Er 13+ et eller andet. Troede jeg var 13+3, men er rykket til 13+6 tror jeg, af den scanning. Helt ærligt, så synes jeg de kan stoppe alle deres datoer op et vist sted… Gik 11 dage over med Klara og lider ikke længere under den vrangforestilling at man kan bruge en terminsdato til noget. Det barn kommer, når det kommer.
Og faktisk, gik jeg ikke engang 11 dage over tiden med Klara. Befrugtningen skete d. 6.10.02. og hun kom ud d. 7.7.03. Hvis det ikke er præcis 9 mdr. så ved jeg da ikke, hvad det er. Så denne her kommer d. 26.2.08. og ikke d. 18.2. som min læge siger eller d. 15.2. som scanningen sagde. Bare vi slipper for d. 29.2. så er jeg glad.
Ellers gik scanningen rigtig fint. Kristoffer var med, og det var første gang han så den her bebs. Jeg så den jo allerede 9+3 pga panik. Han synes, som man jo gør, at det var ret stort. Den lå og vrikkede med måsen og vinkede, og man kunne tydeligt se hjerteblink og vi hørte også hjertelyd. Elsker den lille lyd af fiskekutter. Begynder altid at tude. Forsøgte at fritte scannerdamen ud om, hvor hurtigt hjertet slog – for at gætte på kønnet ud fra det – pigers hjerter slår ofte hurtigere. Men hun gav mig et generelt svar om at den lå mellem 120-160 slag/min. så det var meget normalt. Ja, normalt – fint nok, men er det en PIGE??? Sagde jeg ikke. Sagde bare Mmmmm. Den lignede en pige, det synes jeg altså. Så vidt det nu kan lade sig gøre for noget der er godt 7 cm langt…
Hun regnede mit risikotal ud til 1:9456, så det er jo ret mange raske og fine børn. Meget fint tal. Jeg har ikke større risiko for et barn med downs syndrom, end en på 15 år. Sagde hun. Ret godt klaret, for en på 31!
Nøgleoverdragelsen gik også godt, og nu er den lejlighed ikke længere mit ansvar. Føles vidunderligt igen at kunne køre gennem byen og se alle til salg-skiltene, uden at få kvalme og åndenød.
Nårh ja, og jeg drømte Stoffer friede til mig! han havde gemt en kæmpe diamantring i en lysekrone i et dukkehus. Meget kreativt. Lidt synd, at jeg straks efter jeg havde modtaget ringen skulle på arbejde, og på vejen flirtede for vildt med en 20 årig i metroen… Og han flirtede tilbage, og så sang vi en sang sammen på trappen. Måske der, jeg vidste at jeg drømte?
Jeg må være ærlig at sige at jeg per intuition vidste at mit 1. barn var en dreng. Hvilket det også var… 2. gang håbede jeg på en dreng, men kunne mærke at det nok blev en pige. Jeg fødte en pige og havde det sådan lidt “godt så!! når det nu ikke kan være anderledes”. Ja! ved godt det er ondt, men vi er ikke herre over vores følelser og jeg er bestemt mest til drenge. Ikke at jeg for alt i verden ville undvære min datter, men måske bunder det i min egen frustration over mit forhold til min mor. Jeg kunne meget bedre med min far og måske er jeg inderst inde bange for ikke at kunne tackle min datter i puberteten. Jeg ved ikke om det er sådan noget der spiller ind, men jeg tror det.
Jeg synes som sagt, at det er helt fair at have præferencer for det ene køn. Synes bare det står i snart sagt alle poster, at det bare ikke må være en dreng. Glad for at høre, at det ikke stikker særlig dybt. Det virker bare – her fra min side af skærmen – som om, det fylder enormt og uforholdsmæssigt meget – ironi eller ej. Måske er det også fordi jeg efterhånden har mødt SÅ mange, der synes, at drenge er en slags andenrangsbabyer, og som derfor sender mig medlidende øjne og giver mig trøstende ord, når de hører, at jeg har tre drenge. Har nok bare lidt allergi i den retning. Men som sagt jeg håber, at du får nr. 2 datter, som du ønsker dig så brændende. Men ellers lover jeg dig, at drengebørn også er fantastiske.
Lene
Hihi, du har fantastiske drømme, Julie =)
Tillykke med det fornemme NF tal, det er jo helt vildt!
Mht. termin var det også den vi havde beregnet, der passede – på dagen. Hvilket så var en uge over. Skulle fandme ha’ væddet med hr. lægen.
