Har haft en rigtig god weekend. Virkelig dejlig. Godt vejr, ingen stress, god mad og godt selskab.
Ved ikke om det er hormoner, eller hvad dælen der foregår med mig, men jeg havde to sære erkendelser i løbet af weekenden. Den første dæmrede for mig, da vi sol kørte over bispebuen, for at komme ind til Nansensgade og besøge nogle venner lørdag eftermiddag. Stoffer satte et eller andet musik på, kan ikke huske hvad de hedder, men kombinationen af bilen i fart, solen, musikken, destinationen, whatever – gjorde at jeg tænkte “jammen jeg vil jo bo i København altid! ALTID! Det er jo en pragtfuld by, og vi har alt hvad vi har brug for lige her!”
Den næste erkendelse kom lidt senere, i dag søndag. Pludselig ville jeg faktisk GERNE have en dreng??! Det giver ingen mening overhovedet og jeg kan slet ikke begrunde eller forklare det, men pludselig blev jeg helt trist ved tanken om IKKE at få en dreng. Bizart.
Senere gik vi tur ude ved Ejby mose og vestforbrændingen, og så på svaner og søsnegle og besteg et bjerg og samlede kastanjer. Og stoffer sagde, han synes vi skal lave noget i den stil hver eneste søndag. Minder jeg ham om på næste søndag, når det stormer og regner, og jeg forøvrigt har en aftale med rytmikafraktionen og han forøvrigt skal blive hjemme og vente på elektrikeren. Fordi nu har vi jo ikke haft nogen ovn i flere uger. Går bare ikke om efteråret, når man bør lave steg og ovnbagte rodfrugter og den slags lækkerier.
Nå, men jeg er begyndt at se det der Forbrydelsen. Bedre sent end aldrig, og man skal jo vide, hvad de går og laver inde på det der rådhus (var det forøvrigt ikke sejt med alle vores forældreprotester i sidste uge? Så nu skal vi pludselig ikke spare på det umulige i børnehaven længere. Vores børnehave skulle have sparet hvad der svarede til at slukke for strømmen i 9 mdr.! Alene til næste år.) Ja, men altså, nu skal jeg se tv. Wauw. Hej hej.
Hej Julie
Kender godt de der SÆRE erkendelser!
Jeg har også haft det i Århus, når jeg går et smut ned til havet, SÅ ER det her jeg/vi skal være -ALTID!
Og så det med drengen :-))))).
Jeg fødte Alfred for snart et år siden. Jeg var sikker på at vi skulle have en pige mere :-))), så da jeg som den første så min dreng mellem benene, SKREG jeg DÈT ER EN DREEEEENG!
Jeg var så overrasket OG der gik MANGE måneder før det gik rigtig, så´n rigtig, rigtig op for mig at nu var det drenge universet jeg skulle have helt, helt tæt på mig.
Og så kan jeg glæde dig med at det ER så skønt med en dreng -HOLD fast jeg er PYLLER :-)))). DÈR er altså “noget” med de der dreng OG deres mødre.
Jeg tror det er fordi det hele bare virker mere UKENDT…altså, jeg aner ikke hvad en dreng SKAL igennem her i livet (Det ved jeg dog liiiidt mere om, med min datter -tror jer!).
Men jeg glæder mig til at få en teenage dreng i huset -i hvertfald MERE end til at få en teenage Rosa i huset :-).
Hov, det blev laaangt ;-).
Kærligst Mie
P.s Alfred, skulle have heddet Valdemar. MEN jeg er kæreste med en JYDE og de er STÆDIGE. Så da drengen var 10 uger OG stadigvæk UDEN navn, gav jeg mig!