– se lige, hvad Agnes får:
Det er Nina der har strikket den, og knapperne købte vi inde på Kunsthåndværker markedet, den forfærdelige dag hvor min pung blev stjålet.
Hvis alting falder i hak, så ankommer trøjen i morgen, og så må vi se om den passer den lille dame.
Og hvis man kan lide strik, så kan man vinde mere af det, i Ninas give away (og skal vi ikke også snart have sådan en igen her?? Jo!)
Og hun ER altså en lille dame, hende Agnes. Jeg synes, hun er blevet så tynd. Hun er syg for tiden og spiser ikke ret meget, og stor har hun jo aldrig været, og nu synes jeg hendes arme er bittesmå og måske knækker de snart? Jeg er skiftet tilbage til sødmælk og tilbyder avokado og banan ad libitum og putter masser af smør på havregrøden, men hvad kan man ellers gøre? Og ja, jeg ammer også stadig. Håber desperat at hun vil suge noget af mit fedt… ikke at det ser ud til at ske.
Jeg ringede til lægen i morges, fordi det er feber, snot og hoste og jeg tænkte, måske er det den der influenza. Men jeg er ikke specielt bekymret, for hun er glad og sådan set ret frisk. Og de var heller ikke særligt bekymrede. Så nu får hun bare nogle dage hjemme, og så håber vi hun er frisk til vuggestuens sommerfest på fredag.
Kan selvfølgelig også være, hun følger sin storesøsters eksempel og bliver sådan en, der altid er syg når der er sociale arrangementer i inst.
Den er dælme lækker.. jeg er fuldstændig solgt… tak for link
Hvor er det træls med den sygdom.. Det gør lidt ondt på een, når de pus er syge.. Jeg er dog overbevist om, at de kan fake en raskmelding i et snuptag… sommerfest er da ikke at gå glip af..
Sikke en fin cardigan 🙂 Faldt lige over din blog og endte med at bruge en masse timer på nettet fordi jeg skulle de ting du linker til hihi 🙂
Vil bare lige sige, at min søn på 20 mdr har været konstant syg hele sidste vinter med snot, hoste og feber.. Det startede op igen her for 2-3 uger siden. N u har vi været til akupunktur to gange og det er allerede i bedring. Og vi er begyndt at få mere nattesøvn fordi han ikke hoster om natten længere… Mange vil sikkert tænke at det er en lidt hidsig metode til små børn, men jeg prøvede det fordi jeg selv snart er færdig som akupunktør.. og det er så mildt og nålene skal bare lige ind og ud med det samme. Min søn mærker intet til det og bad endda om een mere da han var færdig 🙂
Nix, jeg synes han er en dominerende, iskold kontrollant. Men ham der jake – varulven – ham kunne jeg springe på til hver en tid!
Den er bare så fin!
Det er skønt at der er nogen der gider at strikke. Vi har en speedstrikkende mormor. Som kommer i morgen og afleverer en kjole. Og medbringer farvekort, så vi kan vælge garn til næste projekt. Det er så fedt, når jeg nu bare ikke har tålmodighed til at strikke selv.
Ulempen er, at hun klun gider strikke til børnebørnene. Vi andre er for store.
Hvor er det en sød trøje. Hvad gik det op i med dit eget strikketøj? :-)))
God bedring til den lille.
knus Helle
Den er altså godt nok fin. Og det med at blive syg… ja, det er vist del af hele det der småbørnsforældreskab. Jeg gruer allerede for efteråret.
JAAAAAAAAAAAAAAAAAA du læser også Twilight!!! Er du også forelsket i Edward Cullen?
Uhh Helle – jeg fik strikket sådan en fin vest. Og så gik der så lang tid inden jeg gik i gang med den næste, at jeg allerede havde glemt hvordan man gør. Så nu syer jeg i stedet.
Så du ledte efter en “Fuck Google-ask me”-bluse – har lige købt den på http://andigear.com for ca. 90-100 kr. inkl. 🙂
hmmmm…. synes bare ham cullen er temmeligt lækker… men ja, måske ret kvælende…
Men det er jo okay Julia – der er mange der er vilde med ham. Og han er også lækker. Jeg synes bare, han mangler selvironi og så kan jeg ikke klare den der amerikanske bestemmertype.