Det er utroligt mange fordele ved at være gravid for anden gang. Ud over, at man ikke sidder og frygter at blive en dårlig mor – fordi det ved man nu, at man er – hahahahahaha – ej, selvfølgelig er man ikke det… men altså, ud over det, så kender jeg denne gang andre folk med børn.
Det gjorde jeg ikke første gang. Jeg var 26, mand. Folk synes jo, det var helt hen i vejret at være gravid i den alder, og så med en hiphopper man kun havde kendt i 4 mdr. Tsk tsk. Jeg kendte en pige, som havde en datter på et år. Men de boede på Fyn. Heldigvis fik jeg så samlet mig en stor omgangskreds af gravide og mødre – hovedsageligt via nettet faktisk, og i dag har jeg så rigtig mange veninder med børn.
Nogen af dem er dem fra nettet, andre er kommet til på arbejde eller gennem Klaras venner i vuggestue og børnehave. Sådan et barn giver virkelig en, en kæmpe berøringsflade – og der er altid noget at snakke om, også med helt fremmede.
Nå, men så denne gang kender jeg folk, og de har ældre børn og de vil gerne låne mig ting. Og jeg ved også nok til, at jeg kun låner lækre og/eller dyre ting. Ikke sække fulde af overgylpet H og M tøj. Således har jeg pt. lånt en lift af Caroline, en baby autostol af Maya, en super lækker uld/fleece køredragt af Anna, en ældre barnevogn som udelukkende skal bruges til middagslure i haven af Anna og en baby alarm af Trine. Det er da lige flere tusinde kroner, jeg har sparet der. For det var ting vi ikke havde fra tiden med Klara. Vi havde jo helt andre behov med hende, på 4. sal og midt om sommeren, end vi får med et villa-barn midt om vinteren.
Og så kan jeg jo bruge det jeg sparer på økologisk og bæredygtigt produceret babytøj og på den der ammepude inde fra Edgar.
Nårh ja, og gæt lige hvem der stod nr. 1 i bibliotekets kø til den nye Stieg Larsson, Luftkastellet der sprængtes? Det gjorde jeg da. Så gæt lige, hvem der går i seng kl. 20 med en god bog i aften? Yessir!
hæ, sjovt. jeg fik også første barn, da jeg var 26 (gravid efter at have kendt kæreste i 4 mdr.; vi flyttede sammen efter 1 mdr.), og folk kiggede på mig som om, jeg var en uheldig teenagemor, der var blevet knocked up ved et uheld. jeg syntes, det var lidt provokerende – SÅ ung er man da heller ikke, når man er 26, men okay, jeg gik til fødselsforberedelse med lutter førstegangsfødende i alderen 31-39, så klart at jeg var lidt teenyweeny i forhold til dem. mit barn var nu også helt planlagt – eller vi havde da ikke forestillet os, at det ville ske med det samme og havde en tidshorisont på et par år, (man hører jo så meget om ufrivilligt barnløse), men vi var crazy in love og ville bare reproducere os selv med det samme.
Line
Så en overskrift i Søndagsavisen i forbindelse med at Stieg Larssons bog der udkommer i dag: “Mandag ødelægges nattesøvnen” Ha ha
God fornøjelse med bogen, jeg henter min forudbestilte hos boghandleren i morgen. For pokker da, kan næsten ikke vente.
Go´ go´nat læsning.
Victoria
Du får sikkert læst bogen i aften, så giv lige en melding… er den så god som den to andre?
Øv altså, og gæt hvem der først opdagede I GÅR at det er nu, den bog kommer. Og som så er nummer 639 på biblos venteliste.
(Til gengæld får jeg det dér forbrugsforeningskort én af dagene. Så køber jeg den da bare – sammen med alt muligt andet. Det er næsten det samme som gratis, jo, i hvert fald indtil næste måned)
Hehe sjovt nok, jeg blev gravid som 25-årig(var 26 da vidunderet kom til verden) også efter kun 4 måneders kæresteri. Og vi er stadig sammen, men jeg har også følt folks fordomme og “er det nu ikke lidt hurtigt” på egen krop.