Når en husmor er bagud med julen, så gælder alle tricks. Både dem med købekager der bankes på plads i egen bradepande og drysses med lidt flormelis, og dem med ajax på en klud på radiatoren, så der i det mindste dufter rent. En anden mulighed er bageblandinger. Så nu er de her slået op, og ligger i fryseren og kan blive skåret i nydelige skiver i morgen. Og ifølge fornuftige typer på Instagram, kan man bare drysse dem med lidt sukker, eller lakridssukker, og så er de endnu mere hjemmelavede.
Så tjek til det punkt. Og jeg mangler også kun en enkelt gave, og den køber jeg i morgen. Den fås heldigvis lokalt.
Så forsøger jeg at kickstarte noget stemning med den her virkelig rare bog. Jeg er meget stor fan af John Green efterhånden, men de andre to forfattere dér har jeg ikke læst noget af før. Den er rigtig hyggelig og romantisk og har alle de der løse tråde og skæbner der mødes i natten og bliver bundet sammen til noget fint i sidste ende.
Men faktisk tror jeg, jeg vil lade den ligge og se en film i stedet. Der er intet der får julestemningen frem som Bridget Jones Diary. Eller Love Actually. Jeg tuder ALTID til den slutning. Altid. Også gang nr. 47 jeg ser filmen.
Og hvad er mere passende, på denne årets korteste dag (thank God!!!!) end noget håb og noget The New Spring. Så I får dette her lidt gamle nr. som jeg synes er virkelig dejligt. Og som bonusinfo kan jeg sige, at de skal spille på Kulturstationen d. 1.2. Gratis koncert, på en søndag. Yay.
Vi prøvede brunkage pakken i dag. Nemt at blande, let at lave figurer og smagte meget hjemmelavet, især dem der blev lidt brændte 😉 god fornøjelse
Tak 🙂 Det tegner godt så!
Og hvem siger at man ikke må springe over nogle gærder?
Jeg bruger Dr. Oetker (gider ikke rejse mig for at tjekke stavning) pebernødde blanding og har i flere år købt færdig brunkage dej – man må vælge sine kampe