Fest uden net, men med tyl

I weekenden var jeg så langt ude, at jeg ikke havde internetforbindelse. Det var skræmmende, men jeg fik det bedste ud af det. Vejret var skønt, folk var søde, stedet var perfekt, maden var rigelig og god. Her er hytten. Uden for lands lov og ret. Under radaren, om man så må sige. Jeg står nede på stranden og tager det her billede.

20120806-113512.jpg

Så du kan nok se, at beliggenheden ikke fejler noget. Der var spil og lege, og snak og hygge. Jeg havde min kjole fra Lady V London på, og et lyserødt låne-pettiskirt indenunder og så de her gule sko til 100 kr. som AB købte til mig i Roskilde. Og jeg kan lige så godt sige det – det ER sjovere at gå til fest i den slags tøj. Selv mænd – helt almindelige, ignorante, heteroseksuelle mænd – sagde til mig wow, sikke en flot kjole! Og senere, da vi blev fulde og dansede løssluppent indtil 04.30, ville alle damerne prøve det magiske skørt og nu vil de alle sammen købe sådan et og være feminine og festlige. Forstår jeg godt. Jeg har tit lyst til at gå i det på arbejde.

20120806-113534.jpg

Hvis du følger med i syre-pose eksperimentet: Som man kan se på dette billede, skaller mine fødder ikke overdrevent meget oven på endnu. De skaller meget nedenunder og i kanterne. Og lidt oven på tæerne.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

12 Responses to Fest uden net, men med tyl

  1. Marie U. skriver:

    Kjolen på Lady V-linket ligner min brudekjole, og jeg havde den også på med tylskørt under. Fantastisk kjole, som bare gør danselysten større 🙂
    Nu hvor jeg hører din historie, glæder jeg mig lidt mere til at få talje og krop tilbage, så kjolen atter kan bruges…

  2. Solveig skriver:

    Wow for nogle fede kjoler! Hvordan ligger det med størrelserne – kan man regne med diverse omregnere til europa størrelser?

    • julesrules skriver:

      Det synes jeg godt. De er bygget til kvinder med noget til gården og til gaden og går ret højt op i str. Men min overraskede ikke – den var som jeg regnede med.

  3. Christine skriver:

    Julie… Ved snart ikke, hvad jeg skal sige.. TAK for endnu et fantastisk link ;O) Sikke nogle forrygende kjoler. Bestilte du din kjole online? ER helt solgt jo..

    • julesrules skriver:

      Ja! Vi bestilte nogle veninder sammen og sparede porto, men selve kjolerne er helt rimelige i pris. Tror jeg gav 400 inkl porto for min blå. Og de laver hele tiden nye modeller, i små oplag.

  4. Christine skriver:

    Jah, der er endda nogle af dem, der står til 25£ :O))

  5. karinott skriver:

    Tusind tak for det link! Jeg er også helt solgt til både kjoler og pris. Men hvorfor tager du egentlig ikke den slags på på arbejde? Jeg tør vædde med, at det ville løfte humøret hos alle omkring dig. Hvorfor skal det være så kedeligt?

    • Julie skriver:

      Du har ret 🙂 Og jeg gør det også en dag. Men nok uden petticoat under, for det fylder virkelig meget. Jeg ville rage alting ned fra hylderne…

      • karinott skriver:

        Jeg kan anbefale at gå i festligt tøj til hverdag 🙂 Jeg har gået rundt i farvestrålende satinkjoler dagligt, siden jeg syede en flok i starten af året. Man får de gladeste smil og rareste kommentarer.

  6. Maria skriver:

    WOW!!! Bare wow…
    Det er sådan en kjole en hver pige MÅ eje :o)
    Tusind tak for linket ;o)

  7. Pingback: Bryster burde være default! | The CityGirl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.