Jeg er blevet tagget af M i den der farveleg. Troede ellers det aldrig ville ske! Havde nærmest lært at leve med at være udenfor og at ingen gider lege med mig. Snøft.
Men så får man den sværeste udfordring af dem alle. 10 lilla ting? NOT a problem. 10 orange, lyserøde, grønne, blå, gule ting? Kan sagtens skaffes. 10 ting med pailletter? Heller ikke den store udfordring.
Men sort? Ikke noget vi bruger meget. Jeg har da en sort kjole. To faktisk, en til hverdag og en til fest. Og jeg har sorte cardigans og toppe. Men ikke mange, og jeg må altid minde mig selv om at købe noget sort, til at kombinere med alle farverne og prints´ene. Ellers bliver det for meget, selv for mig.
Nu har Klara så sin pfapa feber igen – der var ellers gået tre mdr. uden, så vi havde krydsede fingre. Men nej, den er her endnu, bare med nogle meget uperiodiske perioder åbenbart. Så jeg er hjemme i dag, og vi har været på jagt efter sorte ting sammen. Det lykkedes ok, og her er resultatet, taget med mit lortekamera, som ud over sin helt almindelige lortefaktor nu også gerne vil trække røde tåger ind over alle billeder. Gæt, hvad jeg ønsker mig til jul. Suk.
Sorte ting (med moderationer) – som fundet af Klara og Julie:
Yndlingsbilledet over dem alle
En box med hygge
Yndlingsuniverset over dem alle
En lille diskret hilsen fra Agnes, i vindueskarmen
Yndlings-nytårsaften-bluse
Pose fra øøøøøndlingsbutik med favorit tøjmærke
Mit bedste hårspænde
Favorit taske pt. Jo, i min verden er den sort. Se dog ordentligt på den!
Klaras nye flyverdragt, som hun selv har valgt! Endelig, endelig ovre den hysserøde periode!
Yndlingsangulus
iDimser vi elsker
Et par favorit ingredienser – ikke nødvendigvis sammen
Og sidst men ikke mindst, yndlingsbørn, aldrig iført sort, men tit gået i sort, foran børnetime
Skægt. Jeg er blevet tagget 2 gange og begge gange skulle farven være lilla. Jeg har intet – absolut INTET – lilla i mit hjem. Bortset fra en toiletdør 😉
Næste gang skriver du bare til mig Frederikke… så kan vi bytte.
Haha Coolt.
Hvor er den ældste blevet pæn altså.
Altså Julie, jeg tænkte jo på at tagge dig, men kom så lige præcis til at tænke på dit defekte kamera og dine andre problemer (så vidt jeg husker?) med at uploade billeder!)
Men ved du hvad, så vil jeg da skynde mig at tagge dig med et eller andet eksotisk. Skal bare lige komme i tanker om hvad det skal være. For jeg vil da altid gerne lege med dig!
Hvor ser Klara helt vildt stor og omsorgsfuld ud sådan som hun sidder der med Agnes.
OG jeg er ret vild med din ‘sorte’ taske 😀
Jeg er også tæææmelig forelsket i uglerne..sååå fine såå fine. Troede jeg faktisk var den eneste i dette land der led af melanfobi, forbi for sort, eller dvs. det gør jeg egentlig ikke i mit tøj, men kun ihjemmet. jo flere farver og mønstre jo bedre. Ikke noget manden i hjemmet er helllt enig i, men næsten, eller lidt…
Skøøønnne døtre. Udlejer du?
Kom Klara til at se så stor ud af at starte i skole? 🙂 Fik i lørdags brev fra kommunen om, at min ældste datter vil være velset i skolen efter sommerferien. Det fik næsten mig til at gå i sort! Synes “man” har store børn, når de er skolesøgende… Men det varer vel bare en uge eller to, og så er det hverdagen?!
Skønne unger! 🙂
Hvem af de to ældste søstre er dig? 🙂 Meget rart at have ansigt på den blog man jævnlig læser jo 🙂
Åh Mette, det er desværre mig der er den tykke i kedeligt tøj. Det var regnvejr og billedet skulle være sådan et hverdags et. Det blev det sørme også. Men jeg er meget glad for det.