En hurtig mulighed for to slikmunde

Jeg er inviteret til et bog arrangement på tirsdag d. 2.10.
Det er noget kort varsel, men vil du med? Skriv en kommentar hvis du vil, og så vælger jeg to ud søndag aften.

Det drejer sig om førstehjælp til alle, der ikke kan holde snitterne fra slikfadet.

Har du svært ved at lade slikket stå? Falder du i, hver gang du ellers havde bestemt dig for, at det skulle være slut med søde sager? Nu er der hjælp at hente for alle, der ikke kan holde snitterne fra slikfadet.

Vi vil gerne invitere dig, og to af dine bloglæsere til et særligt VIP arrangement tirsdag den 2. oktober kl. 19.00- 20.30 i forbindelse med udgivelsen af Umahro Cadogan og Lone Rasmussens nye bog Slip Slikket – du behøver ikke at kæmpe.

Tag dit yndlingsslik med…
Til arrangementet giver Umahro og Lone deres bedste råd til, hvordan du kan erstatte slikket med andre vaner, din krop bliver gladere af. Umahro afslører, hvad dit yndlingsslik egentlig består af og Lone giver strategier for, hvad du gør, når det sorte hul i maven eller den bevidstløse proppen i munden truer med at tage over.
Så hvis du tør, så tag dit yndlingsslik med under armen – vi lover, at det aldrig bliver helt det samme igen!

Goodiebag
Til arrangementet får du en goodiebag med bogen + lækre overraskelser fra Umahros køkken. Der vil være prøvesmagning af et par af de lækre godter, du kan finde i bogen, samt et lille glas.

Om bogen
Med bogen giver Umahro Cadogan og Lone Rasmussen alle deres bedste råd til, hvordan du kan erstatte slikket med andre vaner, din krop bliver gladere af. Umahro afslører, hvad dit yndlingsslik egentlig består af (vidste du fx at den ingrediens, som gør skumslik elastisk, er præcis det samme, som gør tapetklister … ja, klistret?) og Lone giver strategier for, hvad du gør, når det sorte hul i maven eller den bevidstløse proppen i munden truer med at tage over.
Her er ingen løftede pegefingre, fanatiske sundhedskurer eller trusler om slikcølibat. For både Lone og Umahro elsker selv at spise masser af godter – de foretrækker bare, at de er lavet af gode råvarer uden tilsætningsstoffer.

Umahro Cadogan (f. 1977) er ernæringsekspert med speciale i biokemi og adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine på University of Western States. Medstifter af Sundhedsrevolutionen. Konsulent for flere helsekostfirmaer, underviser i sundhed og ernæring, udvikler helsekostprodukter m.m. Har tidligere udgivet bl.a. Køkkenrevolution på høje hæle (2007), Køkkenrevolution for hele familien (2008) og Herrerevolution (2011).

Lone Rasmussen (f. 1978) er stifter af powerprinsesse.dk (2001). Hun har afholdt over 500 foredrag og events med fokus på kvinder, der ønsker at udvikle deres indre styrke og booste deres kvindelighed.
Er forfatter til Fra pæn pige til powerprinsesse (2009), og kvinden bag KarmaKlubben, der siden 2008 har lagt navn til mere end 90 dansefester for mænd og kvinder. Blogger på sitet www.powerprinsesse.dk

Arrangementet afholdes i København K

20120927-161110.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Responses to En hurtig mulighed for to slikmunde

  1. Rikke skriver:

    Åh den bog skal min far have! Han har sukkersyge – og kan bare ikke holde sig de søde sager! Må straks finde den! Blogarrangementet får vi dog svært ved at være med i puljen om en skøn aften, der er lidt for langt 🙁 Men god aften til dig og den heldige 🙂

  2. Erika skriver:

    Åh, det gad jeg godt. Desværre kan jeg ikke lige tage til Kbh. efter det. Måske ‘nogen’ kunne inspireres til at lave noget lignende i Aarhus? 🙂

  3. Rikke skriver:

    Mig mig mig 🙂 Hilsen slikomanen 🙂

  4. Pia Pattinson skriver:

    Mig mig mig… er vild med slik…og med Julie…og også med ham der Umahro :fræk:

    • Pia Pattinson skriver:

      Åh, må melde mig ud af konkurrencen igen…. dobbelt bookning :-S Øv Julie… men en super lucky bug, der vinder….

  5. Karen skriver:

    Jeg har en historie om Lone Powerprinsesse som du må høre, hvis jeg må komme med 😉
    Bh Karen

  6. Altså nu har jeg overhovedet ikke svært ved at holde snitterne fra slikket… ahem…. hrmm… bum bum bum.. Dælme ærgerligt at KBH ikke er tættere på Ååaarhus 🙂

  7. Clarke skriver:

    “strategier for, hvad du gør, når det sorte hul i maven eller den bevidstløse proppen i munden truer med at tage over”….ok, hvem vil ikke gerne have sådan nogen strategier, jeg vil ihvertfald gerne, især nu hvor jeg er på barsel og har lidt for god tid til at hygge proppe mig. Jeg er klar på tirsdag hvis det bliver mig.

  8. Mette Nielsen skriver:

    Uhh mig mig mig, køber slik til mine gæster… Men der er Aldrig noget når de kommer:-/

  9. Sanja skriver:

    Jeg springer aldrig en mulighed for en aften med totalt yndlingsbloggeren over 😀 Og jeg tager en gave med til dig hvis jeg vinder 😀

  10. Pingback: Mandag vs. 2 | Om livet i al almindelighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.