Nytårsaften.
Nogen hader den, andre elsker den. Jeg er sådan lidt… jamen, jeg har ikke så stærke følelser for den, hverken negative eller positive.
Jeg har aldrig været den store festabe, men det er jo heldigvis ligemeget nu, når man er over 30, småfed og småbarnsmor. Der er ingen der forventer at jeg skal feste igennem. Så nu er den bare en hyggelig aften, som regel i gode venners selskab, med plads til børnene og en masse god mad. Vi køber aldrig fyrværkeri og vi går ikke ret meget udenfor. Der er også bedre udsigt fra altanen.
Og selv om det er en stor kliché, så synes jeg faktisk det er en meget god mulighed for at gøre lidt status.
Hvor har man været og hvor vil man hen? Især hvor vil man hen.
2010.
Min søster fylder 30 i januar (og mangler stadig en kæreste, så sig til hvis du kender en). Min Agnes fylder 2 i februar.
Mit job er under forandring. 2 går på efterløn, jeg får en ny nær kollega og måske skal nogle opgaver omfordeles. Det ser jeg frem til, for jeg kan godt lide udvikling (og indvikling). Rent fagligt bliver 2010 et utroligt spændende år for mig. Den nye nationale børnesite går i luften, og jeg er med i arbejdet. Og med BØFA kan jeg se frem til mindst en, måske to, spændende rejser. Helt fast ligger det med konference i London til maj. Ikke helt fast ligger den anden rejse, men det ved vi mere om i januar.
Jeg fylder 34 til juni. Jeg har tanker om at få en hund. Klara har mange tanker om at få en hund. Mange. Jeg skal købe en ny cykel. Og et nyt kamera (har julegavepenge).
Jeg skal have endnu flere timer sammen med alle de dejlige mennesker der er i mit liv.
Undtagen måske med min mormor, som netop er indlagt på hospitalet med lungebetændelse og diverse. 91 år gammel. Jeg kan ikke finde ud af, hvor ked af det jeg er. Den mormor jeg kendte og elskede har jo ikke rigtig været der i flere år, men altså – det er jo min mormor. Det er underligt og de siger, at de ikke kan gøre mere for hende nu. Jeg føler, jeg burde græde. Men måske er jeg bare for praktisk anlagt, og gemmer det til der rent faktisk er sket noget. Definitivt. Måske er det for svært at forholde sig til nu, og på afstand? Hun var glad og tilfreds i julen og det er egentlig sådan jeg helst vil huske hende.
Her giver hun oldebørnene en tur på rollatoren – til stor fornøjelse for alle parter
Det, jeg elsker nytåret for, er tiden for status og nye mål. Den anden dag kiggede vi endda på budget. Så var der straks nogle mennesker i nærheden, der mente, at det var trist at bruge en juledag på det.. men hey – nyt år – nye penge 🙂
Vi (ja, den er fælles) har en laaang liste med ting, vi vil prioritere i det nye år. Det vil sige en nu 3 år gammel liste, som vi streger over i og påfører nye hensigter på omkring hvert nytår. Det er fedt, når vi kan se, at der faktisk er sket noget i løbet af et år.
Selve nytårsaften… den har jeg et lidt ambivalent forhold til. Forsøger at dresse mig selv og maden op, men kan ikke helt finde den rette stemning frem. Højtider gør mig altid lidt blå i kanten. Men derfor er nytåret alligevel meget velkommen. Dejligt at få julepynt ned og ondt-i-hovedet-stearin-lys-os ud og foråret (jajaja – det er ikke lige om hjørnet) inden for. -Godt nytår til dig!
Trist at høre om din mormor :o( Kan godt forstå at du har lidt svært ved at forholde dig til det lige nu.
Jeg bliver lidt misundelig når jeg læser, hvordan du ser frem til næste år. Så langt er jeg slet ikke nået endnu, men jeg håber virkelig at det kommer ;o) Måske imorgen ?
Godt nytår til dig og dine.
Ja, det er nok lidt af en kliché, at gøre status, men netop fordi det er en kliché dukker den op hvert år på denne tid og status er det altid meget godt at gøre:)
Min mormor lider som din af diverse plus noget på lungerne og jeg har det på præcis samme måde som du beskriver. Den mormor hun var forsvandt for mange år siden og nu er hun så senil, at jeg synes det er flot, når hun ved, hvem jeg er. Højdepunktet ved besøg er også turen i rollatoren for vores unger. Og småkager. Som man lige tjekker udløbsdatoen på, inden man spiser dem.
Jeg glæder mig selvfølgelig til at blive ved med at følge dig i 2010 og jeg glæder mig rigtigrigtigrigtigrigtig meget til at se dig nærmest lige om lidt:)))
Rigtig godt nytår, Julie!
Masser af kram fra mig, Lis
Godt nytår Julie. Hvor er jeg ked af at høre om din mormor. Men hvor er man rig, hvis man har levet et langt og fuldt liv med børnebørn og oldebørn, der synes man er en knag. Mere kan man vist ikke ønske sig :kæmpe knus: Men derfor er det da alligevel super trist, når et godt liv slutter :-*
Og jeg kender den SØDESTE single fyr på 30. Men du ved jo, hvordan det er, jeg ved ikke rigtig, om jeg vil af med ham (det må du lige høre om mere anonymt ;-)). Super stabil, fedt job, super sød og sjov…og faktisk også lækker…lidt af et scoop. Det eneste er så, at han er 2 meter høj, og som jeg husker din søster, så er hun….hmmm, hmmmm (tænker, tænker, er der noget med at lav er politisk ukorrekt?) horisontalt udfordret 🙂
Og neeeej Julie, ikke hund…de er MØG irriterende…nårhh nej forresten, de er super søde…vil I adopterer en labrador :-)))))
De kære mormødre. Min er også 91. Og gammel. Meget gammel. Jeg kender godt følelsen, som du har. Men jeg har altså sagt til min mormor, at hun ikke skal blive hængende, bare for at familien kan samles om hende. Hun er træt, efter et godt og langt liv, og nu må hun godt sove. Hun er i hvertfald ikke bange, siger hun selv, så hun må også godt for mig.
Lyder spændende med en hund! I har også hus, sådan da. Overvejer undulater selv. Har mødt en meget charmerende een af slagsen!
Godt nytår! Vi fejrer nytåret på sofaen med L.A. Ink maraton i fjernsynet. Lige til at klare med en 4 måneders baby og en ret skræmt kat. Tror jeg vil lade mig inspirere af din status over det kommende år og tænke lidt mere på hvad jeg ønsker mig af 2010 🙂
Tager du babyen med Lis? Jeg kan mærke, der bliver brug for en baby i januar. Hun er da lidt lille endnu, ikke?
Ja, sådan er det også med min mormor. Bortset fra at jeg intet spiser af det hun tilbyder, og ungerne må kun spise ting der er pakket ind i papir. For hun sidder og ordner og omarrangerer chokoladerne i bakkerne, hele tiden. Og hun er altså ikke skrap med toilethygiejnen altid, frygter jeg. Men jeg savner den mormor jeg husker, hende har jeg savnet i mange år. Det er meget underligt.