Tusind tak for alle de søde kommentarer og lykønskninger jeg har fået. Det er ikke sikkert jeg når at skrive kommentarer tilbage til alle, men I skal vide, at jeg er så glad for jeres søde tanker.
Kl 13 faldt Klara's navlestump af. Og i morgen er hun allerede en uge gammel. Man fatter det jo ikke. Jeg er ikke sikker på, om jeg helt har forstået at hun virkelig er min, endnu.
Indtil videre er hun et meget nemt barn. Hun sover nogen gode lange stræk og ammer som om hun aldrig har lavet andet (hvilket hun jo egentlig heller ikke har/gør) og prutter og tisser og alt det sådan nogen nu skal. Hun græder kun hvis mor er for lang tid om at pakke madpakkerne ud, eller hvis hun ikke lige gider skiftes når vi synes hun skal.
Jeg ved ikke, om det vil vare ved på den måde, men man har jo lov at håbe…
I morgen kommer SP for første gang. Jeg glæder mig til at møde hende, for hun lød helt vildt sød i telefonen og vi har så mange spørgsmål. Er det normalt at barnets hud ser sådan ud, hun ligesom skaller. Kan det være fordi hun lå derinde 10 dage for længe og ikke havde så meget fosterfedt tilbage?
Er det i orden at hun sutter så meget? Hun gylper en del op igen, og det virker som om hun også bare bruger brystet som hygge/trøst/falde i søvn sut. Måske kunne man give hende en narresut, hvis hun har så stort et trygheds-sutte behov? Hvis hun selv bestemte så sov hun med et bryst i munden.
Hun har nogen enormt lange negle, for lange til at nulre af. Er det igen fordi vi gik over tid? Og kan man klippe dem så?
Har hun måske lidt øjenbetændelse, eller er det bare en overproduktion af søvn i øjnene?
Tusindvis af småspørgsmål, som dukker op hele tiden. Og jeg kan ikke ringe til min mor, for de tog til Norge i fredags. Igår savnede jeg hende så meget, at jeg begyndte at græde lidt, for jeg er vant til at snakke med hende om alting, og det er mærkeligt at stå midt i den her kæmpe store oplevelse/udfordring og så kan jeg ikke lige ringe til hende.
Jeg er stadig enormt træt, selvom Klara kun vågner en gang midt på natten og vil sutte. Så tager jeg hende over i sengen og vi ammer liggende. Det er simpelthen guld værd, at kunne det! Så blunder jeg lidt imens, og til sidst falder vi begge i søvn. Så vågner hun igen tidligt på morgnen og får det andet bryst. Så jeg har jo en reel chance for at få rimelig meget nattesøvn. Alligevel føler jeg mig overhovedet ikke udhvilet. Jeg sover nok meget let, når hun ligger ved siden af mig. I hvert fald føles hele min krop også enormt anspændt og jeg er begyndt at få ondt i ryggen og nakken.
På tirsdag kører vi til Fyn og passer mine forældres hus. Jeg glæder mig utrolig meget. De bor lige ned til vandet, i en lille by, hvor alle kender alle, så der er så hyggeligt og trygt. Og jeg glæder mig til at have haven, køligheden, den fyldte fryser, vaskemaskinen og al den plads. Alt sammen ting vi ikke har her i den 2 vær. på 4. sal.
Jeg får nok ikke skrevet så meget derovre. De har kun telefon abonnement internet.
Nå – jeg må klippe Stoffers nakkehår. Han ligner jo efterhånden Billy Ray Cyrus. Det går virkelig ikke 🙂
kh Julie og Klara (der sover i sin fine vugge)
