Nu er “fit” jo sjældent det mest brugte tillægsord om nybagte mødre. Eller daggamle mødre. Eller månedgamle mødre…
Og derfor forstår jeg heller ikke det såkaldte mor-barn træning som jeg nu frekventerer hver mandag. Man må antage at centeret der udbyder holdet gerne vil have så mange kunder som muligt, og jeg går også umiddelbart ud fra at de har en interesse i at holde disse kunder i live. Og malke deres bankkonti i så mange mdr. som muligt.
Men det er måske der jeg tager fejl? Måske er det et større komplot end som så, måske vil de bare gerne have alle os Fedeberg´er udryddet, så de Fitte kan løbe på stier og stræder uden at vi er i vejen med vores vogne og vores (selv)fedme.
I hvert fald ser det ud til, at jeg er kommet på et hold med Træneren fra Helvede. Den Solbrændte Nazist. FitnessFacisten. Kært barn har mange navne. Den Menneskelige Sene. Hun er knogler, musker, sener og læderhud. Og tænder. Som hun blotter og hvæsser, mens hun råber ad os. Lidt ligesom Agnes råber ad mig. KOM SÅ! Komsåkomsåkomsåkomså KOM SÅ!
Skræmmende har hun hele tiden været, den træner, men i dag kammede det da fuldstændig over. Hun havde fjedre under fødderne og råbte hele tiden på MERE ENERGI MERE ENERGI MERE ENERGI. Hvilket hun kunne kigge i vejviseren efter, da kl. var 9.30 og alle tilstedeværende har ammedepoter, manglende balanceevne og børn der vågner flere gange hver nat. Først blev jeg lidt angst, så tænkte jeg – hvad fanden er hun på i dag? Har hun fået for meget guerana i sin morgensmoothie? Men så skiftede øvelsen, og jeg skulle vende mig om, og eftersom jeg stod forrest, fik jeg først dér udsyn til mine tapre med-motionister… et sørg-muntert syn af total mangel på koordination, total mangel på “MERE ENERGI!!” … og så kunne jeg ikke holde op med at fnise. På den angst-hysteriske måde.
Motionen er ellers påkrævet. Ganske som dengang med Klara, tager jeg på af at gå hjemme. Jeg er sulten, jeg hyggespiser og jeg sover ikke nok sammenlagte timer.
Jeg sidder her i min sofa, om aftenen, og så kommer lysten snigende. Jeg ser mig omkring… er der nogen der kigger? Jeg rejser mig lidt tilfældigt op, retter på en sofahynde, fjerner lidt legetøj, fløjter måske uskyldigt, mens jeg helt casual bevæger mig i retning af køkkendøren. Jeg kommer ud i køkkenet, fjerner lidt papirer og lidt mere legetøj, tjekker min kalender og min mobil, som ligger derude. Ser på køleskabet. Kigger hurtigt væk. Ser mig omkring… er der nogen, der kigger? Så spidser situationen til og jeg bevæger mig målrettet mod køleskabet, åbner det (og her går strygerne AMOK – lyt til soundtrack længere nede…), vælger mit offer – en rest couscous salat, en speltbolle med spegepølse – eller oh ve – et stykke hvid chokolade. Eller et glas faxe (fordi Kondi er noget vi drikker…)
Og i mens kører det her soundtrack inde i mit hoved…temasangen til Aftenraid i Køkkenet…
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=fzyi3C4gNnE&hl=en]
– og der hvor trommen slår det sidste slag, er jeg tilbage i sofaen…
hi hi – Du er så sjov Julie – Hvor er jeg dog glad for at jeg lige fik tjekket din blog her lige inden jeg går i seng. Så kan jeg ligge og nynne den melodi i hovedet og måske gå på hugst i køleskabet når jeg på 3. time ikke kan falde i søvn. Godnat!
P.S. Vi er nogen månedgamle mødre der er begyndt at løbe en tur om damhusengen – du skal være velkommen hvis du en aften keder dig i sofaen 😉
Dejlig musik her på falderebet.
Og de skulle da vist lige overveje hvem der underviste på det hold. Glæder mig til at høre hvordan det forsætter
I Norge er det helt almindeligt at spise et par madder, inden man går i seng – det hedder ‘kveldsmat’… Lyder angstprovokerende med det træningshold. Har gået på et apa-hold med en underviser, der hedder Birgitte, og det var både god motion og dejlig rummeligt for slappe mødre & grædende bebser. Ret befriende!
Jep, lige præcis min opfattelse af hende “fitness-dullen” eller hvad man skal kalde hende -for lækker var hun sgu ikke (men det synes hun nok selv :o)
Men nu hænger jeg på hende hver mandag det næste halve år..
HAHAHA!
Det er også hen under aften at det går galt for mig… der er langt fra aftensmad kl 19-ish til godnat kl 23-ish *munch-munch*
Ja, og vi spiser jo børnevenlig aftensmad kl. 17.30-18!! Så jeg er BARE sulten kl. 22!
Hey …husk nu referencen. …. :o)
Nårh ja 🙂 – Tak til Irene for titelsangen – det er rart at vide, at andre også tænker på mig og mit m(h)ad-kærligheds forhold.