Panik med skat

Nu for tredje år i træk! Jamen jeg ved ikke hvorfor. Jeg ved ikke, hvorfor jeg hvert eneste år glemmer det?

Man skal selv gå ind i sin årsopgørelse og taste sit befordringsfradrag ind, Julie. Hvert år! Fordi skat ikke ved, om du stadig har det samme job og kører lige så langt.

Nå. Ok. Men burde de egentlig ikke vide det, når de nu får mine lønoplysninger fra min arbejdsgiver? Der er da både adresse og alting på? Nej, det ved de så ikke. Derfor får jeg hvert år et kæmpe chok, når jeg skal betale 17.000 tilbage eller 11.000 eller den slags. Og bliver helt depri og går op og lægger mig. Og hyperventilerer over manglen på evne.

Indtil en eller anden siger til mig “har du husket det der med dit befordringsfradrag?”

Og nej, det har jeg så åbenbart aldrig. Men nu har jeg. Og nu får jeg tilbage, i stedet for at blive ruineret.

Ellers sker der ikke noget. Quasimodo sidder stadig herhjemme med sit gigadontiske knæ, som ingen ved, hvad der er galt med. Normalt er det ret ubrugeligt med sådan en akademiker type, men i det mindste kan han arbejde hjemmefra. Det var ikke gået, hvis han havde været elektriker. Heller ikke selv om jeg virkelig mangler en elektriker til at arbejde i hjemmet.