Jeg får virkelig læst nogle gode bøger for tiden, og en af dem kommer her. Det er – som overskriften antyder – Min kæreste elskling, af Gabriel Tallent. Det er hans debutroman, selv om det har man helt ærligt svært ved at tro på, når man læser den. Den er perfekt.
Jeg var så heldig at møde Gabriel, ja, vi er på fornavn nu, til et arrangement hos forlaget Politiken. Her fortalte han om sit arbejde med at skrive bogen og om selve romanen. Og måske er det ikke så sært, at det ikke virker som en debutroman – han har brugt 8 år på at skrive den. Otte år. Hvor han angiveligt sad på gulvet i sin lejlighed, fordi han ikke havde et skrivebord, og drak for meget kaffe og skrev 30 timer om ugen, og skrev om. Og da han var næsten færdig, gik det op for ham, at hovedpersonen skulle være en helt anden. At historien var en helt anden. Først havde han skrevet en eller anden økokritikroman, med nogle unge fyre i hovedrollerne. Men en af dem havde en sær kæreste der hed Turtle. Og hun trængte sig på. Hendes historie var meget vigtigere at fortælle. Og så skrev Gabriel om.
Men hvordan kan en mand i start 30´erne overhovedet skrive om en 14 årig pige, så det virker troværdigt? Det kan han, fordi det er det litteratur går ud på. Vi sætter os i hinandens sted, vi trækker på de alment menneskelige følelser, vi lever andres liv. Og hvor ville det være fattigt, hvis man kun måtte skrive om det man selv var og kendte. Slut med fantasy og krimier, så. Med mindre Jussi virkelig myrder alle de damer…?
Nå. Men hovedpersonen er altså en pige på 14 år. Hun hedder Julia Alveston, men hun kalder sig selv Turtle, og hendes far, Martin, kalder hende Kibble (som betyder kattemad, og det kommer af at hun engang næsten blev spist af en bjergløve). Turtle er hård uden på, hun overlever. Hun er tålmodig, hun er grundig. Hun tager sig af ting, ordentligt. Hun pudser og plejer alle sine våben, hun bliver venner med to drenge og tager sig af dem, hun tager sig af Cayenne – en pige der dukker op senere i historien, og hun tager sig af naturen.
Til gengæld bliver der ikke rigtig ydet omsorg for Turtle. Hendes far er dominerende, karismatisk, voldelig, ikke helt rigtig i hovedet og ja, der er misbrug. De to bor alene i et hus der engang var pænt, men nu er i kraftigt forfald. Som det meste andet omkring Turtle. Huset er viklet ind i hvide roser og giftig efeu, alt er både smukt og grimt. Naturen er smuk og storslået og Turtle kender bjergene og skovene som sin egen baghave, hun er underligt fri, i sit fængsel. Og alt er grimt, volden, misbruget. Som en art Tornerose venter Turtle på redning, eller også må hun redde sig selv.
Det er en historie om modstand, om modstandskraft. Om hvordan vi alle sammen prøver at gøre det rigtige og leder efter måden at gøre det på. Det kan vi alle relatere til, også uden misbrugserfaringer.
Det er også historien om et sted i verden, der hastigt forsvinder. Den storslåede natur i Mendocino, Nord Californien. Om hvordan vi som mennesker føler en ret til naturen, ligesom Martin føler en ret til Turtle. Han er også en interessant karakter. Man hader ham, han er et falleret menneske, men dog stadig et menneske. Turtle elsker sin far, ligesom hun hader ham. De er uløseligt en del af hinanden, ligesom vi er en del af naturen. Martin hader kvinder og han hader Virginia Wolf så meget at han opkalder den giftige edderkop der bor i badeværelset efter hende. Men det er Turtle der har brug for sit eget værelse, og det hader han også. Men han lærer også Turtle meget om naturen, om overlevelse, om vold. Og at hun i sidste ender overlever ham, er muligvis kun muligt på grund af de ting han har lært hende.
Det er en barsk bog at læse, naturligvis, men det er fordi vi kerer os om hinanden. Det betyder noget for os, at Turtle har det hårdt, at Cayenne har det svært. Vi ser at mennesket er kompliceret og at de der sårer os, og andre, er ægte, komplicerede mennesker. Livet er indviklet, og det er derfor folk som Turtle ikke bare går. Det tager tid at vikle sig ud. Og man tilgiver Turtle, for det man måske ikke kan tilgive sig selv.
Hvis jeg havde et hjerte/stjerne system fik den 60.000 af dem.
