hovedenden på vuggen og så faldt hun da i søvn (og vågende efterfølgende "kun" hver anden time…)
Jeg har det heldigvis bedre. Det ville være ret ufedt, hvis vi begge var syge samtidig. Nu mangler vi så bare kristoffer – det er jo hans mor, så han har f……. også at være blevet smittet 🙂
Mødregruppen i går gik ellers ret godt. Klara var ikke så dårlig da – det kom først om aftenen, så hun sov det meste af tiden vi var der. Nu skal det jo så lige passe, at jeg ud fra mine selviske og forlystelsessyge motiver har fået smittet hele mødregruppen med afkom… Det er bare så rart at se dem, for flere af dem har børn der skriger næsten lige så højt og ligeså meget som Klara 🙂 Og nogen af dem er laaangt mere besværlige, hvis I spørger mig! Undskyld – børn er jo ikke besværlige… jeg har læst mig til, at det er politisk ukorrekt at kalde dem det! Det hedder ikke besværlig – det hedder en "high need baby"!
Men det er nu ikke så galt længere. Der er helt bestemt noget om det der med, at når de når de 3 mdr. så bliver de bare nemmere og roligere. Hun har da stadig temperament og luner og lejlighedsvise anfald af edderspændt-rasende-hidsighed, men hun er generelt et meget roligere, nemmere og gladere barn.
Fik jeg skrevet, at Klaras morfar er en sentimental stodder? Min søster ringede den anden dag – hun er hjemme på efterårsferie. Hun havde siddet og snakket med vores far over en øl i køkkenet, som de tit gør når hun kommer hjem på ferie, og så var de endt med at snakke om Klara, og min far var blevet helt rørstrømsk. Han endte med at sidde og græde af lykke, fordi Klara bare er det bedste der er sket i hele hans liv 🙂 Han er bare den bedste far! Jeg vil nok altid være hans prinsesse, på trods af mit brokkeri i går over nu at være voksen og måtte rage mine egne kastanjer ud af ilden.
I det mindste er jeg da nogenlunde i stand til at rage de kastanjer ud af ilden, fordi mine forældre har givet mig så meget godt med hjemmefra.
Gud fader, hvor er jeg rastløs. Jeg keder mig.
kh julie
