ih, hvor det går for tiden! I går var bare sådan en dejlig dag. Jeg besluttede at finde ud at at lave noget på min fødselsdag, og pludselig ca. 2 timer senere er der 10 mennesker der kommer og griller nede i haven og selv tager mad og alting med. Og jeg var ellers begyndt at blive lidt sådan "buhu – jeg har heller ingen venner"-agtig. Men det havde jeg så alligevel 🙂
Da jeg ringede for at høre U og L om de kunne komme, snakkede U lidt om, at de jo tager afsted til england i 3 uger her d. 26. så jeg måtte gerne snart føde for deres skyld. Og så snakkede han pludselig om, at når jeg havde født, ville de nok have en masse spørgsmål til mig om Hvidovre og om hele forløbet o.s.v. Øhh – tænkte jeg i to sek. og så faldt ti-øren
Det er bare løgn!! råbte jeg i telefonen ER HUN??? Og ja, det er hun. L er gravid og de mener det skete på bryllupsrejsen, for hun er næsten 12 uger henne. Er det ikke bare perfekt? Han er min bedste ven, har kendt ham siden vi startede i skole – det er mere end 20 år nu. Og hun er blevet en ligeså god ven. Og det fedeste er, at hun altid har fået at vide, at hun ikke kunne normalt og derfor skulle have hormonbehandlinger. Dem skulle de så lige til at starte med, men da hun havde haft så uregelmæssige mens. efter hun holdt op med p-pillerne, så tog hun lige en test inden hun skulle starte på hormonerne – og så var den positiv! Er det ikke bare helt fantastisk mirakuløst? Jeg tror, det er fordi hun har slappet af på den bryllupsrejse og ikke har stresset og ikke har fokuseret på det, fordi de jo alligevel ikke troede hun kunne.
Det er de første af mine venner som bor tæt på og som jeg ser ofte, der skal have barn. Og jeg er bare så lykkelig, som hvis det var mig selv. Det bliver så fedt, at de også har et. Hun har termin i starten af januar, og det giver en aldersforskel mellem bebserne på ca. 6 mdr. men det er jo ingenting. Det skal nok blive fornøjeligt!
Nå, men så var Stoffer og jeg så lykkelige og han er stadig ovenpå efter det 11 tal. Så vi gik tidligt iseng og lå og snakkede rigtig godt om dengang vi mødte hinanden og om fødslen o.s.v. Og vi blev helt romantiske…:-)
Vi snakkede også om, at jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg vil have det med de fremmede mennesker på fødestuen og om man nu også behøver være splitter ravende nøgen under en fødsel. Så siger den søde mand, at det behøver jeg da ikke bekymre mig om, for jeg har jo sådan en flot krop, så jeg skal da bare være stolt 🙂
I dag har jeg så bare hørt Coldplay (er det muligt A Rush Of Blood To The Head er den bedste cd i verden??) og sunget med ret højt, så bebs er helt stille. Gad vide om hun nyder det, eller om hun ligger derinde helt forundret og tænker, hvor fanden kommer den forfærdelige lyd fra???
Om lidt kommer min søster og så tager vi metroen til frederiksberg centeret, bare for at shoppe i et helt nyt territorie. Bagefter er vi inviteret til aftensmad hos min moster på chr.havn. Stoffer har en aften ude med drengene. Han kørte kl. 14 og jeg regner ikke med at se ham foreløbig… Men han ville ikke drikke og er hele tiden til at få fat i på mobilen, hvis nu…
Og jeg er slet ikke så utålmodig mere. Og jeg er taknemmelig for, at jeg har det så nemt og godt i min krop og ingen gener har. En der hedder Stynede fra juni-debatten fik sat nogen ting i perspektiv for mig, så mange tak for det 🙂
Nu er søsteren her.
kh Julie, 39+1
-
Sker der noget?
december 2024 M Ti O To F L S 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 -
Seneste indlæg
-
-
-
Blogroll
-
Tags
- anmeldelser
- apokalypser
- app
- bibliotekar
- billedbøger
- blær
- bolig
- bøger
- børn
- Design
- drøm
- ebog
- en god sag
- fagsnak
- ferie
- Fest
- film
- gadget
- Give away
- Haven
- humor
- hverdag
- jesus
- jul
- kedsomhed
- koncerter
- krea
- kunst
- leg
- mad
- mode
- musik
- natur
- nuttethed
- nøgne mænd
- rejse
- reklame
- rod
- skilsmisse
- store ord
- surt
- teknik
- udstyr
- underholdning
- vampyrer
Følg med via Bloglovin´
Hvad skrev jeg hvornår?
Meta