Jeg har haft den bedste weekend nogensinde. N o g e n s i n d e.
Tog toget til Jylland fredag eftermiddag og landede omkring 5 timer senere hos min bedste gamle veninde M. Så ledte vi i det mørke Jylland efter noget aftensmad, men Jylland havde lukket, så vi endte med at købe ind til sandwicher. Så slappede vi af og slappede af og var helt afslappede. Der var ingen børn der skulle affodres, puttes, overtales, nurses, genputtes, slåes ned eller bedøves. Bare fred og venindeskab. Og de unge mødre på tv.
Om lørdagen blev jeg dog alligevel vækket tidligt, men larmen var heldigvis ikke mit ansvar, så jeg sov videre igen. Og da vi så stod op, bagte vi muffins og drog afsted til Horsens og til Trine. Her deltog jeg i det absolut hyggeligste blogtræf jeg nogensinde har oplevet. Det var så livsbekræftende, så sjovt, så inspirerende. Der var hjælp til strik, til mænd, til børn, til huse, til job. Der var snak snak snak og asti. Masser af asti. Og jeg havde heldigvis ingen børn med. Tror faktisk det lykkedes Sara og jeg at dele mindst en flaske asti uden hjælp fra de andre…
Jeg blev helt sådan … jamen altså, jeg elsker bare andre mennesker!
Da M og jeg så skulle hjemad igen – vi ankom ca. 11 og tog afsted 20.30! – så var eventyret slet ikke slut. Vi skulle hente LovensLangeArm, M´s bedre halvdel, til en fest et sted i Jylland. Spørg mig ikke hvor, selv om jeg sad med kortet… Vi fik set lidt af landet. Hatting. Flemming. Kør… Lør … et eller andet sted med K og Ø. Og Molker. Da vi endelig fandt den rigtige drageflyverklub og Panserbassen, havde de resterende muffins nærmest krydset ækvator, og i stedet for Linieakvavit havde vi en vasketøjskurvfuld af Molker-Muffins.
Det tog 1,5 time at køre til Horsens og 2,5 time at køre hjem igen. På et tidspunkt havde vi kørt i mindst en halv time, og der blev ved med at stå Horsens – 11 km. på alle de skilte vi så! Totalt parallel univers.
Søndag tog jeg toget hjem igen, og der var heldigvis nogen der blev rigtig glade for at se mig. Det er jo også rart nok.
Mandag… jeg kan overhovedet ikke huske, hvad jeg lavede mandag… joh, Agnes blev hjemme, så det var nok noget med at kravle rundt på gulvet og samle perler op, samt tilberede endeløse måltider i køkkenet. Tirsdag… det er jo i dag. I dag har vi haft to møder på mit arbejde, og så hastede jeg hjem og solgte en flyverdragt til en læser. Super handel og så får Agnes også vinterstøvler i år.
Jeg har bekymret mig lidt om vores økonomi, fordi Kristoffers tænder altid skal på værksted. Og så skulle bilen på værksted. Og så skulle Klara have flyverdragt og vinterstøvler. Og jeg har ingen cykel og Kristoffers går hele tiden i stykker, og han skal egentlig bruge den hver dag. Og så gik hans mac også helt kaput færdig. Og vores digitalkamera lægger røde skygger på alle billeder, så derfor har der ikke været fotodokumentation på bloggen i nogen tid… Men nu har jeg lige set Luksusfælden på tv3, og der er da godt nok altid nogen, der har det værre end en selv, hva?
Hahahaha ja skål på det. Jeg kommer så sjældent ud 🙂
Jeg tror til gengæld jeg kom til at drikke en hel flaske selv…. Og nøhj, hvor blev vi kloge at høre på!
Jeg har i øvrigt reserveret det plejehjem hvor vi skal blive gamle sammen 🙂 De siger det er ledigt til os om 40 år, men vi skal selv betale for Julias rollator…
Hun får ikke brug for en rollator, så længe der er rødvin nok. … men jeg er altså ikke gammel om 40 år. Ikke gammel nok til et plejehjem i hvert fald.
Har I allerede aftalt hvor vi skal blive gamle og udslidte sammen? Jaså – det er fantastisk…
Kan I ikke bare rive pomfrittens tænder ud? Så der er råd til en cykel til dig?