Juleferielæsning for hygge-typer

Jeg har det, jeg selv synes er en rigtig fin tradition, hvor jeg hvert år til jul læser noget af Rosamunde Pilcher. Jamen hvorfor, Julie?? Hvorfor? Der findes så mange gode bøger, og du har vitterlig en stak der er højere end dig selv, med titler du endnu ikke har læst. Tag dog en af dem?! Men nej, jeg vil genlæse Rosamunde og det kræver overhovedet ingen indsats fra min trætte hjerne.

Fordi det er hyggeligt med gensyn og velkendte ting. Fordi det er passende til højtiden. Det er altid noget med jul i det skotske højland, alternativt Cornwall, og familiedrama og en høj, mørk fremmed der ankommer midt i en snestorm og er virkelig pæn og sød, og redder det hele. Det er ret gammeldags, og man skal være parat til at bære over med en masse kønsstereotyper, misogyni og generel 70´er-80´er fjollethed. Men kan man det, SÅ er det også hyggeligt.

Jeg foretrækker Vejen hjem, September eller en af de korte noveller.

Hvis man nu hellere vil prøve noget andet, så findes der heldigvis en del hyggelitteratur.

Jenny Colgan har udgivet flere bøger i hygge-genren de sidste år, og der kan man fx kaste sig over bøgerne om Polly og hendes lille bageri på strandpromenaden. Det er romantik, overskueligt drama, bagværk og en relativt tam søpapegøje.

Man kan også prøve serien om Rosie Hopkins og hendes slikbutik. Det er ret meget det samme, bare slik i stedet for bagværk, og uden søpapegøje. Stadig hyggeligt og moderat dramatisk. I begge titler bliver der talt ned til damer og alle opfører sig generelt som om de lever i 70´erne, men kan man leve med det så er alt fint.

En ny titel jeg vil prøve denne jul er Vintersøstre, af Sarah Morgan. Her er vi igen i Skotland, hvor det åbenbart altid er lidt mere jul end andre steder?

Forlaget skriver: “Alt hvad Suzanne McBride ønsker til jul er at hendes tre døtre er hjemme samt glade og tilfredse. Men når søstrene Posy, Hannah og Beth vender tilbage til deres familiehjem på det skotske højland, begynder gamle spændinger og begravede hemmeligheder at boble op til overfladen”. De siger også at det er en opløftende og hjertevarm historie, fuld af romantik, latter og søsterligt drama. Og det kender man jo fra sig selv, am I right?

Man kan også udmærket læse Let it snow, som hedder det samme både på engelsk og dansk, og som indeholder tre historier der fletter sig sammen. Den ene af John Green, som nogen måske kender. På trods af at det er en ungdomsbog, vil den passe rigtig fint til de fleste trætte husmødre. Bagefter kan man se filmen på Netflix.

Man kunne måske også prøve denne her, om en familie i karantæne i flere dage hen over julen, hvor hemmelighederne vælter ud. Man er nærmest overrasket over, at det ikke er en krimi?

Eller hvad med Hjem til jul, af Joanna Bolouri? Den kender jeg ikke, men der er mere Skotland, forviklinger, kærlighed og forventinger fra familien. Og så hedder den det samme som en ny norsk serie på Netflix som jeg bingede i går, og som faktisk er mega fin. Ung kvinde har ikke en kæreste og er træt af at sidde ved børnebordet. Lyver og siger hun har fået en kæreste og har så 24 dage til at skaffe en inden juleaften. Det medfører en række mere eller mindre heldige dates, som minder lidt om min researchperiode for over 3 år siden snart. Ja, sikke tiden går når man morer sig. Mht det, så holder Emil og jeg jul sammen i år, og til februar flytter vi sammen, i hans lejlighed. Desværre ikke i Skotland.