Nu med temperament

Ja, så har jeg besluttet at blive lidt mere latino i hverdagen. Lidt mere skinger når jeg er vred, lidt flere kastede tallerkener og lidt flere smækkede døre. Og lidt mindre "ja, jeg hører hvad du siger. Men jeg føler blablabla og har behov for blablabla og det, jeg hører du siger er blablabla."

Nada. Fra nu af vil jeg le højt og længe når jeg er glad og uddele lussinger når jeg er sur. Eller noget. Blev i hvert fald mægtig grebet af stemningen i går aftes til koncerten med Juanes. Besluttede på stedet at lære at danse rigtig salsa, og ikke min søster hjemmegjorte guatemala version. Vil leve af guacamole og sorte bønner fra nu af og benytte mig af udbrud som Oy dios eller noget. Hvad man nu siger. Jeg havde jo fransk i gymnasiet. Pardon.

Har aldrig i den grad oplevet store Vega koge. Og anede ikke, at der fandtes SÅ mange columbianere og andre latinoer i Danmark. Jesus, de gik amok. Skreg og hvinede og dansede non stop i 2 timer. Flødebollen Juanes var også lidt lækker i sig selv, hvis man er til det der latino look, men selv hvis man ikke er til det, så kommer man ikke uden om, at den overkrop ville have været endnu pænere uden t-shirt. Men musikken var fantastisk. Medrivende, varm og svedig.

Juanes

Blev flirtet med af latinofyr som stod foran os, men på den der hverdags agtige "vi flirter fordi vi kan, vi lever fordi vi flirter" måde. Og selv om han dansede rundt med min søster og mig, og skålede med os og blinkede – så betød det ikke noget. Han var jo bare en glad latino, som havde en god aften. Så også ud til at hans kæreste havde vænnet sig til det, for hun morede sig ligeså godt. Og det var jo stadig hende han hentede drinks til, holdt om og kyssede på. Faktisk synes jeg godt vi andre etniske danskere kunne benytte os af betydningsløs flirt i hverdagen, lidt oftere. Det skaber en god stemning. Når alle ved det ikke betyder noget, i hvert fald.

Og var der noget bedre sted at befinde sig, sådan en fredag aften, når det nu var erklæret Dialog Dag i København. "Jeg er københavner" ville kommunen have alle til at sige i går, uanset etnisk oprindelse. Jeg vil hellere sige "jeg er latino". Det kan godt være jeg ligner en kornfed fynbo uden på, men inden i er jeg latino. Og stolt af det.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Nu med temperament

  1. Suzy-Hang-Around skriver:

    Hvor lyder det fedt! Næste gang ses vi der!
    Hilsen Endnu en kornfed fynbo slash skabslatino

  2. Farmer skriver:

    Det kan da godt være, at man kan være kornfed fynbo og latino samtidig.
    Var der ikke noget med, at man gentestede nogle nordjyder og nogle italienere fra en dal i norditalien for at checke historierne om kimbrerne, der blev solgt som slaver i Rom efter deres nederlag, og senere fik italienske jordlodder tildelt.
    Fik vi nogensinde svar på om der var familiemæssig sammenhæng?
    Noget kunne jo tyde på det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.