Nej.
Har jeg solgt alt mit lort på loppemarked? Nej. Børnene er her jo endnu, ikke? Hahahahahahaahahahahaha, aj, okay, dårlig joke, for de er vildt søde. Lige pt i hvert fald. Fordi de begge to sover. AAAAArrrhahahahahahahaha.
Nå. Men nogen har da vist solgt deres sans for humor på loppemarkedet, og fået cerut-fyrens humor med hjem i stedet. Ham der havde fadøls-standen lige bag vores bod. Med diskolys. Og askebægre trods rygeforbud. Ham der, jo flere af sine egne fadøl han drak, oftere og oftere forsøgte at købe Agnes for en hundredkrone. “Hun koster mere end det”, sagde jeg. “Jeg har jo selv lavet hende. Det tog lang tid.”
Mand, hvor er der mange skøre typer på loppemarkeder. Der var en dame med en bod længere henne, og hun gik rundt med en stribet te-hætte på hovedet. Hun lignede paven lidt.
Vi fik solgt ret meget, men jeg tjente ikke millioner, for jeg er lidt en weird blanding af kapitalist og socialist. Ja, jeg ville gerne sælge mine ting og tjene penge. Men jeg ville hellere sælge dem billigt til nogen der blev glade for dem, end ikke at sælge dem og så være nødt til at rydde dem op bagefter og smide ud og sende til genbrug. Så jeg var hende der solgte ting til 2 – 5 – 10 – 15 og op til maks 30 kr. Tror jeg tjente omkring 500 i alt, men en del af dem blev brugt på stedet fordi Klara var med. Mand hun elskede det. Hun rendte rundt og købte alle mulige små sære ting. Dukker, plastik hjerter, mobil tlf lir, nøgleringe, punge – hvad som helst, som folk ville sælge hende til 2 eller 5 kr.
Jeg solgte en masse tøj til en dame, der ville sende det hjem til sin familie på Filipinerne. Så hun fik 12 stk for 60 kr. Børnetøj og nogle af mine gamle t-shirts, der har ligget i kælderen i 5-6 år. Jeg solgte også verdens grimmeste fleecedragt for en 10´er til en ung familie der så ret fattige ud. Og jeg solgte min underbos porcelæns stel til en sigøjnerkone – 20 dele for 25 kr. Hun fattede ikke sit eget held, og måtte have sin dreng på 8 år, der talte bedre dansk, til at oversætte fordi hun ikke troede på, at det var så billigt. Men jeg skulle jo bare af med det mand.
Jeg solgte en gammel dynejakke, som jeg har brugt 3 gange for 4 år siden, til en invandrermand, for 25 kr. Den var til hans søn. Han købte også mine gamle gummisko, for 22 kr. Til sønnen.
Men rig eller ej, det var en fantastisk følelse af skille sig af med ting på den måde. Ting jeg har haft liggende i kælderen i årevis, og nu er der nogen som er glade for dem. Ting som ellers bare skulle smides ud. Tss, klamme klamme forbrugs samfund.
Og jeg begik kun en eneste fejl. Jeg solgte nogle lilla fløjs smækbukser, som Klara engang brugte. Jeg solgte dem fordi de ikke sad så godt på hende og fordi de ikke kan knappes op i benene, og det er upraktisk når det er til et blebarn. Men i det øjeblik jeg så damen stå og knuge sit fantastiske fund ind til sig, vidste jeg, at jeg skulle have taget dem fra og beholdt dem. Og i morges, var jeg lige ved at tude. For pludselig kom jeg til at tænke på det her billede, hvor hun har dem på:
Hun ser Hafferlaffen, for første gang. Sammen med sine Hafferlaffer. Og nyder en chokoladekiks. I solen. Tror hun er tæt på 2 år? Lilla fløjs smækbukser, nu solgt ØV, og orange/rød stribet katvig bluse, gemt i kælderen. Hun er såååå sød. Mand, hun var dejlig dengang. Er hun da også nu, men faktisk på en mere krævende måde. Nå, men i morges var jeg tæt på at græde over det med de bukser. Jeg egner mig ikke til at skille mig af med ting, for jeg forbinder dem med følelser og minder. Jeg kan også huske hver en ting jeg har solgt i weekenden, hvem der gav mig den eller hvor jeg købte den, hvornår jeg brugte den, til hvad, sammen med hvem osv.
Men solgt er solgt, og der er kun en ting at gøre – vi må finde de perfekte lilla smækbukser igen. Så Agnes kan få nogen på, når hun bliver 2 år. Og I skal hjælpe mig. Find nogen! Jeg mener jeg har set nogen fra Småfolk?
