Klara og jeg holder efterårsferie.
Indtil videre har vi:
– været i Build a Bear butikken og ruineret os selv.
– været i biografen to gange og set Op og Ice Age 3 – begge med stor lattersucces.
– spist chokoladekiks på en tirsdag! Uhh. En hel rulle.
– set en hel del tv.
– aftalt at lege med Alberte i morgen.
– lavet et herbarium, med inspiration fra denne fabelagtige billedbog: Snabels herbarium, af Christina Weise, illustrationer af Rasmus Bregnhøi (min all time favorit!) (Undtagen dig Anna, selvfølgelig. Og dig Pia. I styrer for vildt.)
Nå, men denne her bog, den elsker vi. Og nu har vi plukket blomster, presset blomster, sat blomster op på pap og skrevet navne under. Vi er nørder, og vi er stolte af det!
11 Kommentarer til Efterårsferie