Sikke en tudedag jeg havde i går. Jeg kan huske jm der havde udskrivnings samtale med os på hvidovre sagde, at jeg ville være et uvejr af hormoner noget tid endnu, og det har hun helt sikkert ret i.
Først tudede jeg fordi jeg savnede min mor. Så tudede jeg fordi stoffer bare har sit normale liv og skulle ud og spille fodbold. Det under jeg ham gerne, jeg havde alligevel brug for en alenedag. Men jeg kan godt blive misundelig, for jeg vil også have mit liv tilbage og kunne gøre, hvad jeg lige får lyst til. Men det sker jo ikke foreløbig.
Sidst på eftermiddagen søndag kom min ekskæreste og stadig bedste ven, for at hente mine katte. Jeg har haft de to katte i seks år, så jeg havde dem også dengang jeg boede sammen med ham og derfor er de lidt hans også. Nu skal de så bo hos ham – 4 nr. nede ad gaden – det næste halve års tid. To kæmpe katte der fælder som sindssyge fungerer ikke så godt sammen med en baby. Vi vil jo helst undgå, at hun bliver allergiker, så vi kan have kattene når hun bliver større og kan få glæde af dem.
Og langt væk er de jo ikke. Jeg kan besøge dem når jeg vil og de kommer tilbage her en uge i august, når han skal på ferie.
Alligevel græd jeg som om, jeg aldrig skulle se dem igen, da han gik med dem. Det er også fordi hans nye kæreste skal til at flytte ind, og selv om hun er sød, så er hun ikke vant til katte, så det er lidt som om de skal bo sammen med den onde stedmor… (ja, så langt ude er jeg…) tænk nu, hvis hun ikke vil lade dem ligge i fodenden om natten? Eller hvis hun glemmer et åbent vindue og de ryger ud fra 3. sal?
Og her er bare så stille nu, i min lejlighed. Mange vil nok spørge sig selv, om jeg ikke synes min nyfødte datter er en ret god erstatning… og jo, det er hun bestemt 🙂 men jeg savner nu de katte!
Mandag skal vi hen og have lavet PKU test og så kommer SP første gang. Mere om det senere!
Bagefter skal vi hjælpe min søster med at flytte en lænestol og så skal vi ud på mit arbejde og vise Klara frem. Det skal nok blive lidt sjovt – også mere om det senere.
Om eftermiddagen kommer en af de få venner der endnu ikke har set Klara, og om aftenen skal jeg liiiige over og besøge kattene. Godt de bor så tæt på.
Jeg håber jeg får tid til at opdatere indlægget, om SP og fremvisning af Klara på arbejde, inden vi kører til Fyn tirsdag.
Og tak for de gode råd i går. Det er rart at høre, at de ting man oplever med en nyfødt er helt normale.
kh Julie
