OH, the joys of parenting…

Nåmmen, gæt hvad?

Hvem blev mon så vækket IGEN i nat, af et skrigende barn?

Eneste forskel – denne gang var det ikke mit eget. Faktisk havde jeg godt bemærket, at man kunne høre et barn skrige et sted, sådan omkring den der allround godnat-tid mellem 19.30 og 20.30. Det er jo ikke noget man bider videre mærke i. Naboen har en to-årig, genboerne har nogle meget skrigende 5 og 7 årige og den anden genbo har en som må være lige lidt over et år.

Omkring 02.10 vækker skrigeriet mig så. Den slags lyder virkelig uhyggeligt, midt om natten. Min umiddelbare reaktion var dog at stå op, gå på toilettet, tisse – og så kaste lidt op. Kan man jo altid gøre, bare for en god ordens skyld. Men også fordi… altså, shit jeg fik kvalme af det skrigeri. Og koldsved.

Gik ind i seng igen, og så var stoffer også vågen. Kan du høre det? spurgte jeg. OM jeg kan, sagde han… og så var vi tavse lidt, mens vi begge helt klart overvejede om der er nogen mulighed for at fortryde projekt barn nr. 2 nu. Er der nok ikke. Men jeg fik det virkelig virkelig dårligt. Jeg tror bare ikke jeg kan klare et år med sådan nogle nætter igen.

De havde tændt lys derovre, og det er altid en fejl, hvis I spørger mig. Man får ikke overbevist et barn om at det er nat, ved at tænde lyset. Men måske var han syg? Eller ved at få nogle tænder? Kan også være de var ved at plage livet ud af ham? Mange børn skriger på den måde, som om de er ved at dø. Kan tydeligt huske de nætter med Klara, hvor jeg ikke kun bekymrede mig om hendes ve og vel, og min egen mentale sundhed, men sandelig også om, hvad alle de stakkels, hårdtprøvede naboer dog ikke måtte tænke om os. Hun skreg så højt, så desperat og så vedvarende, at jeg ofte frygtede besøg fra det svenske børneværn. De må have kunnet høre hende, der hinsidans.

Og man får sådan lyst til at gøre et eller andet. Bree fra Desperate Housewifes ville være gået over med en kurv friskbagte muffins. Jeg kunne bare godt tænke mig at fortælle dem, at det går over. Med mindre de virkelig plager ham, for så går det jo ikke over før de holder op, og så burde jeg henvende mig til nogle helt andre end dem selv. Men jeg tror seriøst ikke, at nogen står op kl. 2 om natten for at plage livet af deres barn. Den slags kan man lige så fint gøre i dagtimerne, og så få sin nattesøvn med i købet.

Åh kæreste Gud, hvis du findes der ude et sted, og har tid midt i alle katastroferne, børsnoteringerne og de vanskelige fødsler – gider du så lige sikre mig et nemt barn denne gang? Bare så vi alle sammen kan opretholde forestillingen om, at der findes en form for retfærdighed. Den må gerne have flyveører, en ekstra tå eller være en dreng – bare den er STILLE om natten. Tak. Var bare det.