Klara og Agnes og jeg havde et projekt. Det lå i en kasse og stirrede på mig i et par dage, før jeg turde tage fat i det…
Vi havde fået en kasse med ingredienser fra Urtegaarden, og der var både til at lave skumfiduser og vingummier. Jeg kom til at sige til pigerne i mandags, at vi skulle lave dem. Men da vi så sad der i køkkenet om eftermiddagen, så kunne jeg godt mærke, at det skulle vi ikke. Min tålmodighed var slet ikke til det.
Jeg er ikke normalt til sådan noget præcisionsarbejde. Jeg laver stort set al mad efter min farmors universalopskrift: “det ka´ du så´en se”.
Hvor meget skal der i? Det kan du sådan se. Hvor længe skal den have? Det kan du sådan se. Hvornår er den færdig? Det kan du sådan se. Mangler der et eller andet? Det kan du sådan se.
Og så stod jeg pludselig her, med en skumfidusopskrift, der bestod af noget med “tag 6 g. citronsyre og rør ud i 44 ml. vand der 35 grader varmt”… aarrrgggg… og min bagevægt starter ved ca. 200 g. Og mit ml.mål ved 50. Men i fredags trak vi vejret dybt, fulgte opskriften slavisk, en ting ad gangen og når det var nødvendigt, så sjussede jeg… Til sidst havde vi den her masse.
I følge opskriften skulle den så ligge der i et kvarters tid, før vi kunne pudre den med druesukker og skære den ud. Men nu havde jeg jo sjusset lidt nogle steder… så den stivnede altså ikke rigtig. Vi lod den ligge natten over, pudret, og dagen efter fungerede det.
De blev meget meget fine! Og smagte også rigtig godt. Meget søde, men det kan vi godt lide. De havde jordbærsmag og kom fra Urtegaarden, som sagt. Næste gang jeg har overskud, laver vi vingummierne! Sværere var det jo heller ikke!
Hvor er den fed den væg der bag pigerne. Hvordan er den lavet?
Det er instagram fotos bestilt gennem printstagr.am og sat op med tape 🙂
Hold nu k… nogle yndige unger 🙂