Og rig? Nej. Jeg har allerede brugt pengene. På en ny mobil tlf. Har haft den samme Nokia i 6,5 år. Og nu havde de en uden abb. til 549,- i føtex. Så nu kan jeg tage mobile billeder og krydre mine små hverdags historier med snapshots. Glæder I jer ikke allerede? Gør jeg i hvert fald!
Ok, så blev du ikke rig på den kapitalistiske måde, men er du da gal en karma! Jeg ville have gjort det samme, både solgt det hele billigt til nogen der ville blive glade, og fortrudt et eller andet, så jeg kunne vågne grådlabil op næste morgen. Har sorteret tøj så sent som i dag. Ting som jeg aldrig mere får brug for ligger nu i en kæmpe stak i baggangen, fordi Åhhhh, minderne, minderne.
Og ja, loppemarkeder er altså næsten en planet for sig. Jeg har en veninde som på et tidspunkt solgte brændte mandler på alle jyske krejleres moder, det blå marked i Låsby. Det var weird.
Ja, vi mødre er nogle bløddyr! 🙂
Der kommer heldigvis også gode tider, når de bli’r større, selvom jeg bestemt ikke er enig med søn i hans hængerøv.
Øv det er bare det værste.
OshKosh har nogle lilla-hvidstribede overalls. Men det er nok ikke det samme. Eller nær så godt. Tilgengæld kan de heller ikke knappes op. (men vi er glade for dem alligevel)
Halling har også lavet nogle søde retro agtige nogle med store gule knapper:
http://www.narrestreger.dk/varedetalje.aspx?id=1388
Og endelig har GRO nogle fine, fine overalls i blød lilla fløjl:
http://www.tinyzone.dk/product.asp?product=10898
Det var lige hvad jeg vidste om den sag. Såmænd.
TILLYKKE med ikke at være blevet rig, men at ha’ gjort en masse mennesker glade! Det er simpelthen den rette loppemarkedsånd. Jeg hader de der mennesker der står med gammelt affald og tror det er guld. De vil ha’ formuer for det, får det ikke solgt og ender med at gå hjem og smide det hele ud, jamen, altså!
Jeg er også samler, men lider af oprydningsvanvid, og jeg kan fortælle dig at man bli’r bedre til at skille sig af med ting med alderen, måske er det vane. Jeg er også en frygtelig nostalgiker og ser affektionsværdi i de meste banale og håbløse ting. Når så man begynder at være “hård” bli’r man bedre og bedre til det. Jeg kan godt forstå følelsen med de lilla bukser, men du ved jo godt, inderst inde, at de var dødupraktiske, så idéen med at finde deres mere praktisk dobbeltgænger, tror jeg er rigtig go’.
Jeg har faktisk et par flyttekasser i skunken med tøj og ting fra da søn var lillebitte, han er nu en flabet teenager på 15, og da jeg ryddede op i det i sommer (vi fik nyt tag, så der skulle muges ud), måtte jeg sætte mig ned og tude. For det hele var bare SÅ småt og SÅ skønt og den tid kommer bare ALDRIG tilbage. Jeg har allerede sagt til ham nu at han har bare at lave nogle børnebørn til mig, nå!
kh.
Sanne
Tro det eller ej, men Sanne – jeg tuder bare af din beskrivelse af det med sønnens tøj. Tiden går bare så stærkt og de er bare så søde som små. Øv. Og juhuu.
Jeg var så sentimental på det loppemarked, at jeg ikke engang kunne klare, at min veninde solgte en masse af sit lækre mærketøj – som jeg jo har set hendes datter være baby i!! Så jeg købte det til en anden veninde, der venter sig… så kan jeg jo se det på en baby en gang til 🙂
Hvor dejligt at damen blev glad for de lilla bukser. Nu var de jo sorteret fra.
Selv afleverer jeg bare tøjet i den lokale genbrugs, og skynder mig så ud igen inden jeg når at fortryde.
Vi har jo ikke PLADS til alt det vi får og køber, hvis der ikke er noget som kommer ud igen.
Men pøj pøj med de nye bukser – som kan knappes op!
😉
Altså, jeg ville også satse på OshKosh de lilla-stribede til 299 kroner. De helt nye modeller kan altså knappes op i benene, vi har de rødstribede, og de kan knappes op, tvivler på at det er anderledes, fordi de er lilla, men måske?
Var til rytmik i dag, hvor et barn havde de lilla – de er FEDE – og kan knappes op i benene! Dem ønsker vi os til jul. Ja.
Du er en loppemarkedssælger efter mit eget hjerte! Ih guder, hvor jeg dog had-had-hader folk der kræver urimelige summer for deres gamle ting, som de jo ret beset vil AF med. Altså. Så, jo, jeg er osse sådan en der sælger alt for 2, 5, 10, 20 kroner, og en sjælden gang i mellem 100 kroner. Men så er det også kram. Godt gået!