Karmisk økonomi

De der kender mig godt, vil vide at jeg altid har kørt min økonomi efter et meget hippie agtigt begreb. What goes around comes around. De der giver, skal modtage. De der bruger, får.

Sådan er det bare. Jeg har altid brugt mine penge løbende og når det så aller sortest ud, så vupti fik jeg penge tilbage i skat, eller havde fødselsdag eller modtog et arveforskud eller en gave eller noget andet. Det har ALTID løst sig. Altid. Og jeg har altid ment, at de der gemmer til natten, gemmer til katten. Så ikke noget med at spare op til uforudsete begivenheder – for det eneste du så kan være sikker på at få, er netop uforudsete begivenheder og/eller regninger. Det er universets orden. Karma. Uomtvisteligt.

Jeg har aldrig diskuteret disse forhold med min ellers meget søde bankmand. Selv om han altid har travlt med at pointere, hvor meget han forstår mig osv, så tror jeg måske at lige den her strategi er for meget for hans blodtryk. Han kan bedre lide når vi snakker kapitalpension og børneopsparing.

Nu er der så sket det, at jeg her i juli – som jo i forvejen er en dyr terminsmdr. – har modtaget to dyre uforudsete regninger. Og jeg har undret mig over hvorfor (altså ud over, at det var fordi jeg havde et hul i en tand og nogle penge vi skyldte for daginstitutionen…) – hvorfor pludselig alle de voldsomme udgifter?? Ferieplaner, barnedåb, tandlæger, kommunen osv, og så oven i købet nu, hvor jeg her midt i august går over til dagpenge i stedet for fuld løn.

Og så slår det mig! Det er da min egen skyld, mand! Jeg har gemt til natten og til katten! Jeg har sat penge til side, til uforudsete udgifter – og det er så lige præcis hvad jeg har fået. For hvis man forestiller sig noget nok, så sker det. En anden uomtvistelig sandhed.

Jeg har jo gemt en masse fra det der arveforskud, som jeg fik til jul. Satan og helvede, det er min egen skyld! Så nu skal de penge bruges! VÆK med dem – bruger dem på barnedåb og ferie, og resten vil jeg forsøge at omsætte til sådan en her:

cykel 

Har vi en plan? Det tror jeg NOK vi har! 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

14 Responses to Karmisk økonomi

  1. arty-farty skriver:

    Karmisk økonomi? Så fik endelig mine økonomiske begreber et navn! Karmisk lyder ligesom bedre end tilfældig – som min mand for nuværende kalder min økonomiske sans.

  2. Jennie skriver:

    Yessssss. PRÆCIS! Du er levende bevis. Vi må aftale en shoppetur pronto. Jeg har faktisk lige fundet to gavekort á 100 kroner hver, fra min husbonds lidt fedtede familie, og nu skal jeg ud og sælge nogle cd’er. Mon ikke det giver skepper nok til en sød lille stearinlys? Eller en meget lille pakke med laks i mad og vin?
    Hov, kom lige i tanker om at den 10 mands hornorkester som jeg ville have til at spille til min fødselsdag, ikke kan spille alligevel. Pis! Jeg må skynde mig at finde noget at bruge 5000,00 kroner på, hvis pengene skal kunne rulle ind…

  3. Lena skriver:

    Hov! Der kunne jeg vist lære en hel del.
    Jeg var ellers lige begyndt at få skrupler, fordi jeg bruger penge på en båd. Men alle de penge jeg har fundet rundt omkring de seneste uger må jo bruges igen hurtigst muligt. Det lyder meget rimeligt. Hellere på en båd end på buler i bilen.

  4. julie skriver:

    Præcis Lena – det er nemlig sådan man skal tænke.
    Jennie – lad os shoppe til august – jeg kan ikke overskue det før ferie og barnedåb.

  5. Annette von Pond skriver:

    Hvad koster sån’ en svend? Jeg er også på barselsdagpenge fra indeværende, så jeg må vel have råd til den????!!?? 😉

  6. julie skriver:

    Tjah, jeg har fundet en brugt i Åbenrå til 13.000 – men så koster det vel næsten det samme at fragte den herover… Fra ny koster de omkring 18.500. Ret pepret synes jeg. Men hvor ville det altså bare være praktisk når man skal hente og bringe to børn. Og så kunne man slippe for bilen til alle de der korte ture, ind til byen, til venner osv og ned og handle og til stranden og på legeplads. Jeg undersøger pt om man kunne splejse med resten af familien og gøre det til en dåbsgave…

  7. Bjørn skriver:

    Karmisk økonomi – hmm – har jeg ikke læst om det i et partiprogram engang???

  8. julie skriver:

    Jo, Bjørn, det skal da nok passe at der er nogen der deler min indsigt i økonomiens snirklede kroge… kunne være den siddende regering kunne lære noget af det?? 🙂

  9. Bjørn skriver:

    ja, det tror jeg da helt sikkert de er åbne overfor. Man har Master Fatman ikke prøvet – det var det jeg hentydede til. Puha det er fredag…

  10. Karen skriver:

    Hej Julie. Jeg kan anbefale en cykel-anhænger i stedet. Der er nogle fede på markedet og det smarte er at man kan lade den stå i vuggestuen/børnehaven og ikke skal køre rundt med den når der ikke er børn i den. Vi har selv en chariot corsaire og den fandt vi brugt til 2000 på dba.dk. Ellers forhandles de fra ny hos bla. http://www.abc-kids.dk.

  11. julie skriver:

    haha Line, ja sådan kan det gå… hende der syede min er vist på ferie, så det er nok derfor. Hvilken mei tai har du købt??

  12. Line fra Vanløse skriver:

    Åh ja, her sad man lige og surfede, mens man overvejede, om man nu skulle købe den MT fra Rub und Stub elelr ej.. Og så toner dette fantastiske indlæg frem på skærmen.. Og så TØR man jo ikke lade være, for hvis man ikke køber den nu, for de sidste penge på kontoen, så risikerer man jo, at der ALDRIG mere går penge ind på den konto dér..
    Så “Bestillingen er gennemført”.
    Og har forøvrigt lige købt en helt VILDT flot Onbu på slyngebarn. Har aldrig prøvet sådan en, men den var flot og billig, og med henvisning til førnævnte årsag røg den også på bestillingen. For ikke at nævne den RS, jeg også lige har købt af én derinde, da jeg ikke har hørt fra hende, der havde syet din, og jeg var blevt utålmodig :o)..
    Og midt i knokleriet med at bruge penge, havde jeg så glemt mandagstortur -og nu er det jo “desværre” for sent :o)

  13. Line fra Vanløse skriver:

    En rub und stub..
    Knap så farvestrålende, som jeg oprindelig havde tænkt, med KS og det i baghovedet, men kunne altså bare ikke vente, så jeg hoppede på en flot, grøn én
    http://www.rubundstub.dk/?id=43219&catalogue_selected=20969_1841
    Nu ser vi, den RS, jeg har købt er med fanned (eller hvad fanden det hedde) skulder, og hvis det ikke lige er sagen, prøver jeg Sidse igen og sælger den anden..

  14. julie skriver:

    Den er da vildt flot Line!
    Jeg kender kun til pleated skulder og det passer mig fint. Men jeg vil gerne prøve din en dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.