Jeg synes det er hyggeligt, at du helst vil ha’ en pige. Og du skriver sjovt om det. Vi ved jo alle godt når alt kommer til alt, at uanset hvilket køn der kommer ud, kommer man til at elske det lille væsen overalt på jorden. For sådan er det bare!
@Lene det er pudsigt – jeg har oplevet det omvendte. Dengang jeg fandt ud af vi skulle ha’ en pige var reaktionen “Nåh, det var synd. Bedre held næste gang”. Og een sagde sågar at jeg har trukket en 3. præmie i tombolaen. 1. præmien var en dreng. 2.præmien var en handicappet dreng og 3. præmien var så en pige. Det kan jeg godt grine af nu, men jeg blev egentlig ret ked af det dengang.
Tre drenge – det er da sejt! 🙂
Jeg har aldrig troet på, at læger eller nogen anden duer til at udregne datoer for fødsler – undtagen min far, men han var også lidt speciel. Jeg havde termin med Katrine 27/8 og VIDSTE bare, at jeg ville “gå over tid”. Hun er bygget 9/12 og født 11/9 …. kan vi sige *præsis 9 mdr*?? Folk kan bare have styr på deres sexliv, så behøvede vi slet ikke lægerne til at regne *G*
Tillykke med en vellykket scanning.
Eller hvad med: få veer 3. dag over termin, føde efter midnat 4. dag over termin og så gang det lige med to piger…… Var der nogen der sagde vanemenneske.
øv altså julie, ved godt at det er din blog og alt muligt, og at man ikke skal tage alt, man læser, helt bogstaveligt, men jeg kan snart ikke holde ud at læse mere om, at det skal være en pige. jeg får som mor til tre fantastiske drenge ondt i maven ved tanken om, at du venter en dreng – som en dag skal læse på sin mors blog, hvor uønsket han er. synes bare, at du skriver om det i hver anden post. kan godt forstå at man kan have præferencer for et køn frem for et andet, det virker bare så voldsomt opkørt her fra den anden side af skærmen. nå, kan nok bare ikke relatere til din store modvilje mod små nuttede drengebasser. jeg må bare lade være at læse med til du har fundet ud af, hvad det er for et køn – og evt. har affundet dig med tanken om en søn.
krydser fingre for at du får en pige til.
Lene
Altså, ved ikke om jeg ligefrem nærer modvilje mod en dreng… men jeg ønsker mig meget en pige. Jeg synes dog selv, at man godt kan spore ironien i det jeg skriver. Jeg har tænkt mig at få en køns-scanning når jeg kan, og er det en dreng, så bliver vi selvfølgelig også glade for det og så skal jeg nok skamrose ham online. Og under alle omstændigheder får han/hun ikke lov til at læse blog, før de er gamle nok til at skelne. Det vil jeg godt love dig. Og til den tid, så har vi jo længe vist om det var en dreng, og så vil skamrosningen fylde så meget mere end mine tanker i de her mdr. Jeg er bare nødt til at være ærlig, ellers er alt jeg skriver helt værdiløst, både for mig og for dem der læser det. Og nogen gange, så er ens ærlige følelser jo ikke, som alle andre gerne vil have dem. Bare spørg min mor, som jo fandt bloggen tilfældigt… 🙂
Julies modvilje stikker ikke dybere end min gjorde. Når man har en pige – og synes det er FANTASTISK, har man bare ikke fatteevne endnu til at forstå, at MINDST lige så fantastisk er drengen 🙂
Det gode ved at få to piger er jo, at man så kan tillade sig at prøve igen – for at få en dreng 🙂
Kæft.. Jeg måtte læse sidste afsnit tre gange, før jeg droppede mine “tillykke” og “hvorfor siger du det i en fodnote”… Sådan gør man bare ikke!! Altså skriver om frieri som drømme.
Hi hi, Julie, hvis man savner et godt grin skal man bare kigge ind på din blog 🙂 Det der med den 20 årige og jeres sang på trappen var bare for morsomt!
Spændende hvad det bliver, hva’! Siger Klara noget om hvad hun helst vil have det bliver? Kan ikke huske om I har sagt det til hende endnu…..men det har I jo nok 🙂
Sara
Altsåååå…er alt okay Jules? Synes bare det er en milliard år siden du har skrevet, og så tænker man (eller jeg!!) jo en masse. Du kunne også bare være på ferie, jo. Nok bare dét. Yes, hej du.