Og nej, jeg refererer ikke til den ellers udmærkede temalørdag på dr2 i går…
Vi har fået en brugt kat. Og han hedder Misser. Eller Mr. Misser. Vi har fået ham af en bloglæsers veninde, der skulle rejse til fjernøsten for at arbejde. Og dér tager man ikke en 8 år gammel hankat med. Åbenbart. Så nu ligger han her, i min sofa, hver aften. Allerede en rutine. Så snart børnene sover, snakker han og kigger på mig og så skal vi sætte os her og ae. Gør vi så.
Klara synes han skal hedde Bobby. Jeg kalder ham kitkat og mismads. Men han kommer kun når vi kalder misser.
Den første dag lå han under et skab. Den næste dag lå han under Klaras seng. Men den tredje dag var hele lejligheden sooo last year i Mr. Missers øjne, og han ville gerne ud på altanen. Det kom han så, for vi har meget passende en kattelem i altandøren. Og fra altanen er der monteret en kattetrappe ned til haven! Den har altid siddet der – nu skal det vise sig, om den duer til noget.
Mr. Misser er skeptisk overfor den indtil videre. Han vil godt hoppe op på rækværket og kigge på den, men han vil ikke ned. Endnu. Jeg tror ikke, han kan lide at det er så vådt og koldt derude. Men han skal altså lære det, for en af de mange mange fordele med den her kitkat er, at han går på toilettet udenfor. Synes godt om.
Men han er faldet godt til. Han er rolig og afslappet og virker ikke nervøs over Agnes. Men han går når hun skriger. En lyst vi alle føler i den situation. Hun er simpelthen blevet så hidsig. Jeg ved ikke, om Babyfagforeningen ringer på babyers 2 års fødselsdag og sætter dem ind i de nye forhold og regler? Og så SKAL de gå amokka for stadig at være med i klubben?
Hun skriger, hun råwer, hun er pisse stædig! ANER ikke, hvor hun har det fra?? Og hvis man siger hun skal lade være med noget eller ikke må noget, eller ikke kan noget, så siger hun JOOOOO, på en total overlegen facon, med nord-for-kbh. accent. Meget insisterende. Og hun siger “jeg gider ikke” til alt. Også til Misser. De to første dage sagde hun hele tiden “han gider ikke komme ud. Han gider ikke komme ud. Han gider ikke komme ud” Og hun var hjemme pga lidt feber… man bliver så træt, så træt. Var helt glad for at skulle på arbejde lørdag, faktisk.
Nå. Men velkommen til kitkatten. Klara synes, det har været den bedste vinterferie nogensinde! Hun har både fået wii og kat! Så ønsker hun sig kun en ting til – en “antendo”…
Tillykke med katten Julie. Jeg gør mig til tilhænger af Bobby, synes det er meget kat. Måske er jeg farvet, da min bror har en hunkat, der hedder Bob. Men det var før de vidste, hun var hun, og så kan man jo ikke bare sådan numerologisere navnet. Så Bob har fået killinger.
tillykke med katten, det lyder hyggeligt.
Suk, de der 2-års anfald, havde jeg fortrængt. Her har vi en superhidsig 16 mdr. tøs, der kan tude så tårerne sprøjter over at få nej (f.eks. at få mere smør på brødet til erstatning for det allerede spiste). Pyha, hun ender som en prøvelse til efteråret.
Jeg stemmer imod Bobby, der minder mig for meget om Dallas-Bobby. -Men misser er heller ikke særlig hankatteagtigt navn, vel?
Det fandme dejligt han har fået et godt hjem. Lauras sidste udvej var jo de evige misse marker og det kunne hun slet ikk klare. Det forstår jeg godt, så det er dejligt han har fået et dejligt hjem i Vanløse <3
Tillykke med katten. Du siger bare til når du mangler en lille hund, så har jeg en du må få. Den er super god til børn – og spiser alt, undtagen ærter ;o)
Hvilken race/blanding er det Katrine? Hvor gammel? Og er den renlig?
Anja – på Fyn er det ok med en hunkat der hedder Bob, eftersom alle dyr er hankøn på fynsk. Således var en af mine yndlingssætninger som barn denne “hurra, katti ha har fåen killinger!!”
Nej hvor hyggeligt med en kat! Her på matriklen har 6 måneder gammel dreng fået øje på katten og smiler til ham – såååå sødt 🙂 Er sikker på at Mr. Bobby aka Misser nok skal blive gode venner med Klara og Agnes. Bare vent, det varer ikke længe før de alle sammen rotter sig sammen mod jer 😉
Stædig og lettere hysterisk barn, har vi også herhjemme. Men hun har først lige rundet de 1 år og 9mdr!!! Det starter tidligt hva’???
Her har vi også en hr. mis…. han hedder Samson og er højt elsket. Yngstebarnet ynder at takle ham hvert ledigt øjeblik. Simpelthen at tvinge den stakkels mis i knæene med hele yngstebarnets vægt på ryggen!!! Vi prøver at beskytte hr Mis, så godt som muligt 😉
Åhhh vi ville gerne arve en mismads.. men Henrik ville skyde den med det vums! Jeg er altså også bare en katte-elsker.. Hvor må det være hyggeligt, Julie..
Ihh hvor er det godt at høre at Misser har det godt! Og Mr. Misser er et meget fint navn, synes jeg. Og passende nu da han alligevel er lidt oppe i årene. Skrigereriet (altså kattens) er jeg bange for, der ikke er så meget at gøre ved – tror det er et forsøg på at få opmærksomhed (har man set det før?).. På den anden side er det jo også med til at give personlighed, ikk? Mange knus og tanker om gode minder:)
Det er en beagle, 10 år gammel og (for det meste) renlig.
Og så er den supergod til at stjæle mad og slik fra børn (og playmais og modelervoks), til at grave sig ud af haven og gå i skraldespanden. Og her mener jeg ikke “gå ud med skraldet”, desværre.
Så dybest set kan jeg vidst ikke være bekendt, at sende den videre. Og nu er den 10 år, så jeg kan efterhånden se mig ud af det. (Hold op, hvor jeg lyder som den store dyreelsker nu!)
Og hvor er det sjovt, det der med at alle dyr er hankøn på Fyn. Det gælder så også øerne kan jeg konkludere, samtidig med at pludselig forstår hvorfor min svigermor konsekvent kalder tæven for “han” ;o)
Billeder! Vi vil se billeder! 😀
Altså min hunkat hedder os Bob og hendes søster Rocky. det heeeelllt normale pige misse navne:-D
Tillykke med kattekræet, han er da skøn – gid det var mig! 🙂